Gateau Chocolat
© Styling Lone Kjær, Foto Tia Borgsmidt

Opskrift på Gateau au chocolat med appelsin og granatæble

En klassiker fra mesterkokken Michel Michaud, som i 80’erne udviklede denne lækre chokoladekage, hvor en del af dejen bages, og den anden fordeles på kagen, efter at den er bagt.

Gateau au chocolat med appelsin og granatæble

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Gateau au chocolat

  • 41 g mørk chokolade
  • 41 g smør
  • 1 pasteuriserede æggehvider
  • 41 g sukker
  • 1 pasteuriserede æggeblommer
  • appelsiner, revet skal

Pynt

  • ¼ granatæble
  • kakaopulver
  • mørk chokolade
  • valnødder
  • flagesalt

Sådan gør du

  1. Hak chokoladen, og kom den i en lille gryde sammen med smørret.
  1. Smelt blandingen ved svag varme.
  1. Tag gryden af varmen, og afkøl.
  1. Pisk æggehviderne stive.
  1. Tilsæt halvdelen af sukkeret, og pisk i ca. 5 min. til en sej marengslignende konsistens.
  1. Pisk æggeblommer med
  1. resten af sukkeret.
  1. Vend forsigtigt chokoladesmørret i æggesnapsen, og vend dernæst med marengsblandingen.
  1. Spænd et stykke bagepapir fast mellem ring og bund af en lille springform, ca. 20 cm i diameter, smør siderne, og drys med lidt sukker.
  1. Fordel 2/3 af dejen i springformen, drys med fintrevet appelsinskal, og bag kagen ved 175 grader i ca. 35 min.
  1. Stil resten af dejen på køl imens.
  1. Kagen må gerne være en anelse underbagt, når den kommer ud af ovnen.
  1. Afkøl kagen, før resten af chokoladedejen fordeles på kagen.
  1. Stil kagen på køl et par timer.

Servering

  1. Massér granatæblet, halvér det, og pres kerner og saft over i en skål.
  1. Si saften fra.
  1. Pynt kagen med sigtet kakaopulver, spåner af mørk chokolade, hakkede valnødder, granatæblekerner og flagesalt.

Kagen er intens og smager bedst i små stykker. Opbevar kagen på køl, indtil den skal serveres. Granatæbler er smukke og gemmer på funklende saftige kerner og sød saft. Både kerner og saft smager eksotisk på og i kager, i vintersalater og som drys på en skål morgenmad. Masseres granatæblet, inden det halveres, er kerner og saft nemmere at presse ud.

LÆS OGSÅ