Metallic Macarones
© Styling Lone Kjær, Foto Tia Borgsmidt

Opskrift på macarons med chokolade-lakridscreme

Søde, silkebløde franske macarons med chokolade-lakridscreme er en fin lille kage til kaffen. Få opskriften her.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 stk.

Macarons

  • 4½ g mandelmel
  • 7½ g flormelis
  • 5 g æggehvider
  • 2½ g sukker

Chokolade-lakridscreme

  • 15 g mørk chokolade
  • ¼ dl piskefløde
  • 5 g lakridssirup

Sådan gør du

Macarons

  1. Bland mandelmel med flormelis i en skål.
  1. Kom æggehvide og sukker i en anden skål, og pisk ved laveste hastighed i 1 min.
  1. Pisk derefter ved højeste hastighed i 3 min., indtil marengsen danner bløde toppe.
  1. Vend melblandingen i marengsmassen ved at presse dejen op ad siderne på skålen.
  1. Kom massen i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt 40 små cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  1. Alternativt bruges en silikonemåtte til macarons.
  1. De små kager skal have en diameter på ca. 3-4 cm.
  1. Lad dem tørre ca. 30 min. ved stuetemperatur, inden de bages.
  1. Bag kagerne ved 160o i ca. 12 min. Afkøl dem.

Chokoladecreme

  1. Hak chokoladen, og kom den i en skål.
  1. Bring fløde og lakridssirup til kogepunktet, og hæld over chokoladen.
  1. Rør rundt i chokoladen med en dejskraber, til cremen samler sig og bliver blank.
  1. Stavblend, og stil på køl, indtil den har sat sig og er fast nok til at arbejde med.

Servering

  1. Kom cremen i en sprøjtepose med tylle, og sprøjt små toppe på halvdelen af bundene.
  1. Saml kagerne.
  1. Opbevar kagerne på køl indtil servering.

LÆS OGSÅ