Sådan bruger du grønne planter i din indretning

Stjæl stilen fra disse 7 hjem, som er indrettet med masser af planter.

Køkken indrettet med masser af planter
© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Planter og farver i fokus på kun 50 m2

Selvom pladsen er sparsom, har man i dette hjem prioriteret at indrette med massevis af planter - og sågar også et par virkelig store af slagsen.

De hænger fra loftet, står på gulvet og er placeret på hylder overalt i hjemmet og spreder en hyggelig, hjemlig og ikke mindst livlig stemning i hvert et rum.

Smukke jordfarver og træmaterialer er brugt i interiøret for at matche de grønne planter og understøtte den naturlige stil.

Se mere fra det lille, grønne hjem her.

Stilren villa med flotte planter
© Maria Vous

Vilde planter side om side med designklassikere

I dette stilrene hjem har man brugt de grønne planter som diskrete farveelementer, mens den øvrige del af indretningen er holdt i neutrale, afdæmpede farver.

Ved at lade planterne fungere som det primære, farverige element i indretningen formår man at rette fokus mod disse og lade dem træde i karakter. De farverige planter komplimenterer på fineste vis de mange, klassiske designmøbler og bløder det stilrene udtryk en smule op.

Se mere fra den stilrene villa her.

Funkishus med flotte planter
© Foto: P. Wessel, Styling: Mette Kirstine Brinch
Funkishus med flotte planter
© Foto: P. Wessel, Styling: Mette Kirstine Brinch

Planter som kunstobjekter

Grønne planter er gennemgående i dette hjem, og særligt har man haft fokus på at lade et par enkelte store planter fungere som blikfang, så de mest af alt minder om smukke kunstobjekter.

I indretningen er der brugt en række nøje udvalgte farver og mønstrer, som får et diskret løft af planternes grønne nuancer.

Se mere fra det gennemførte funkishus her.

Hyggeligt hjem indrettet med massevis af planter
© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Har du nogensinde set så mange planter samlet i en lejlighed?

Planterne må siges at være i fokus i dette hjem, som lader til at være indrettet på planternes præmisser. Her vælges planterne ud fra, hvad de kan - herunder med særligt fokus på, hvordan de kan bidrage til at skabe et sundt indeklima.

Store vinduespartier med masser af lysindfald skaber de optimale forhold for de mange planter, samtidig med at de lette møbler skaber et diskret modspil til de dominerende planter.

Se mere fra det unikke hjem her.

LÆS OGSÅ

Rustikt hjem indrettet med planter
© Andreas Mikkel Hansen

Grønne planter i et råt hjem

Dette hjem kombinerer rå betonvægge og -gulve med trælameller og grønne planter. En unik og smuk kombination, som lader planternes grønne farve træde frem i de neutrale omgivelser, mens de varme farvenuancer fra trælamellerne bløder det rustikke udtryk op.

Planterne er enkelte steder placeret i større klynger, hvor de i fællesskab bidrager til et frodigt, livligt og ikke mindst farverigt udtryk.

Se mere fra det rustikke hjem her.

Minimalistisk hjem indrettet med planter
© Birgitta Wolfgang
© Birgitta Wolfgang

Her binder planterne ude og inde sammen

I ethvert rum i dette hjem giver farverige planter eller blomster karakter til den ellers nedtonede indretning, som er holdt i lyse nuancer.

Det er tydeligt, at naturen er i fokus såvel inde som ude, og planter samt fine blomsterdekorationer får i den grad lov at fylde og dominere i indretningen.

De mange planter binder hjemmets ude- og inderum sammen, og skaber en tydelig rød tråd, når man bevæger sig fra rum til rum.

Se mere fra det imponerende hjem i Tokyo her.

Enkelt og minimalistisk hjem med planter
© Kira Brandt

Grønne planter i minimalistiske rammer

Mørke og lyse farvetoner får i dette hjem modspil fra grønne, frodige planter, som tilmed giver varme og liv til den minimalistiske indretning.

Planterne er ligesom den øvrige del af indretningen spinkle og ikke alt for iøjnefaldende, men de grønne nuancer lader dem alligevel skille sig ud og træde i karakter.

Se mere fra det minimalistiske hjem her.