Med 3 simple greb har Nikoline og Svend skabt det ultimative feriehelle: "Noget af det bedste ved huset er, at det er så fleksibelt"

Det største projekt i huset har været at åbne facaderne med store vinduespartier, og det var først noget, parret gjorde efter at have haft stedet i 9-10 år. Som arkitekter ved de, hvor vigtigt det er at lære sin grund og stedets kvaliteter at kende, før man for alvor bygger om.

– Det fede ved det her sted er jo, at her er så grønt og vildt. Bag ved huset ligger der en lille å, hvilket er et fantastisk naturelement at have på grunden. Nogle gange flyder der lige en svane forbi, nogle gange nogle ænder. Da vi købte huset, var der lukket af ned til åen, så man skulle om bag det hele for at opdage, at der var en å. Det har virkelig betydet meget for stedet, at vi har fået åbnet på tværs og nu kan høre og fornemme vandet, fortæller Nikoline og tilføjer, at det helt store greb altså har været at lave den her flydende overgang mellem ude og inde og få det til at gå i symbiose med hinanden.

Den lyserøde mur

Et af de materialer, som de har testet i deres hus, og som de senere har gjort brug af i deres arbejde, er Viroc. Det er et miljøvenligt kompositmateriale lavet af træsmuld og stenpulver, som hverken kan rådne eller brænde takket være stenpulverets kvaliteter. De har brugt Viroc på gulvet i køkkenet, på terrassen og på væggene og i farverne grå, rød og gul, hvilket giver huset et visuelt særpræg. Et særpræg, som egentlig begyndte et helt andet sted, nemlig med den lyserøde murstensmur med farvet glas, som forbinder de to plateauer med hovedhus og anneks.

– Vi ville gerne bevare murstensmuren, da den er med til at give huset sin særlige karakter. Muren var ikke oprindeligt lyserød, men hvid med en lille smule rosa i sig. Og så tænkte vi bare: Okay, lad os give den fuld smæk. Jeg synes, det giver en skævhed, så alt ikke bare bliver så pænt. Der er sådan lidt pizzeria over det eller sådan lidt spanish vibe, og det blev ligesom også startskuddet til at arbejde videre med Viroc i farver i stedet for kun at vælge det i grå, som ellers er det mest anvendte. På en eller anden måde får huset en lidt varm sydlandsk stemning, som vi godt kan lide, siger Nikoline.

Andre inspirationskilder, som parret har trukket på i deres arbejde med huset, har været noget californisk med det horisontale, ude og inde, og plateauerne med løftede terrasser, som man ser i Los Angeles, samt noget japansk med overgangszoner, svævende dæk og bambusgardiner, som kan indramme terrassen, så man føler, at man sidder inde, selvom man sidder ude.

– Man kan nærmest lave terrassen som et inderum, når man ruller gardinerne ned og tænder varmelampen og lyset. Og på terrassen på forsiden af huset har vi også en kæmpe markise, som vi kan køre hele vejen ud, så man kan sidde ude, selvom der er aftendug, eller det drypper lidt. Derude har vi også terrassevarmere og lys. Det er skønt, at man kan forlænge årstiden på den måde. Det giver supergod mening i det land, vi bor i, at man hele tiden kan justere omgivelserne efter vejret, fordi der ikke er noget, der hedder vejrgaranti. På den måde bruger vi også huset meget om vinteren. Noget af det bedste ved det her hus, som bare fungerer, er, at det er så fleksibelt. Det sætter vi utrolig stor pris på, forklarer Nikoline.