Oplev en ny verden fra rum til rum i den kreative konsulents farverige lejlighed på Nørrebro.
Af
Gule gardiner fra Arne Aksel forvandler solens hårde stråler til et omfavnende mildt, men også stimulerende gult lys, som med et trylleslag gør ethvert sind lyst og veltilpas. Kreativ konsulent Michael Schmidt ses her i gult i det gule rum, som både rummer spiseplads og køkken, og hvorfra man har adgang til en lille altan.
Kreativ konsulent Michael Schmidt har med stor forståelse for farver, former og objekters iboende lag af betydning forvandlet sin lejlighed på Nørrebro til lidt af et konceptuelt Gesamtkunstwerk, hvor alle sanser aktiveres, og hvor hvert rum fortæller sin egen historie.
Fra det gule rum træder man ind i stuen, som farvemæssigt er inspireret af Bauhaus’ primærfarver. I hjørnet ses en klassisk Y-stol af Hans J. Wegner, som får modigt modspil fra moderne design og kunst.
Michael Schmidt lever af at fortælle historier i sit job som kreativ konsulent for en række danske designbrands.
I sit hjem på Nørrebro, fortæller han også historier.
Han er en mester udi Gesamtkunstwerkets disciplin, hvor enkelte elementers lag af betydning sættes sammen i nytænkende konstellationer, som tilsammen skaber sanselige rum, der engagerer og udfordrer vanetænkningen.
Michael valgte at holde køkkenet fra Reform stilrent i egetræ for at bakke op om den varme stemning i rummet, men også for at vælge noget tidløst, som kan holde til, at rammerne omkring køkkenet kan skifte farve og stil. Bordpladen er holdt i stål for at give kontrast til alt det varme – det samme er Hive-pendlen fra Verpan. Værkerne på væggen er bl.a. af Frederik Næblerød.
Flisesøjlen i køkkenet er lavet af sten fra File Under Pop og fremstår som en smuk skulptur i rummet.
Da Michael flyttede ind i lejligheden på Nørrebro, skulle alt sættes i stand fra bunden. Det gav ham muligheden for at gentænke lejlighedens planløsning.
Men ud over at vurdere, hvilke funktioner hvert rum skulle have, eller hvilke vægge der skulle væltes og rykkes, tænkte han især over, hvordan hvert rum skulle opleves og føles.
Og her var farver det måske vigtigste greb.
Med hjælp fra det danske firma File Under Pop udtænkte Michael et farvekoncept, hvor hvert rum havde sin egen profil, sit eget udtryk, sin egen følelse og sin egen historie.
Et kig gennem de gule gardiner og ud på terrassen forklarer, hvorfor Michael har døbt rummet “polaroid”-rummet efter det analoge fotografis varme taktile kvaliteter.
Spisekøkkenet kalder Michael spisestuen og køkkenet. Han er træt af ordet køkkenalrum, som i hans øjne er blevet et fortærsket begreb. Han sidder ofte i rummet og arbejder pga. det behagelige lys. Spisebordet er Eiermann2 fra Please Wait to be Seated, og over det hænger Akari-pendlen designet af Isamu Noguchi for Vitra. Ved bordet står Poul Kjærholms PK1 samt Arne Jacobsens Myggen, og et reolsystem fra Montana bruges som bænk.
Det gule rum, som Michael også kalder for polaroidrummet, udgør lejlighedens centrale rum med køkken og spisestue. Her søger man naturligt hen, fordi der er mest dagslys samt adgang til en lille altan.
De gule nuancer skaber en særegen varm stemning, som gør en instinktivt glad. Samtidig besidder rummet på en gang en følelse af nostalgi og noget hypermoderne.
Det kommer fx til udtryk i en modig sammensætning af klassiske stoledesign af Hans J. Wegner, Arne Jacobsen og Poul Kjærholm kombineret med design fra nye danske design-firmaer som Reform, File Under Pop, Arne Aksel og Matias Moellenbach.
Udgangspunktet for stuen var det store flygel, som kun kunne stå et sted i lejligheden. Michael besluttede derfor, at rummet omkring flyglet skulle opfordre til leg og kreativitet. Farvemæssigt lod Michael sig inspirere af Bauhaus’ primærfarver, blå, grøn og rød, men i versioner, som samtidig havde en afdæmpethed og ro over sig. Desuden er det et gennemgående træk i hjemmet, at lofterne er farvet frem for væggene, så øjnene ledes opad og udfordres i deres vante bevægelser. I rummet er der desuden masser af objekter, som bærer sociale og kulturelle associationer, som i deres sammenstilling vækker forundring og stimulerer dem, som er i rummet. Et stort rødt papirklip af Mathias Malling Mortensen sættes sammen med Wire-lampen af Verner Panton, Svane-stolen af Arne Jacobsen, Poul Kjærholms sofabord PK61, glaskunst af Helle Mardahl og lampen VV Cinquanta Suspension af Vittoriano Viganò. Hvert objekt er på sin vis ikoner for en tid og en kultur, og i mødet mellem dem stimuleres tanken.
Fra det gule rum træder man ind i hjemmets store stue, som er lejlighedens kreative kerne. Her spilles der musik, både fra flyglet i hjørnet og fra Sonos-systemet, som desuden er installeret i alle husets rum, og som tillægger et ekstra sanseligt element til rejsen gennem lejligheden.
Farverne i stuen er inspireret af Bauhausbevægelsen og dens brug af primærfarver.
Loftet er farvet i en støvet grøn, væggene har et lysegrønt skær, som forstærkes af lyset, som falder ind ad de florlette, lysegrønne gardiner, og de får modspil fra elementer af blå, rød og sort.
Fra den store stue er der adgang til den lille tv-stue. Bag døren kan man skimte et stort lyserødt værk af den danske kunstner Frederik Næblerød, som i disse tider spås en stor fremtid, men værket erhvervede Michael sig tidligt, mens Næblerød stadig gik på kunstakademiet.
Ligesom Bauhaus-bevægelsen inviterede til leg og kreativitet og til at åbne ens øjne for omgivelserne, så har det kreative rum samme intention.
Rummet er fyldt med kunstværker, som hver især fortæller sin egen historie, og design-ikoner, som hver og en refererer til en særlig epoke, fortælling og kultur.
I mødet mellem de mange modsatrettede elementer opstår der spændende dialoger, som giver rummet en dynamisk og stimulerende atmosfære.
I den lille fjernsynsstue er farverne holdt mere rolige end i resten af hjemmet, da dette rum er tænkt som et sted, hvor der skal være plads til fordybelse. Det er her, man trækker ind, når man vil slappe af med en god film eller bog. Det, som ligner et kunstværk på et staffeli, er tv’et The Frame fra Samsung. I slukket tilstand kan du vælge et billede fra et stort katalog, så skærmen bare ligner et billede. Gulvlampen Akari er designet af Isamu Noguchi for Vitra, og sofaen er fra Sofacompany.
I forlængelse af den store stue træder man ind i en mindre stue, hvor farveholdningen er mere afdæmpet. Med det lille rum har Michael forsøgt at skabe en lille hule til fordybelse, og det er her, han søger ind, når han vil læse eller se tv.
Fra de to stuer kan man gå ned ad en lang gang, hvor væggene er holdt i en kølig grå for at give modspil til det kunstige gullige lys, som dominerer gangen.
Dørkarmene er her malet med en mørk blå farve, som markerer indgangen til nye rum, nye verdener.
Lad dig inspirere af Michael, og indret dit hjem med farver. Men hvad der måske virker legende let, kræver stor planlægning. Michael har i samarbejde med firmaet File Under Pop farvekoordineret hele lejligheden fra begyndelsen og siddet med masser af farveprøver og sørget for, at farverne i hvert rum stemte overens, men også at der blev skabt et forløb lejligheden igennem. Intet sted i lejligheden er der hvide vægge, da de står i for stor kontrast til det farvede. Sætter du derimod farver sammen på den rigtige måde, kan du sagtens skabe et roligt udtryk, selvom du har mange farver. Flere steder i hjemmet er der vilde farver i loftet og mere rolige nuancer på væggene. Dette er gjort for at udfordre vores sanser i rummet og få blikket til at søge op og rundt og på den måde tage stilling til rummet, som vi er i. Følg med i lejlighedens kontinuerlige udvikling og hent inspiration på Michaels instagramprofil @michaeldansk.
For enden af gangen – lige over for hoveddøren – er soveværelset placeret. Her skaber kølige blå nuancer en følelse af at blive opslugt af himmel og hav, og her er der ingen kunstværker eller elementer, som forstyrrer den ro, som man ønsker fra et soveværelse.
De dekorative elementer ses her i form af den skulpturelle rispapirlampe af Isamu Noguchi, som sikrer et blødt lys i rummet, og fliserne, som skaber et hvidt mønster på væggen.
Den lange gang er det første, man træder ind i, når man entrerer lejligheden på Nørrebro. Det har også været det sværeste rum at farvesætte, da lyset i gangen primært består af kunstigt lys, ligesom den åbner op til lejlighedens forskellige rum og universer. Udfordringen er løst ved at have en kølig grå på væggen, som kan give modspil til det kunstige gullige lys, og dørkarmene i en stærk mørkeblå markerer overgangen til nye universer. Loftet er malet i en turkisblå farve for at holde lejlighedens gennemgående koncept og får smukt modspil fra messingkanten på Nuura-lamperne i loftet. I gangen ses moderne kunst fra Michaels samling.
At bruge fliser som tapet på væggene i et soveværelse er et utraditionelt greb, men stemmer godt overens med Michaels overordnede mission om at skabe rum, hvor folk snubler over det, de ser, spørger ind, undrer sig.
Ved at sammensætte farver, former, overflader og kunst på utraditionel vis tvinger han de besøgende til at tage stilling til rummet.
Michaels lejlighed er på den måde som en dynamisk vibrerende fortælling, hvor alle brikkerne kontinuerligt replacerer sig i et stort puslespil styret af Michaels intuition, mavefornemmelse samt lyst til at rykke ved folks forventning.
Farverne i soveværelset er holdt i kølige toner, og det blå loft giver følelsen af at vågne op til en blå himmel. Der er ingen kunst i soveværelset, som søger ens opmærksomhed, men kun rolige flader. Det dekorative element kommer gennem de grafiske fliser fra firmaet H+O og den kunstfærdige rispapirlampe Akari.
