Fremadstormende designstudie i samarbejde med Holmegaard

Resultatet er en Bauhaus-inspireret serie i presset glas.

Forma Séché Studio for Holmegaard
© Holmegaard

En smuk symbiose

Det danske legacybrand Holmegaard har indgået et designsamarbejde med det nyetablerede Séché Studio, som BO BEDRE i 2020 havde nomineret som både Årets Upcoming og for Årets Grønne Produkt.

Samarbejdet har resulteret i en stærkt Bauhaus-inspireret ny serie i presset glas. Bauhaus-bevægelsen er karakteriseret ved en geometrisk formgivning og en smuk symbiose mellem form og funktion.

I Séché Studio arbejder designer Laura Bilde netop i spændingsfeltet mellem det funktionelle og det skulpturelle udtryk. Den nye glasserie Forma er da også et studie i former og materiale. De geometriske velkendte former, kuglen, cylinderen og kuben, er smeltet sammen for at give et nyt udtryk, der fusionerer funktion og kunst. Det pressede glas giver en organisk struktur, der skaber modspil til de geometriske former.

Serien består af en vase, en skål i to størrelser, samt drinksglas, almindelig og longdrink. Priser fra 299 kr.

Forma er i handlen fra primo marts.

Forma Séché Studio for Holmegaard
© Holmegaard
Forma Séché Studio for Holmegaard
© Holmegaard
Forma Séché Studio for Holmegaard
© Holmegaard

Læs også: