
Husbådene i Amsterdam er i en liga for sig. Bob har indrettet én af de flotteste
Kravene til funktionaliteten på de begrænsede kvadratmeter var tårnhøje. Træningsmulighed, arbejdsplads, masser af opbevaring og plads til afslapning. Løsningen blev udtænkt af arkitekten og resultatet er spot on.
Af — 26. april 2024At indrette en husbåd kræver at du tager andre hensyn end i et traditionelt hus.
Pladsen er begrænset, så det er vigtigt at se nøje på, hvordan den kan udnyttes.
Derudover skal du overveje synligheden, når andre både passerer forbi især på varme sommeraftener.
Husbåden ligger på kanalen Keizersgracht i centrum af Amsterdam. Den blev bygget i 1980'erne, og da ejerne besøgte den for første gang, fik de idéen til at omdanne den til en feriebolig.
Men båden havde brug for en totalrenovering. Til at hjælpe sig med projektet hyrede parret entreprenøren og indretningsarkitekten Bob van Zonneveld.
– Vi ønskede at outsource så meget af projektet som muligt. Under byggeprocessen gav Bob os en masse ideer, og det var ham, der var i konstant kontakt med entreprenøren. Han hjalp os med at sætte ord på vores tanker og udviklede dem til indretningsforslag. Han tænkte endda på det udvendige, siger en af ejerne.