I Tina Dickows drømmehus på det tætbevoksede islandske fjeld kan udsigten nydes fra badekarret midt i stuen

Så mange træer som muligt

Noget af det første, de gjorde, var at snige sig op på terrassen ved huset bagved, for at se hvad de kunne bygge uden at skæmme naboernes udsigt.

En del af oplægget til vennen og arkitekten Kristján Eggertsson, som skulle tegne huset, var således, at huset skulle holde sig på en bestemt del af grunden, og at det helst skulle gå i ét med naturen set deroppefra.

– I det hele taget ville vi gerne beholde så mange træer som muligt. De vokser meget langsomt på Island, og man joker med, at hvis du er faret vild i en islandsk skov, så skal du bare rejse dig op. Så vi har ikke fældet mere end højst nødvendigt, og vi har stadig alt for lidt lys på terrassen, bare fordi vi elsker de store grantræer så højt, fortæller Tina.

Venner og familiens hjælp bor som en kærlighed i væggene

At bevare træer, natur og landskab så uberørt som muligt og få huset til at glide naturligt ind i omgivelserne var et grundvilkår for opførelsen af det nye hus og noget, Kristjàn Eggertsson integrerede i sine tegninger.

– Bygningen tager form af sine omgivelser på flere niveauer. Træhusets betonfundament ligger i tre forskudte planer, der følger landskabets hældning, og den begrønnede tagflade hælder dels imod, dels med det skrånende terræn. Placeringen er valgt med stor omhu for at integrere bygningen mest muligt i omgivelserne og for at indramme særligt udvalgte blikke mod landskabet, fortæller Kristjàn.

Ud over at have en ven til at tegne huset har også både Tinas far og Helgis far hjulpet med at bygge det. Som parret fortæller, bor deres gestus som en kærlighed i væggene. Og der var brug for ekstra hænder, for huset byggede de over en periode på 4-5 år, hvor de samtidig havde fuld gang i deres musikkarriere og fik tre børn.

– Jeg fatter ikke, at det var muligt. Ikke når man ser, hvor stor en del af arbejdet Helgi selv har lavet. Han klargjorde grunden, et firma byggede skallen, og derefter var vi på egen hånd, siger Tina, og Helgi supplerer:

– Ja, det har været en vild rejse, fra jeg fældede det første træ på grunden, og til vi gik i gang med gravkoen. Jeg havde regnet med, at vi kun skulle en halv meter ned for at ramme fjeldet, men til sidst stod vi med et 3,5 m dybt hul! Det var bare starten på et eventyr fyldt med overraskelser, udfordringer, vanvittigt hårdt arbejde, masser af fantastiske solopgange og solnedgange gennem skiftende årstider og nu et drømmehus, som jeg hver dag glæder mig til at komme ud til.

Naturen bliver en inspirationskilde for parret

Huset var fra begyndelsen tænkt som et sommerhus, da parret også har et hjem i Reykjavík. Men i dag bruger de det året rundt som et andet hjem. En af de ting, som de elsker allermest ved stedet, er de store panoramavinduer, som åbner sig mod den uspolerede natur.

– Noget af det, der er mest fascinerende ved udsigten på Island, er, at lyset og vejret skifter hundrede gange hver dag. Hver gang man kigger ud, er vejret forskelligt. Så er der storm over søen, så bryder solen frem, så hagler det lidt, så danser lyset for foden af Ármanns-bjerget, siger Tina.

For både hende og Helgi har det stor betydning for deres liv at bo midt i naturen, og det er en inspirationskilde i deres kreative virke som musikere.

– Naturen minder jo én om, at man er en del af noget større. De bjerge, vi kigger ud på, er så ældgamle, rolige og majestætiske og helt og aldeles ligeglade med, hvad vi måtte stå med af problemer i vores små liv. Der er en dag i morgen, fortæller de os. Og om 5000 år, for den sags skyld. Vulkanen derovre, den formede hele området her for 10.000 år siden. Det sætter altså hverdagen i perspektiv, siger Helgi, og Tina supplerer:

– For mig giver naturen tankerne plads til at vandre. Den giver den der inspirerende følelse af at være en del af noget større; noget, som jeg får lyst til at række ud efter gennem musikken. For Helgi er forbindelsen til naturen endnu dybere, tror jeg. Jeg er trods alt vokset op på Aabyhøjs villaveje, hvor han er vokset op midt i det her. Man kan høre det i hans musik. Man kan mærke det på det menneske, han er. Han spejler de her landskaber.

"Herude er man virkelig langt væk fra alting"

At bo i den islandske natur har dog også manifesteret sig i Tinas musik.

– Mens vi byggede huset, gik jeg og skrev på en sang om, at det var hér, jeg ville bo, når verden en dag gik af lave. Så langt fra al verdens støj og drama. En køkkenhave, fisk fra søen – simple living. Jeg mente det ikke alvorligt dengang, men da vi sad i huset, coronaen brød ud, Danmark lukkede sine grænser, og alting stod hen i det skræmmende uvisse, så blev det pludselig meget virkeligt! Herude er man virkelig langt væk fra alting!