Se Tina Dickows drømmehus på det tætbevoksede islandske fjeld

Huset byder blandt andet på en spektakulær udsigt - og et badekar placeret midt i stuen.

Gryden, som Tina Dickow kalder det lille sofahjørne, er hendes yndlingssted i hele huset. Herfra har man udsyn ud over det skiftende vejr og naturens storhed. Desuden elsker hun, at folk kan sætte sig, hvor de vil: på trappen, på kanten, i sofaen. Det skaber ifølge hende et dynamisk og levende rum.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Et uforstyrret blik mod den storslåede natur

Den danske sangerinde Tina Dickow og hendes mand, musiker Helgi Jónsson, har bygget deres drømmehus midt mellem smukke gamle grantræer på det tætbevoksede islandske fjeld. Naturens storhed minder dem om, at de blot er små brikker i en meget større historie.

Mod nord løfter huset sig varsomt op over det lave krat for at give et uhindret blik ud over Þingvallavatn og bjerget Skjaldbreið fra husets hovedrum.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Indretningen fremstår rolig og med rene linjer. Det skulle være et hus, som hvilede i sig selv og ikke lagde op til at skulle pyntes. Som naturen selv. Køkkenet er lavet af snedkerfirmaet Culina, som ligger i Aabyhøj ved Århus, hvor Tina er vokset op.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Et hus der forsvinder ind i landskabet

45 minutter uden for Reykjavik, ved Islands dybeste og koldeste sø, Þingvallavatn, ligger et moderne arkitekttegnet hus, helt gemt væk i det kuperede grønne terræn.

Huset tilhører den danske sangerinde og sangskriver Tina Dickow, hendes mand, musiker og komponist Helgi Jónsson, og deres tre børn.

Da de i sin tid købte stedet, lå der allerede et hus på grunden, men de drømte om et hus, som på en gang forsvandt ind i landskabet, og som samtidig åbnede sig op i et panoramablik ud over vandet. De besluttede sig derfor for at rive ned og starte forfra.

Noget af det første, de gjorde, var at snige sig op på terrassen ved huset bagved, for at se hvad de kunne bygge uden at skæmme naboernes udsigt. En del af oplægget til vennen og arkitekten Kristján Eggertsson, som skulle tegne huset, var således, at huset skulle holde sig på en bestemt del af grunden, og at det helst skulle gå i ét med naturen set deroppefra.

– I det hele taget ville vi gerne beholde så mange træer som muligt. De vokser meget langsomt på Island, og man joker med, at hvis du er faret vild i en islandsk skov, så skal du bare rejse dig op. Så vi har ikke fældet mere end højst nødvendigt, og vi har stadig alt for lidt lys på terrassen, bare fordi vi elsker de store grantræer så højt, fortæller Tina.

Huset er tegnet af den dansk/islandske tegnestue KRADS under ledelse af medstiftende partner Kristján Egggertsson. Det ligger midt i den vilde og uberørte natur, som Tina og Helgi har gjort alt for at bevare. Selvom få andre huse popper op rundt omkring i landskabet,
er naturen nogle steder så vildt bevokset, at den delvist er uigennemtrængelig. Men det er lige præcis sådan, det skal være, hvis man spørger parret.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Huset er i fire forskellige forskudte niveauer, hvilket skaber en interessant følelse af at bevæge sig igennem forskellige stemninger og funktioner. Til højre for køkkenet finder man soveværelset, hvor man kan nyde udsigten fra første parket.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Sydvest for huset åbner hovedrummet sig mod en terrasse, der er tæt omkranset af træer. Herfra skimtes bjergene Jórutindur og Hátindur, samtidig med at et blik etableres fra terrassen gennem huset og ud mod Þingvallavatn.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Venner og familiens hjælp bor som en kærlighed i væggene

At bevare træer, natur og landskab så uberørt som muligt og få huset til at glide naturligt ind i omgivelserne var et grundvilkår for opførelsen af det nye hus og noget, Kristjàn Eggertsson integrerede i sine tegninger.

– Bygningen tager form af sine omgivelser på flere niveauer. Træhusets betonfundament ligger i tre forskudte planer, der følger landskabets hældning, og den begrønnede tagflade hælder dels imod, dels med det skrånende terræn. Placeringen er valgt med stor omhu for at integrere bygningen mest muligt i omgivelserne og for at indramme særligt udvalgte blikke mod landskabet, fortæller Kristjàn.

Ud over at have en ven til at tegne huset har også både Tinas far og Helgis far hjulpet med at bygge det. Som parret fortæller, bor deres gestus som en kærlighed i væggene. Og der var brug for ekstra hænder, for huset byggede de over en periode på 4-5 år, hvor de samtidig havde fuld gang i deres musikkarriere og fik tre børn.

– Jeg fatter ikke, at det var muligt. Ikke når man ser, hvor stor en del af arbejdet Helgi selv har lavet. Han klargjorde grunden, et firma byggede skallen, og derefter var vi på egen hånd, siger Tina, og Helgi supplerer:

– Ja, det har været en vild rejse, fra jeg fældede det første træ på grunden, og til vi gik i gang med gravkoen. Jeg havde regnet med, at vi kun skulle en halv meter ned for at ramme fjeldet, men til sidst stod vi med et 3,5 m dybt hul! Det var bare starten på et eventyr fyldt med overraskelser, udfordringer, vanvittigt hårdt arbejde, masser af fantastiske solopgange og solnedgange gennem skiftende årstider og nu et drømmehus, som jeg hver dag glæder mig til at komme ud til.

Lænestolen ved pejsen er egentlig Helgis favoritplads i hjemmet, som Tina her har indtaget. Herfra kan man sidde og varme sig og se udsigten hele vejen fra Ármann-fjeldet og ud over Hrafnabjörg og samtidig være i kontakt med alle i rummet, hvad end de er i køkkenet eller sidder i sofaen eller ved spisebordet.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Den græsbevoksede tagflade er etableret som et tilgængeligt, grønt landskab. Adgang til tagfladen foregår fra husets sove- og legeloft, og hvor hældningen starter ved foden af det integrerede bådeskur. Når man står øverst på tagets kant, åbner landskabet sig i et storslået panorama mod søen og de omkransende bjerge.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Naturen bliver en inspirationskilde for parret

Huset var fra begyndelsen tænkt som et sommerhus, da parret også har et hjem i Reykjavík. Men i dag bruger de det året rundt som et andet hjem. En af de ting, som de elsker allermest ved stedet, er de store panoramavinduer, som åbner sig mod den uspolerede natur.

– Noget af det, der er mest fascinerende ved udsigten på Island, er, at lyset og vejret skifter hundrede gange hver dag. Hver gang man kigger ud, er vejret forskelligt. Så er der storm over søen, så bryder solen frem, så hagler det lidt, så danser lyset for foden af Ármanns-bjerget, siger Tina.

For både hende og Helgi har det stor betydning for deres liv at bo midt i naturen, og det er en inspirationskilde i deres kreative virke som musikere.

– Naturen minder jo én om, at man er en del af noget større. De bjerge, vi kigger ud på, er så ældgamle, rolige og majestætiske og helt og aldeles ligeglade med, hvad vi måtte stå med af problemer i vores små liv. Der er en dag i morgen, fortæller de os. Og om 5000 år, for den sags skyld. Vulkanen derovre, den formede hele området her for 10.000 år siden. Det sætter altså hverdagen i perspektiv, siger Helgi, og Tina supplerer:

– For mig giver naturen tankerne plads til at vandre. Den giver den der inspirerende følelse af at være en del af noget større; noget, som jeg får lyst til at række ud efter gennem musikken. For Helgi er forbindelsen til naturen endnu dybere, tror jeg. Jeg er trods alt vokset op på Aabyhøjs villaveje, hvor han er vokset op midt i det her. Man kan høre det i hans musik. Man kan mærke det på det menneske, han er. Han spejler de her landskaber.

Indretningen er holdt helt ren og simpel i naturlige materialer for at understøtte den følelse af ro, som de ydre omgivelser skaber.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Øverst oppe under loftet finder man en verden for sig, som man kan søge til, hvis man har brug for at være alene. De store smukke douglasplanker var lidt af et projekt at få installeret. Først blev de importeret fra Danmark, dernæst blev de med stort besvær kørt op ad de mudrede veje til sommerhuset og bakset ind i silende regnvejr, før de blev lagt. Det er heller ikke uden besvær at have sådan et gulv i et fritidshus med et rend af glade, beskidte børn, men til gengæld er der så meget varme og natur i de planker, at de udgør en stor del af husets sjæl.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

"Herude er man virkelig langt væk fra alting"

At bo i den islandske natur har dog også manifesteret sig i Tinas musik.

– Mens vi byggede huset, gik jeg og skrev på en sang om, at det var hér, jeg ville bo, når verden en dag gik af lave. Så langt fra al verdens støj og drama. En køkkenhave, fisk fra søen – simple living. Jeg mente det ikke alvorligt dengang, men da vi sad i huset, coronaen brød ud, Danmark lukkede sine grænser, og alting stod hen i det skræmmende uvisse, så blev det pludselig meget virkeligt! Herude er man virkelig langt væk fra alting!

En af hjemmets mange udkigsposter, hvorfra man kan nyde et blik udover den storslåede natur.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Et badekar er installeret midt i stuen. Helgi og Tina står med fronten mod naturen.

© Foto: Marino Thorlacius, Arkitekt: Krads

Islandsk badekultur

Island har en helt særlig badekultur. Det varme vand ligger lige under overfladen af jorden og er derfor nemt at pumpe op. Det bruges fx i de udendørs bade, der er overalt, og som Tina besøger næsten hver dag hele året rundt, eller i de hotpots, som mange har hjemme i haven. Så sidder familier der og sludrer i det varme vand, mens sneen daler omkring dem, eller mens nordlyset danser på himlen.

Badekulturen er også rykket indenfor hos Tina og Helgi, som har installeret et badekar midt i hjemmets værerum, som både består af stue, spisestue og køkken.

Man kan lægge låg på badet, når det ikke er i brug, og således bruge det som en daybed. Men ofte bruger fx børnene badet midt i stuen, mens der foregår alt muligt andet omkring.