I et flydende rækkehus i Sydhavnen er stilen enkel, raffineret og minimalistisk

Gode materialer og skandinavisk stil

For to år siden rykkede de så ind i ét af syv rækkehuse på Teglholmen, der har sit navn fra sin tid som Københavns teglværksbastion og er en del af et gammelt industrikvarter, der langsomt har udviklet sig til også at huse beboelsesområder.

Foruden at have en ideel placering var rammerne også skabt i materialer, som passede godt til Charlotte og familiens ønsker: Fredsted-trægulve, køkken og badeværelsesmøbler fra Køkkensnedkeren og betontrappe imellem husets etager.

Stilen, de har indrettet sig med, er gennemført skandinavisk: enkel, raffineret, minimalistisk. Her er en afdæmpet farvepalet i støvede naturnuancer og klassisk interiør mikset med nyere design tilført få udvalgte elementer af personlige objekter, der står familiens hjerte nær. Som eksempelvis malerier af den nu afdøde kunstner Frans Kannik, der var en god ven af familien.

De smukkeste designs flytter altid med

– Jeg har flyttet meget i mit liv, og det er altid en kærkommen mulighed for at kigge nærmere på, hvad man har fået samlet sammen. Huset her er mindre end det, vi kom fra, så der er blevet frasorteret en del. Få ting har fulgt mig i alle årene: Poul Henningsens Koglelampe, som jeg synes er et af de smukkeste stykker design, der findes, og Frans’ malerier, forklarer Charlotte.

Hun har en forkærlighed for naturmaterialer som egetræ, kashmir, marmor og hør, hvilket også ses i hjemmet, og er, hvad hun med et smil kalder “arbejdsskadet”, når det kommer til interiør.

Inden hun blev headhuntet som kreativ direktør for det tyske interiørbrand Blomus for fem år siden, var hun kreativ direktør hos danske Broste Copenhagen.

Rolig atmosfære i hjemmet

– Jeg omgiver mig med og forholder mig konstant til produkter, så herhjemme har jeg brug for en mere rolig atmosfære, forklarer hun og fortsætter:

– Jeg er nok også en af dem, i hvem den danske designarv sidder dybt – det være sig fornemmelsen for kvalitet og materialer. Jeg oplever også konstant, at de mennesker, jeg møder i mit arbejde, refererer til det. Det er ikke ret lang tid siden, at jeg mødte en udenlandsk designer, der syntes, det var helt vildt, hvordan dansk design er integreret overalt, lige fra når man kommer ud i lufthavnen til på caféer. Og det er jo rigtigt – vi bliver eksponeret for design overalt i det offentlige rum her i Danmark, siger hun.

En følelse af fællesskab

Foruden at være kommet godt på plads er familien også faldet rigtig godt til i deres nye kvarter. Og det på en helt anden måde end forventet.

– Vi bor i ét af syv huse, som ligger på række på en bro ud i vandet, og alle flyttede ind nogenlunde samtidig. Og vi har bare fundet hinanden, så det er endt med, at det føles lidt som at være rykket ind i et bofællesskab.

Vi har bestemte tidspunkter, hvor vi bader – det gør vi året rundt – og spiser sammen. Det havde jeg slet ikke set komme, og når man er, hvor vi er i livet, så regner man ikke lige med, at det er en boform, man kommer til at opleve. Det har været en dejlig overraskelse.