Arkitektens 7 bedste råd til dit uderum
”Man skal have lyst til at gå på opdagelse i sin have.” Her giver arkitekten sine bedste tips til dit uderum.
Arkitektens bedste råd til dit uderum
Man skal have lyst til at gå på opdagelse i sin have mener arkitekt Stig Ørum Christensen fra tegnestuen Novaform Arkitekterne, der har anlagt mange haver og uderum gennem årene i forbindelse med om- eller nybyggeri. Her fortæller han dig sine bedste tips til dit uderum.
Naturen og udelivet var vigtigt for boligejerne i dette hus, da de fik arkitekt Iben Dombernowsky til at tegne et nyt træhus til dem. Maser af kig fra boligen og ud samt hyggelige udendørs kroge er derfor tænkt ind i arkitekturen, ligesom arkitekten også fik hjælp udefra af en havearkitekt til at indrette en spændende og smuk have.
Gå på opdagelse
Du skal have lyst til at gå på opdagelse i din have, ligesom i en gammel by med små krogede gader.
En have, du kan få et overblik over ved første kig, bliver nemt kedelig.
Det gælder derfor om at skabe rum og oplevelser. Plant fx nogle klatreplanter op ad et espalier, og dan en allé, du skal gå igennem på vej hen til din køkkenhave.
Du kan også lægge trædesten, der leder dig hen til et stort rosenbed, hvor du kan drikke din eftermiddagskaffe eller bygge et orangeri, hvor du kan slappe af i grønne omgivelser.
Se mere fra huset her.
I totalrenoveringen af 30'er-villaen har arkitekt Allan Lorenzen genskabt den oprindelige arkitektur. En tilføjelse til villaen er de nytænkte uderum med teglbelægning, plantekasser og orangeri opført i samme stil som selve villaen.
Lav en plantegning
Tænk over din haves rum, på samme måde som du gør med dit hus.
Du er garanteret helt klar på, hvilke rum din bolig skal bestå af i forhold til dine behov og ønsker. Men de fleste tænker bare, at de skal have en dejlige grøn have og overvejer ikke rum og funktioner her.
Lav en plantegning over din have på samme måde som over dit hus med de rum, du kunne tænke dig. Måske er det en køkkenhave, en spisekrog, en boldbane og en bålplads, hvor hele familien kan samles.
Eller en aflukket gård til din hund, som jeg engang havde nogle kunder, der ønskede.
Se mere fra huset her.
Familiens sorte lade er tegnet af arkitekt Lars Bo Poulsen, og boligen er placeret i udkanten af en skov. Her er huset set fra baghaven og skoven, som opholdsrummene og terrasserne vender mod. På terrassen er der mange siddepladser, og i haven er der bålplads.
Husk en fyldt pengepose
Skal du bygge nyt hus, skal du som minimum sætte 200.000 – 300.000 kr. i dit budget af til uderummene.
En terrasse kan nemt koste 100.000 kr. og rullegræs 50.000 kr. Herudover skal du også have planter. Det kan gøres billigere, hvis du selv laver det hele, men det er hårdt arbejde.
Se mere fra huset her.