"Jeg blev første gang inviteret herop i 2004, og siden har mit hjerte været tabt til Færøerne"

Funktionelt og overskueligt

De er begge 56. Han er hotel- og restaurationschef på KOKS, og arbejder professionelt for at få større nytte ud af branchens madspild. Hun er direktionssekretær, og sammen har de tre sønner på 25, 30 og 33 år.

– Det var en udfordring at flytte fra det hjem, hvor børnene var vokset op, og så hertil. Men nu, hvor vi kun er os to, er det udmærket med mindre råderum. Her er dejlig privat og dog tæt ved centrum, fortæller Anna, der beskriver huset som funktionelt, overskueligt og nemt at holde.

– Vi er tæt på naturen, og der er godt lys til alle sider. Jeg nyder regnen mod ruden i lige stor grad som det gode lys. Og så er jeg overrasket over den store betydning, som jeg har opdaget, at kirkeklokkerne har for mig. Det vidste jeg ikke, siger Anna i det mørke, og lidt maskuline, køkken.

I husets oprindelige køkken er Johannes’ mor født, og i hvert af de to rum nedenunder åndede bedsteforældrene ud samme dag med få timers mellemrum, 90 år gamle og mætte af dage. De stærke historiske bånd er åbenbare, allerede ved indgangen foran den originale trappe.

– Vi er ude, og dog inde på en synlig og taktil måde, siger Johannes og peger på fliserne, der er de samme ude og inde.

Og så er der otte yderdøre og fire inderdøre.

Arkiteken Eyðun Eliasen, indehaver af tegnestuen EYA i Torshavn, fik til opgave at renovere og omskabe det oprindelige hus, der var lavet i beton, og forene det med en tilbygning.

Huset og udearealerne er omringet af træer, der både beskytter mod vind og indblik fra folk, der færdes i den lille park, der grænser op til grunden, og trafikanterne på vejen.

– Grunden var omfattet af særlige byggevedtægter, så det gav nogle udfordringer. Derudover var målet at bevare så meget af det arkitektoniske udtryk, som det oprindelige hus havde.

Klimatiske forhold

Sammen med parret diskuterede og præciserede arkitekten ønsker om rum, deres antal, funktion, brug og karakter, byggevedtægter og klimatiske forhold, hvor arkitekten særlig har fremhævet sol, vind, støj og udsigtslinjer.

– Udfordringen var at designe tilbygningen, og at få hus og tilbygning til at smelte sammen, både i det indre og ydre, fortæller Eliasen.

– Vores største udfordring var nok at få kælderetagen, med opbevaring, vask og teknik, placeret og udført. Det er selvfølgelig ret omfattende og omstændigt at grave så langt ned, når du har et eksisterende hus at tage hensyn til, og ret lille plads til matrikellinje. Men dette lykkedes heldigvis også.

Mødet mellem bygning og natur

Med ombygningen og udbygningen har parret en god mulighed for at sanse og mærke de daglige, stilfærdige rigdomme, der ligger i mødet mellem arkitektur og kontekst, mellem bygning og natur, som Eliasen udtrykker det med arkitektens professionelle iagttagelse.

– At opleve huset i samspil med lysets skiften gennem dagen og årstidernes forskellige scenerier, og ved at have den store tagterrasse på udbygningen fra køkken-alrummet, med let adgang til et stort beskyttet uderum, som forlænger alrummet, og på den måde gør huset meget større.

Ved at skære de oprindelige vinduesåbninger helt ned til gulvet er det visuelle samspil mellem inde og ude meget bedre nu, end inden renoveringen, vurderer Eliasen, der også synes, at gammelt og nyt står godt op imod hinanden.

– Designet, formsproget og materialevalget fortæller, at her er tale om noget ældre og noget tilføjet. De afrundede hjørner i tilbygningen kan måske signalere noget retro, uden dog at man kan sige, at de direkte viser til noget bestemt årti, siger Eliasen.

Arkitekt med mange projekter bag sig

Den dansk-franske indretningsarkitekt Pascale Nemery har udført mange opgaver på Færøerne.

– Jeg blev første gang inviteret herop i 2004, og siden har mit hjerte været tabt til Færøerne, siger Pascale.

Blandt de mange spændende færøske indretningsopgaver, hun har udført, er KOKS, The Tarv, Etika, Mikkeller, No.12, Hotel Tórshavn, Ebenezer, Kongshøll i det nye universitet, der tidligere var saltsilo, og Hotel Føroyars nye udvidelse.

– Johannes og Annas primære ønsker omkring indretningen af deres nye hjem var at bo i et praktisk og funktionelt hus, med størst mulig kontakt til naturen, fortæller Pascale og fortsætter:

– Materialerne skulle spille sammen med både ønskerne til de mange moderne tekniske specialløsninger og de ydre rå rammer på den for Færøerne usædvanlig tæt træbeplantede grund. Samtidig skulle bedsteforældrenes hus indrettes, så dets oprindelige sjæl og historie blev bevaret og fremhævet. Det skulle være en fortolkning af et moderne færøsk hjem og en fredfyldt base i en travl hverdag.

Familiens bolig består i dag af det oprindelige hovedhus, opført i 1938 af Asbjørn Skarðhamar. To år senere er huset solgt til Johannes’ bedstefar, Hans Poulsen fra Nólsoy, som kan ses mellem trætoppene fra huset. Desuden består huset af Eyðun Eliasens nye arkitekttegnede tilbygning.

Med pudsede facader og et kantet funkisudtryk skiller hovedhuset sig klart ud fra de sædvanlige færøske huse. Tilbygningens afrundede hjørner og træbeklædning skiller sig dertil ud fra hovedhuset, men falder dog helt naturligt ind i den omkringliggende skov.

Stueetagen i bedsteforældrenes hus var oprindelig ubeboet og forbeholdt kælderfunktioner som stald, værksted og bryggers.

– Her er væggene opført i færøske kampesten, som oprindelig har været et billigt byggemateriale til boligens mindre vigtige rum. Disse smukke vægge blev renset i bund og fremhævet med indirekte lys for at understrege det rå materiale og den dramatiske struktur. Den samme rå struktur er bevaret i de oprindelige råvægge i beton, hvor bygningens ar og historie, så vidt muligt, er fremhævet i stedet for udbedret, siger Pascale.

Puritansk udtryk

På første sal er der valgt gulve med høvlspor og akustikregulerende lofter af gammelt facadetræ fra østrigske alpehytter. Alt sammen for at understrege husets oprindelige puritanske udtryk.

I tilbygningen er facadens afrundede hjørner og beklædning ført ind i selve boligen. Igen er der arbejdet med indirekte lys, som understreger det rå materiale.

Det specialdesignede vaskemøbel i corian og badekaret understreger igen bygningens form, og knytter inde- og udemiljø sammen på en elegant sømløs måde. Samtidigt er valget af de mere eksklusivt forarbejdede materialer i køkkenet, på badeværelser og i møblerne iøvrigt med til at understrege et klassisk og moderne hjem.

– Johannes og Annas hus er et personligt hjem med sjæl og reel historisk værdi. Husets rå, uforarbejdede udtryk, i kombination med de forarbejdede eksklusive detaljer, danner tilsammen en tidløs ramme, som for den besøgende altid er interessant at gå på opdagelse i. Både nu og i fremtiden, siger Pascale Nemery.