Royal Copenhagen: Se årets juleborde
I år er julebordene dækket op af Peter Mygind, Lis Sørensen, Adam Aamann, Ida Wohlert og Andrea Elisabeth Rudolph, som alle har det tilfælles, at julen er noget helt særligt for dem.
Af — 12. november 2020Med Nærvær som tema
Året har været præget af benspænd, uvished og har på ingen måder været, som det plejer, og det får os til at savne trygheden og nærværet. Derfor ligger årets tema, nærvær, mange på sinde, og vi glæder os som aldrig før til at nyde årets hyggeligste tid med dem, vi holder af.
Julen er stadigvæk hjerternes fest og det afspejler årets festlige juleborde også. I år er bordene dækket af fem stærke personligheder. De har alle vidt forskellige karrierer og juletraditioner, men har det tilfælles, at de ser julen som en helt central begivenhed.
Se selv julebordene
De traditionsrige borde har siden 1963 tiltrukket masser af opmærksomhed. Det er en fast tradition for mange, at tage forbi Amagertorv 6 og opleve dem. Det er også muligt i år fra 13. november til d. 31 december på 2. sal på Amagertorv 6, 1160 København K.
Men i år kan julebordene også opleves digitalt i samme periode her.