En herskablejlighed på Østerbro skabt til et nyt familieliv

Farven på væggen i entreen er valgt, så den passer til kunstværkerne, der er skabt af en dansk, fransk og kinesisk kunstner. Anthony har selv læst kunsthistorie, og kunst spiller en stor rolle for ham. Den giver for Anthony lejligheden en stoflighed, en sanselighed og noget poetisk, som spiller sammen med lysindfald og farverne på væggene.

Køkken-alrummet er lejlighedens centrale rum og fremstår både moderne og majestætisk med sine høje væg-paneler og terrakotta-farvede væg.

Køkkenet er et Ikea-køkken, som er beklædt med bordplade, sider og paneler af Mads Raaschou. Alt el er bygget ind i panelet bagved, så der er stik, uanset hvor man står og laver mad. Der er et lille køleskab integreret i løsningen, og ellers finder man større køle- og fryseskabe i et servicerum for enden af gangen. Selv emfanget er gemt væk i bordet, og køres op, når der laves mad. Ph-lampen i loftet er antik, spisebordet er fra Hay, barstolen er designet af Space Copenhagen for Mater, In Between-stolene fra &tradition er blandet med vintage Wegner-stole, PP203. På den måde blandes nyt og gammelt, og der bindes bånd mellem fortid og nutid, og Anthonys gamle og nye liv i lejligheden.

Farverne er koordineret mellem rummene i lejligheden, og således spiller terrakottafarven i køkkenet sammen med den cognacfarvede sofa i stuen.

Anthony Aconis er en bevidst mand, som ved, hvad han vil – i sit arbejdsliv og i det private. Det afspejles i indretningen af hans hjem. Til daglig er han kreativ direktør i sit eget designbureau, Fireball, og privat bor han med sin mand, Lasse, som er kok, sine to små tvillinger og sin hund i en stor gammel herskabslejlighed på Østerbro. Lejligheden har været i familien i mange år, og som han selv siger, har den haft mange liv. Derfor blev det også en vigtig proces for ham, da han for nogle år siden besluttede sig for at bygge om. På den ene side ville han gerne viderebringe de mange gode minder, der var i lejligheden, og samtidig var det vigtigt for ham at skabe de perfekte rammer for sit nye familieliv.

Emfanget er normalt usynligt, men kan køres op, når der laves mad.

Tallerknerne er farvekoordineret med væggen.

Anthony ses her sammen med sine to tvillinger, som har været hovedårsagen til lejlighedens forvandling.

– Før var der sorte gulve og mørkegrå vægge overalt. Det virkede mest af alt som en hotellobby på et dyrt hotel i New York, som man kunne tjekke ind og ud af. Men da jeg gik i gang med det her børneprojekt, vidste jeg, at jeg skulle i gang med et andet liv, og derfor ville jeg gerne skabe et rigtigt hjem, fortæller Anthony. Det var især vigtigt for ham, at hvert rum havde en funktion og indbød til at blive brugt. De store stuer skulle aktiveres, og han ville skabe nogle centralakser igennem lejligheden, som bandt familielivet bedre sammen. En af de mest markante ændringer var at nedlægge det oprindelige køkken, som i sin tid lå for enden af gangen, og lave det om til soveværelse. Køkkenet blev rykket op i spisestuen, og blev til et stort køkken-alrum i sammenhæng med stuen.

– Med ét slag er det det sted i lejligheden, som vi bruger allermest. Jeg ser et langt liv for mig, hvor vi sidder om spisebordet og spiser aftensmad og morgenmad, og jeg ser, hvordan børnene sidder og læser eller tegner, mens Lasse laver mad. Måltidet er vores samlingspunkt, og derfor var det vigtigt, at køkkenet blev husets centrale rum, fortæller Anthony.

Den store stue er blevet et værested, hvor gæster kan hænge ud med et glas vin, mens der bliver lavet mad i køkkenet ved siden af, og børnene kan lege på gulvet, mens de voksne sidder ved spisebordet i køkken-alrummet. Lampen i loftet er af Vilhelm Lauritzen, træstolene er Wegners model CH-22, den cognac- farvede lædersofa er Can-sofaen af Bouroullec-brødrene for Hay, og gulvlamperne er hhv., IC F1 og Captain Flint, begge fra Flos.

Der er et smukt kig ned igennem lejlighedens rum, og Anthony har gjort meget ud af at finde nogle farver, som på den ene side definerer de enkelte rum, og på den anden side komplementerer de andre. Farverne på væggene er gamle klassiske stilfarver fra dansk arkitektur, og Anthony har fundet nuancerne ved at gå tilbage i dansk stilhistorie og har valgt noget, som passer til en gammel dansk københavner-lejlighed. Billedet på væggen har altid hængt i lejligheden, og hænger der endnu, fordi Anthony synes, det ligner hans mor, som han mistede i en ung alder.

Billedet af den nøgne kvinde er et af farens gamle billeder, ligesom også bordet og de to lysestager har stået i lejligheden så længe Anthony kan huske.

På den anden side af stuen finder man et kombineret arbejdsværelse og gæsteværelse, da sofaen kan slås ud til en seng. Værelset er tænkt til i fremtiden at blive den ene af tvillingernes værelse.

Et andet markant træk ved lejligheden, som den fremstår i dag, er Anthonys valg af farver på væggene. Hvert rum har sin egen farve, som definerer det, og som samtidig er afstemt med de andre rum, så lejligheden bindes kunstfærdigt sammen og skaber maleriske vue ned igennem lejlighedens åbne rum. Farverne spiller desuden sammen med lysindfaldet og den store kunstsamling, som pryder væggene. Det giver lejligheden et poetisk udtryk, som kaster en subtil hilsen til Anthonys far, som ejede lejligheden før, og som handlede med kunst og antikviteter.

– Jeg har aldrig brudt mig om hvide vægge. Jeg synes, de har et meget hårdt udtryk, og det er lidt den lette løsning. Jeg har altid haft farver på væggene. Som kreativ direktør på et designbureau er jeg fascineret af farver og jeg synes, farver kan enormt meget. Du kan ændre et rum på to sekunder med farver, og der bliver en anden fortættet stemning. For mig er det farverne, som definerer lejligheden, og det er faktisk det første, du lægger mærke til. Desuden kan man med farver kontrollere lyset i lejligheden og bløde det skarpe lys lidt op, forklarer han.

Tv-stuen med den gamle blå sofa grænser op til børneværelset, og udgør således en børne-afdeling, hvor man kan spille playstation, og lukke af indtil den store stue, hvis de voksne eksempelvis har gæster.

Alle møbler i børneværelset er fra Ikea, da Anthony ikke synes, at det giver mening at bruge en masse penge på dyre møbler, når de alligevel skal skiftes ud, når børnene bliver lidt ældre. Tapetet har dog modsat været lidt af en investering. Anthony, som var barn i 70’erne, kunne selv huske sit sengetøj, som altid havde dyr og mønstre på sig. Han kan huske følelsen af, at det pirrede hans fantasi, og at han lavede historier om det, som skete på sengetøjet. Det samme håber han, at tapetet vil gøre for tvillingerne. Han har inddraget noget af det oprindelige rum til servicerummet ved siden af. Det har han dels gjort for at skabe opbevaringsplads, men også for at gøre børneværelset mere intimt og hyggeligt.

For Anthony har ombygningen handlet om at forvandle herskabslejlighedens store klingende rum til et hjem, som rummer de funktioner, en familie har behov for, og som det samtidigt er rart at være i.

Bojesen-aberne som hænger i lamperne, har tvillingerne netop opdaget.

– Jeg håber, at lejligheden er sådan en magisk ting at vokse op i. Og at det er hyggeligt. Lejligheden er blevet centralaksen i mit liv, og danner rammen omkring mig og min familie. Jeg glæder mig til at følge med og se, hvordan lejligheden forandrer sig, og former sig efter vores liv, siger Anthony.

Det oprindelige bade-værelse er i dag delt op i to – et til soveværelset og et gæste/børne-toilet, som åbner op mod den lange fordelingsgang.

Soveværelset er indrettet i lejlighedens gamle køkken, som leder op til det gamle pigekammer, som i dag fungerer som walk-in-closet. Soveværelset er holdt i mørke farver for at skabe ro og intimitet. Kunsten på væggen er fra Anthonys gode ven Michael Andersens galleri, og han har givet en del værker, som hænger i lejligheden, til børnene, så de har deres egen lille kunstsamling.