Ikke en centimeter går til spilde
Designer Linnea Ek Blæhr har på kun 47 m2 skabt et hjem, hvor patinerede materialer og personlige artefakter skaber et rum, som er rart at være i.
Man mærker det, med det samme man træder ind ad døren: Her er rart at være. I lejligheden på kun 47 m², i en gammel bygning fra 1868 på Sankt Hans Gade på Nørrebro i København, er der tænkt over tingene.
Arkitekterne, som har stået bag renoveringen, har tænkt over ikke at spilde en cm, og de har valgt gode, gedigne trægulve, natursten på badeværelset og et ordentligt køkken. Derudover kan man se, at personen, som bor i lejligheden, arbejder professionelt med design.
Rum som er rare at være i
Linnea Ek Blæhr har i de seneste år arbejdet som interiørdesigner hos Norm Architects og har netop åbnet sit eget designstudio, Séché, med designer Laura Bilde.
I arbejdet hos Norm arbejdede hun især med at sammensætte materialer, så forskellige overflader og strukturer, i kombination med den rette planløsning, skabte rum, som var rare for mennesker at være i. Sådanne rum har hun også skabt i sit eget hjem. Her har hun indrettet sig med masser af egetræ, som skaber varme, glas og stål, som skaber kontrast, og jute, bomuld og kanvas, som stimulerer følesansen med deres forskellige taktile overflader. Sammensætningen oplever man instinktivt som ro og velvære, uden det virker overtænkt.
"Det har været vigtigt for mig at skabe et hyggeligt hjem"
Det er tydeligt, at hjemmet ikke kun er udformet efter en designmanual. Det er nemlig fyldt med personlige artefakter, som vidner om Linnea, hendes liv og hendes rødder.
– Det har været vigtigt for mig at skabe et hyggeligt hjem, hvor der var plads til at omgive mig med ting, som betyder noget for mig. Den gamle Ikea-lænestol stod på min mors teenageværelse, og jeg fandt den på min mormor og morfars loft. Kinastolen har jeg arvet fra min farfar. Den betød meget for ham, og jeg kan nærmest stadig høre ham og min farmor sige, at jeg skal huske at lægge et tæppe på lædersædet, inden jeg sætter mig, så den ikke kommer noget til, fortæller Linnea.
Den personlige fortælling
Stort set alt i det lille hjem flankeres af en personlig fortælling – en, som er direkte forbundet med enten Linneas eget liv eller nogle af hendes familiemedlemmer. Et objekt, som på en måde rummer begge dele, er Blæhr-vasen, som hun har lavet for New Works, som hun også tidligere arbejdede for.
Vasen er nemlig blevet til i samarbejde med glaspuster Anders Raad, som var barndomsven med Linneas far, som døde, da Linnea var barn. Processen med at udvikle vasen blev således også en proces, hvor hun gradvist lærte faren at kende. Mens de udformede modeller, fortalte Anders nemlig historier om faren.
"Mit hjem er en spejling af mig, og hvad jeg godt kan lide"
– Det har været en utrolig personlig oplevelse at komme ud og få fingrene i noget ler og gips og samtidig lære noget om sin far. Derfor betyder den vase meget for mig, siger Linnea om sit
design, som man kan se flere steder i hjemmet i forskellige former og farver. På alle måder synes hjemmet fyldt med ting, som tegner et billede af, hvem Linnea er:
– Mit hjem er en spejling af mig, og hvad jeg godt kan lide. Men altså, jeg laver også hele tiden om. Jeg tror, et hjem er i konstant bevægelse, ligesom man selv er. Der er aldrig noget, som er helt færdigt, men det skildrer det sted, hvor vi er her og nu.
Inspiration fra Japan
Linnea er i sit arbejde meget inspireret af Japan og også bogen Wabi-Sabi Welcome, som handler om, at ens hjem altid skal være åbent for besøgende – også selvom der står brugt service på bordet, og der er lidt støv i hjørnerne.
På den store reol i spisestuen finder man inspirationsbøger og materialeprøver, som vidner om Linneas arbejde.
