"Tanken er, at yngre familier også kan få råd, når de deles om det finansielle"

Arkitekt Søren Rasmussen slår et slag for, at vi i højere grad skal indtænke at leve flere generationer sammen i vores boformer. Det er ikke bare bæredygtigt økonomisk, men giver også en kæmpe værdi i livskvalitet. Det stiller dog krav til arkitekturen, der skal kunne rumme privat såvel som socialt liv, og Sørens eget hus i Nordsjælland er et prima eksempel på, hvordan sådan en fritidsbolig kan se ud.

Marlene Toldbod Jakobsen

— 25. juni 2023

Yngre familier skal også have råd til et sommerhus

Da Søren Rasmussen, arkitekt og medejer af tegnestuen ONV Arkitekter, skulle tegne sit eget sommerhus, tænkte han ikke kun over, hvordan der skulle være plads til ham og hans kæreste, Maryann Banks, men også hvordan huset kunne deles med venner og familie.

– Det, huset her prøver at gøre, er at give rum til både privat og socialt liv, hvilket arkitekturen reflekterer, forklarer han.

Hovedhuset, som Søren kalder det, har ét soveværelse, ét badeværelse, stue, køkken og børnehems. Det er her, han og Maryann bor, når de er der. Krydser man glasorangeriet i midten, kommer man over i annekset, hvor der er to soveværelser med et badeværelse placeret imellem. Det er bevidst, at soveværelserne ikke er placeret ved siden af hinanden, men adskilt af baderummet netop for at skabe mere privatliv.

I sin praksis som arkitekt arbejder Søren Rasmussen blandt meget andet med, hvordan man bedst muligt laver boliger, hvor man kan bo flere familier og samtidig få opfyldt behovet for både alenetid og fællesskab. ONV Arkitekter har eksempelvis tegnet delesommerhuse, bestående af op til fire længer, således at tre familier kan dele det og få en længe hver og have én til fællesareal. Et stort argument for deleboligen er økonomien.

– Tanken er, at yngre familier også kan få råd til et sommerhus, hvis de deles om det finansielle, siger Søren.

Det samme gør sig gældende i det projekt, ONV Arkitekter kalder "generationsboligen", tegnet til, at flere generationer bor sammen side om side. Og præcis som med hans private sommerhus er designet tiltænkt, at man kan trække sig tilbage til egne gemakker, når behovet er der.

En måde at få økonomien til at hænge sammen på

– Det er vanvittigt dyrt for unge familier at købe boliger i storbyerne, så generationsboligen er en måde at få økonomien til at hænge sammen på.
Den ældre forældregeneration kan låne penge på helt andre præmisser, siger Søren.

En ting er en mere bæredygtig økonomi, noget andet er, at det også er bæredygtigt at indtænke det sociale i sin boligform, om det så er et privat sommerhus, et delesommerhus eller en generationsbolig.

– Det er socialt bæredygtigt at leve flere generationer sammen. Jeg tror, at hvis man begyndte at måle på det, ville man se et markant længere liv for den ældre generation, hvis de kunne bo sammen med børn og børnebørn. Også for den ofte lidt pressede unge familie med karriere og familieliv, ville det have en kæmpe værdi med ekstra hænder fra bedsteforældre til at tage med til fodbold eller lave aftensmad når det kniber, siger han og fortsætter:

– Udgangspunktet for fremtidens dele- og generationsboliger skal balancere det sociale med det private og ikke kun være et socialt projekt, konstaterer han. Foruden overvejelserne om livet i sommerhuset spillede arkitekturens udseende selvsagt også en stor rolle for arkitekten.

– Det var jeg lidt betænkelig ved i starten

– Vi drømte om at lave et hus, der lignede, at det nærmest voksede op af jorden – som telte på en grøn eng. Det var også en essentiel detalje, at græsset skulle løbe helt op til huset, og at der ingen terrasse skulle være ud over orangeriet.

Det skulle integrere sig så meget som muligt med den omkringliggende natur; det er derfor, der er græs på taget, og træbeklædningen ligner birketræerne på grunden, forklarer han om den norske gran på facaden, der er gråimprægneret og kræver meget lidt vedligehold.

En anden detalje, der er lidt interessant, er, at huset faktisk er nordvendt mod søen.

– Det var jeg lidt betænkelig ved i starten, så det har været en god lære for mig, at man godt kan lave et nordvendt hus og stadig få masser af dags- og sollys ind. Det er gjort igennem mange store ovenlysvinduer, placeret imellem tag og facade, som sikrer et fint solindfald. Det kunne derfor lade sig gøre at have de store glaspartier ud mod søen. Havde huset været sydvendt, skulle man have haft markise eller skodder for, ellers ville man være blevet stegt, siger han og fortsætter:

– Jeg har tegnet mange huse i min karriere, men følte et ekstra pres over mit eget hus og var faktisk lidt nervøs for, hvordan det ville blive. Heldigvis er vi i dag meget glade for resultatet.