4. Brug et certificeret filter i din støvsuger
Når du skal vælge et filter til din støvsuger, så gå efter et, der er certificeret. På den måde kan du minimere risikoen for at få små og potentielt farlige støvpartikler i lungerne og dermed opretholde den gode, rene og høje luftkvalitet derhjemme.
Vira og bakterier har en meget lille partikelstørrelse, og derfor kan filtre i sig selv ikke altid fange dem. De bittesmå partikler binder sig dog altid til større partikler og skidt, og derfor kan man netop fange dem, hvis man har et godt, certificeret filter i sin støvsuger.
Nilfisk pointerer desuden, at det er vigtigt, at man som tommelfingerregel husker at få skiftet sit filter minimum 1 gang om året - afhængigt af, hvor ofte man bruger støvsugeren.
5. Skift støvsugerposen, når den er halvt eller ⅔ fyldt
Det er først og fremmest det allerbedste at vælge en støvsuger med pose, da det sikrer, at skidtet ikke hvirvler rundt, både når man støvsuger og tømmer støvsugeren.
For at opnå en optimal sugeevne bør man skifte posen, når den er halv eller ⅔ fyldt. Sådan mindsker man også risikoen for, at der udvikler sig råd og skimmel i støvsugeren, og den har større chance for at holde længere.
Når du vælger en god støvsuger med en pose, som du skifter jævnligt, kan du dermed undgå unødig støv og forbedre luftkvaliteten i hjemmet væsentligt. Så måske du skal ud og købe et par ekstra støvsugerposer inden jul?