
Lav 1 dej og bag 4 forskellige julesmåkager
Julen er fyldt med travlhed, så her får du en genvej til mere tid i køkkenet – nemmere bliver det ikke! Her får du opskriften på 1 dej, som du kan bruge til at lave både vaniljekranse, jødekager, citronhjerter og specier.
AfJulesmåkager
Hvad er den mest populære julesmåkage i Danmark? Svaret er nok forskelligt alt efter, hvor du spørger, men brunkager, pebernødder og vaniljekranse topper overordnet set danskernes lister over foretrukne julesmåkager. Uanset præference er julebag både hyggeligt, lækkert og oplagt som tradition hos juleelskende familier.
Tid kan dog være en mangelvare i december, og derfor får du her en genial opskrift på en enkelt dej, der kan bruges til hele fire lækre julesmåkager! Vil du forlænge småkagernes levetid, bør du opbevare dem ved stuetemperatur eller lidt under og ikke komme dem i køleskabet – det kan gøre dem bløde og kedelige.
Opbevar dem i stedet i en lufttæt kagedåse og kom en sukkerknald ned i dåsen – så suger den fugten og holder dine julesmåkager sprøde. Perfekt!
God bagning!