Kreativ konsulent Michael Schmidt har med stor forståelse for farver, former og objekters iboende lag af betydning forvandlet sin lejlighed på Nørrebro til lidt af et konceptuelt Gesamtkunstwerk, hvor alle sanser aktiveres, og hvor hvert rum fortæller sin egen historie.
Michael Schmidt lever af at fortælle historier i sit job som kreativ konsulent for en række danske designbrands.
I hjemmet på Nørrebro fortæller han også historier.
Han er en mester udi Gesamtkunstwerkets disciplin, hvor enkelte elementers lag af betydning sættes sammen i nytænkende konstellationer, som tilsammen skaber sanselige rum, der engagerer og udfordrer vanetænkningen.
Hvert rum har sin egen historie
Da Michael flyttede ind i lejligheden på Nørrebro, skulle alt sættes i stand fra bunden. Det gav ham muligheden for at gentænke lejlighedens planløsning.
Men ud over at vurdere, hvilke funktioner hvert rum skulle have, eller hvilke vægge der skulle væltes og rykkes, tænkte han især over, hvordan hvert rum skulle opleves og føles.
Og her var farver det måske vigtigste greb.
Med hjælp fra det danske firma File Under Pop udtænkte Michael et farvekoncept, hvor hvert rum havde sin egen profil, sit eget udtryk, sin egen følelse og sin egen historie.
"Det gule rum"
Det gule rum, som Michael også kalder for polaroidrummet, udgør lejlighedens centrale rum med køkken og spisestue. Her søger man naturligt hen, fordi der er mest dagslys samt adgang til en lille altan.
De gule nuancer skaber en særegen varm stemning, som gør en instinktivt glad. Samtidig besidder rummet på en gang en følelse af nostalgi og noget hypermoderne.
Det kommer fx til udtryk i en modig sammensætning af klassiske stoledesign af Hans J. Wegner, Arne Jacobsen og Poul Kjærholm kombineret med design fra nye danske design-firmaer som Reform, File Under Pop, Arne Aksel og Matias Moellenbach.
Rejsen fra rum til rum
Fra det gule rum træder man ind i hjemmets store stue, som er lejlighedens kreative kerne. Her spilles der musik, både fra flyglet i hjørnet og fra Sonos-systemet, som desuden er installeret i alle husets rum, og som tillægger et ekstra sanseligt element til rejsen gennem lejligheden.
Farverne i stuen er inspireret af Bauhausbevægelsen og dens brug af primærfarver.
Loftet er farvet i en støvet grøn, væggene har et lysegrønt skær, som forstærkes af lyset, som falder ind ad de florlette, lysegrønne gardiner, og de får modspil fra elementer af blå, rød og sort.
En stimulerende atmosfære
Ligesom Bauhaus-bevægelsen inviterede til leg og kreativitet og til at åbne ens øjne for omgivelserne, så har det kreative rum samme intention.
Rummet er fyldt med kunstværker, som hver især fortæller sin egen historie, og design-ikoner, som hver og en refererer til en særlig epoke, fortælling og kultur.
I mødet mellem de mange modsatrettede elementer opstår der spændende dialoger, som giver rummet en dynamisk og stimulerende atmosfære.
Nye rum - nye verdener
I forlængelse af den store stue træder man ind i en mindre stue, hvor farveholdningen er mere afdæmpet. Med det lille rum har Michael forsøgt at skabe en lille hule til fordybelse, og det er her, han søger ind, når han vil læse eller se tv.
Fra de to stuer kan man gå ned ad en lang gang, hvor væggene er holdt i en kølig grå for at give modspil til det kunstige gullige lys, som dominerer gangen.
Dørkarmene er her malet med en mørk blå farve, som markerer indgangen til nye rum, nye verdener.
Opslugt af himmel og hav
For enden af gangen – lige over for hoveddøren – er soveværelset placeret. Her skaber kølige blå nuancer en følelse af at blive opslugt af himmel og hav, og her er der ingen kunstværker eller elementer, som forstyrrer den ro, som man ønsker fra et soveværelse.
De dekorative elementer ses her i form af den skulpturelle rispapirlampe af Isamu Noguchi, som sikrer et blødt lys i rummet, og fliserne, som skaber et hvidt mønster på væggen.
Dynamisk, vibrerende fortælling
At bruge fliser som tapet på væggene i et soveværelse er et utraditionelt greb, men stemmer godt overens med Michaels overordnede mission om at skabe rum, hvor folk snubler over det, de ser, spørger ind, undrer sig.
Ved at sammensætte farver, former, overflader og kunst på utraditionel vis tvinger han de besøgende til at tage stilling til rummet.
Michaels lejlighed er på den måde som en dynamisk vibrerende fortælling, hvor alle brikkerne kontinuerligt replacerer sig i et stort puslespil styret af Michaels intuition, mavefornemmelse samt lyst til at rykke ved folks forventning.