© Kristian Septimius Krogh

Hvid Glögg - en aromatisk juledrik

Når smykkedesigner og formgiver Christina Bizzarro inviterer til julekomsammen, serveres der ofte denne dejlige juledrik.

Hvid gløgg

Til en flaske tør hvidvin skal der bruges:

Essens

  • 2,5 dl vand
  • 2 stk kanelstænger
  • 2-3 Stjerneanis
  • 10 nelliker
  • 50-60 g rørsukker

Fyld

  • 50 g mandler
  • ½ usprøjtet appelsin
  • 1 stk. ingefær skåret i små stykker
  • 1 stjerneanis per person
  • Brun rom ca. 1 dl.
  • Evt. hyldeblomst

Sådan gør du:

  1. Kog vand, sukker, kanelstænger, stjerneanis og nelliker sagte i en halv time.
  2. Lad det trække natten over. Alternativt kan man også koge essensen i ca., 2 timer ved svag varme og derefter bruge den med det samme.
  3. Si de hele krydderier og “grums” fra essensen.
  4. Smut mandlerne, skær ingefæren i små tern og appelsinen i tynde skiver, der skæres i mindre stykker.
  5. Fordel mandler, ingefær, appelsinstykker og stjerneanis (1 i hvert glas) i smukke glas eller krus.
  6. Hæld essens og vin sammen og varm langsomt op - tilsæt rom efter smag i sidste øjeblik.
  7. Hæld drikken over fyldet i glassene.
  8. Sød evt. drikken med lidt hyldeblomst
  9. Brug en kanelstang i hvert glas til at røre rundt med.