Jul — 3.12.20

På Göholm Gods er julen præget af smukke farver og kunst

Se blandt andet det umådeligt smukke juletræ og det helt magiske julebord.

Tekst — Mathilde Rude, Produktion – Erik Rimmer

Göholm-Christmas_002 — © Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Parret bag auktionshusene Lauritz.com og Stockholms Auktionsverk, Mette Rode Sundstrøm og Bengt Sundstrøm, har forpagtet det svenske gods Göholm i Blekinge i 15 år. Den karismatiske hovedbygning er opført i 1799, og den er beliggende på en grund med ca. 800 hektar fredet nordisk urskov med gamle, troldske egetræer, der går tilbage til 1200-tallet, og med bløde, mandshøje, mosbegroede, runde sten og klipper. Parret driver godsets skov, landbrug og jagtvæsen sammen med deres lokale godsforvalter. Det bedste ved jul på Göholm er, at den historiske hovedbygning danner en unik ramme på 1200 m2 til fri juleleg for en som Mette, der trives med at dekorere med fyldige armbevægelser og højt til loftet i indretningen. Dernæst indbyder Göholm til at dyrke den skønne svenske tradition, som Bengt elsker, med at løbe rundt i hele huset juleaften i en lang kæde med hinanden i hænderne, op og ned ad etagerne og gennem alle rum, mens man synger “Nu’ det jul igen”.

Göholm-Christmas_016 — © Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Som medejer af auktionshusene Lauritz.com og Stockholms Auktionsverk kan Mette Rode Sundstrøms passion for antikviteter, vintage og finurlige fund også ses i indretningen. Maksimalisme er nok den term, der bedst betegner hendes stil, hvor alt kan blandes – et maleri med en kentaur og nymfer fra 1800-tallet af kunstneren Johann Victor Krämer, en læderbetrukket gyngestol med træstel af Hans J. Wegner fra Getama og en antagelig italiensk palmelampe af messing. Den spektakulære lampe er i øvrigt Mettes tredje palmelampe og et samlerobjekt på grund af udtrykket og det varme, bløde lys.

Göholm-Christmas_025 — © Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Julen på Göholm Gods er traditionel og utraditionel på en og samme tid. I godsets klassiske rammer er juletræsdans og et velsmagende måltid traditionelt centrum for aftenens begivenheder, som familie såvel som venner tager del i. Det også at invitere venner juleaften står for Mette som en smuk måde at knytte bånd på og bekræfte en unik relation mellem hinanden. Julepynten er et miks af nyt og gammelt, som Mette har samlet gennem årene. Tæppet under træet er designet af Josef Frank for Kasthall.

Den rigtige julestemning i Sverige

For Mette Rode Sundstrøm og Bengt Sundstrøm er julen en farverig, frodig og generøs fejring af livet. Det fornægter sig ikke, at parret bag Lauritz.com og Stockholms Auktionsverk er passionerede storsamlere af det meste, og at næsten alt i deres hjem er købt på auktion i deres egne 28 auktionshuse.

Det er dog primært Mette, der indretningsmæssigt tryller julen frem hos familien Sundstrøm, der også består af sønnerne Sirius og Sixten samt Bengts datter, Patricia, der driver en farm i Sydafrika.

Stod det til Mette, måtte hele hendes december gerne være fyldt med venskabelige sammenkomster og familiesamvær. Men også med køb af julegaver, som hun går op i at udtænke, fordi hun både elsker at give og modtage gaver.

Selve juleaften følger faste traditioner hos familien Sundstrøm, der i mange år har holdt jul på deres franske vingård, Château Vignelaure. På det seneste har de dog forelsket sig i den stemning, der findes på godset Göholm i Blekinge, som parret forpagter og beskriver som en skjult skat i det sydsvenske.

Göholm-Christmas_007 — © Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Det blå-hvide mønster får kant, når det sættes massivt sammen som her, hvor porcelænsovnens kakler i farve og ornamentik glider sammen med tapetet og foldeskærmen. Flere af tapeterne i huset er håndmalede, og dette er formentlig fra 1920’erne, hvor en del af hovedbygningen blev renoveret. Skærmen er også fra husets indbo, som emmer af historisk nostalgi, ligesom detaljen med den diskrete, skjulte dør i væggen ind til et lille skab. Den blå skulptur af træ af Tilde Grynnerup skaber et element af modernitet i rummet. Den er købt på Fuglebakke Salonen, der er en aflægger af det nomadiske udstillingsprojekt Kunstsalonen.

Göholm-Christmas_008 — © Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Godsets gamle stue har fået nyt, moderne liv i hænderne på Mette, som har ladet sin glæde for farver spille ind i kombinationen af møblerne. Det store maleri er af kunstneren Tom Krøjer, og Mette elsker det, fordi den voluminøse flade klæder hans univers. Sammen med det vilde, næsten surrealistiske tæppe skaber det et levende baggrundsbillede til den douce sofa fra Anderssen & Voll for Muuto. Den er ny, og normalt går Mette mere op i udtryk og historie end funktion og komfort, men ikke med denne raffinerede sofa, som man sidder godt i. Kakkelbordet er bemalet af Dorrit May, som malede for Bjørn Wiinblad. Mette har en del af hans værker og møbler og har altid været fan af især hans mere sjældne ting med en enklere, men stadig farverig grafik. Alt er fra Lauritz.com. Skulpturerne på bordet er formgivet af Mattias Stenberg og støbt af Skultuna i et begrænset oplag. For at skabe reference til godsets oprindelige stil og drage et klassisk element ind bruger Mette husets lysekrone og en væghængt prismelysestage, der med sine levende lys skaber en intim stemning.

Göholm-Christmas_012 — © Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Som moderne kontrast til de sarte pasteller og malede, romantiske blomsterguirlander på væggen har Mette møbleret med to cool, skulpturelle lædersofaer i stuen. De små sofaborde er unikaværker formgivet af den svenske designer Lisa Hilland, og de er købt på en tema-auktion, da Lauritz.com udstillede med organisationen Svensk Form under Milano Design Week. Sammen danner de et fint mønster i sofagruppen, der har et samlende underlag med et moderne tæppe, der er designet som en nutidig fortolkning af klassiske tæppemønstre fra Mellemøsten.

En larmende visuel jul

Mette julepynter hvert år både i Frankrig, Sverige og Danmark, og hvert sted får sin egen juleidentitet, selvom slægtskabet er tydeligt. Grundtonen sættes alle tre steder af historiske, arkitektoniske rammer, som skaber et traditionelt udtryk i deres julehjem.

Omvendt er julepyntningen født ud af Mettes eklektiske samlerhjerte, og hun blander lystigt stilarter, perioder og farver samt kendte og ukendte navne. Det bunder i familiens personlige og noget larmende visuelle jul, hvor hun på Göholm har 1200 m2 at boltre sig med pynt på.

– Jeg har en født maksimalist i mig, der elsker en ekspressiv, mangfoldig indretning uden skelen til begrænsningens kunst. Derfor bliver vores julehjem også hurtigt et overflødighedshorn af julede samlerobjekter, finurlige figurer, ungernes juleklip og fx kunstværker i julefarver, der kan spille op til de mere traditionelle julegreb, som jeg også holder af. En ikkejulet ting kan ofte i en håndevending styles i julestemning, hvis man udforsker grænserne for juledekoration en smule, forklarer Mette, hvis hang til farver også påvirker juletiden i hjemmet.

Helt overordnet arbejder hun altid hen mod et udtryk, der er livgivende og festligt – også på sit julebord.

– Et inspirerende julebord for mig er et bord, der reflekterer den person, der har pyntet det. I vores eget hjem har julebordet altid godt med schwung. Det betyder, at dekorationen skaber sit eget univers, der stråler os i møde med en vis overdådighed, så man får lyst til at nyde alt det dejlige, som julen vil os – ikke mindst fællesskabet, siger Mette.

Göholm-Christmas_013 — © Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Det abstrakte maleri og det høje konsolbord under er et samlet værk af John Kørner. Mette og Bengt så værket i Kørners studio og forelskede sig omgående i det. Helheden giver et effektfuldt og sprudlende stilbrud til det antikke håndmalede tapet. Oveni har Mette skabt mere liv ved at koble stiludtryk fra forskellige tider sammen, som en madonnafigur på en meter fra Capodimonte og en porcelænsvase, Venise, med kubistisk mønster af Sonia Delaunay. Figuren er købt på en temaauktion hos Stockholms Auktionsverk, da huset i samarbejde med Dennis Dahlquist og Ikea lavede en udstilling over gamle og nye figurer. Vasen, derimod, har et trykt bundmærke fra auktionshuset Artcurial i Paris.

Göholm-Christmas_019 — © Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Farven rød fylder i pejsestuen, hvor et visuelt farveorgie er skabt af en bund med røde sofaer, Polder, der er designet af Hella Jongerius for Vitra, og et maleri af Kathrine Ærtebjerg. Værket var allerede solgt, da Mette og Bengt faldt for det på en udstilling i Kunsthal Charlottenborg, men senere kom det til salg på Lauritz.com. Marmorbordet afspejler Mettes tiltrækning af sten, som i farver og delikate strukturer kan tage naturen ind i boligen. På bordet fylder flotte farveopstillinger som en ungarsk vase fra Zsolnay med metallisk, changerende glasur og to opsatser med julekugler og stjerner. Selvom den ene er fra Mettes barndomshjem, vidner de begge om en samlermani, der bunder i en opfattelse af, at opsatser kan bruges som et dekorativt greb. Maleriet i baggrunden med en kvinde med rødt hår er af Lise Malinovsky, og Mette betegner det som det dejligste værk fra hendes hånd. Alt er købt hos Lauritz.com, bortset fra det sølvindfattede horn på kaminen og den fantasifulde slangeskulptur fra begyndelsen af 1900-tallet. Den forestiller Mercurius’ slanger og er fra Stockholms Auktionsverk, hvor den eklektiske samling efter dødsboet fra antikvitetsbutikken Stopalo i Stockholm blev solgt.

"Juledagene har altid været en familiefejring"

Gennem alle år har juledagene altid været en familiefejring, men i de seneste år har familien fejret jul med både familie og nære venner. Dette forenede koncept oplever Mette som vidunderligt og meningsfuldt, fordi der er noget smukt og bevægende i at kende hinanden så indgående som venner, at man vælger at fejre jul og for den sags skyld også nytår sammen.

I samme ånd laves julemenuen, som altid er den samme og derfor skaber et traditionelt indslag på højtidsdagen.

– Madmæssigt er vi nemme, for vi ændrer aldrig på julemenuen, der er and med æbler, brunede kartofler og hjemmelavet rødkål. Med tiden har vi tilføjet en flæskesteg efter anmodning fra vores sønner. Derefter følger risalamande til dessert. Slagets gang i køkkenet styres oftest af min mor og moster med assistance fra Bengt. Heldigvis er de venner, vi er begyndt at holde jul med, sande gourmeter, der alternativt gerne tager teten i tilberedningen, så min mor pludselig kan opleve at blive trakteret. Alt sammen er særdeles hensigtsmæssigt for mig, der konsekvent aldrig laver mad, siger Mette.

Göholm-Christmas_050 — © Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Med mange gæster i julen skal der være masser af bordplads, og derfor har parret købt et moderne konferencebord på Lauritz.com, som de har sat sammen med stole med lædersæder fra Göholms indbo. Det store bordplateau med små hængende krystaller bruger Mette til dekorationer, så man kan gå på opdagelse midt på bordet. Dette er fra Stockholms Auktionsverk, hvor også 1920’er-porce- lænsfiguren af mærket Keramos fra Østrig er fra. Kunst er at øjne overalt, og i baggrunden ses en skulptur med form af en enhjørning af den svenske kunstner Andreas Wargenbrant og et maleri med en kvinde med gult hår af Günter Bendig fra Lauritz.com.

Göholm-Christmas_040 — © Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Julebordet på Göholm er inspireret af de gamle begreber om hjerternes og lysenes fest. Derfor er der flettede hjerter på juledugen fra Georg Jensen Damask. Mettes ønske er at skabe en varm, dragende og festlig stemning med de rødlige toner, alle stearinlysene, glitrende krystalglas, kulørte julekugler og de gyldne indslag som fx det antikke svenske bordplateau og messinglysestagerne. Midt i sceneriet danser de dejlige porcelænsdamer, der for Mette har en legende poesi over sig. I baggrunden ses et 100 år gammelt Steinway-flygel, som parret, der ikke selv spiller, sommetider inviterer en pianist udefra, oftest Mattias Nilsson, til at spille på. Mette forestiller sig her, at det gamle hus smiler, når etagerne giver genlyd af glade menneskers samtaler, latter og tonerne af svenske folkeviser eller moderne jazz fra flyglet. Andy Warhols Marilyn Monroe-motiv er vævet som tæppe i et eksklusivt begrænset oplag, og det giver kunstnerisk spræl og farve til spisestuen.

Et helt særligt juleritual

Maden bliver tilberedt i god tid, så familien og gæsterne kan gå tidligt til bords af hensyn til de spændte børn, som vil åbne pakker. De tager sig altid god tid til middagen, eftersom en stor del af juleritualet handler om at dyrke den højtidelige stemning ved spisebordet.

Måltidet efterfølges af juletræstænding af de levende lys på træet i den tilstødende stue, og med det bliver sangbøgerne fundet frem.

– Vi skiftes til at vælge yndlingssalmer, mens vi danser om træet og synger. Jeg bliver altid så rørt, når jeg kigger på vores sønner, Sirius og Sixten, der ligner små englebørn, når de i deres fine julejakker koncentrerer sig om at synge. Efter juletræsdansen bliver der serveret kaffe med juleknas og mine yndlingskager, der er min mors krydrede adventskager og min mosters nougatroulade, som er obligatoriske på kagebordet. Herefter deler børnene gaver ud, mens vi prøver at holde tempoet nede for at kunne give de enkelte gaver opmærksomhed, men det er en juleudfordring, fortæller Mette, der i afholdelsen af sin jul trækker på mange juleminder.

Et af dem stammer fra barndomshjemmet på Haugård i Jylland.

– Noget af det, jeg elskede ved julen som barn, var den frydefulde julespænding, der altid spredte sig, når min bror og jeg under min fars kyndige vejledning pyntede juletræet, som min mor så først måtte se juleaften. Det mest intense øjeblik i dag er, når jeg sammen med min lille familie og sommetider venner danser rundt om juletræet, mens vi år efter år synger de samme salmer. Følelsen er på samme tid så nærværende i nutiden og alligevel så nostalgisk, fortæller Mette.

Pukes og Werners Göholm

Godset Göholm er opført i 1799 af den svenske søhelt Johan Puke (1751-1816). Puke er en legendarisk karakter i den svenske flådes historie, og Göholm er i Sverige kendt som hans hjem, hvor også hans gravkapel kan besøges i skoven.

I 1915 overtager grossereren August Werner Göholm, som senere overdrager det til datteren Stina (1921-2003).
Hun var ugift og utraditionelt for en kvinde midt i 1900-tallet, drev hun landbruget, gik på jagt og red heste. Hun oprettede Stina Werner fonden, der skulle eje og drive Göholm efter hendes død til fordel for forskning i skov- og landbrug.

Mette Rode Sundstrøm og Bengt Sundstrøm har forpagtet Göholm af fonden og forpligtet sig til at passe på stedet og det indbo, der stadig står i huset efter Stina Werner.