To huse, en familie og flere generationer
Et moderne bofællesskab i nye og gamle rammer. To huse, en familie og flere generationer. Mød familien Wirth Engelund, som på utraditionel vis har bygget deres huse sammen i Aarhus og skabt en base for mere samvær.
Af
Med originalitet og nytænkning af et hus fra 1959 i Aarhus har Signe Wirth og Sune Engelund skabt et opdateret og moderne hjem med originale detaljer og en ny funktionel rumfordeling til dem og deres to børn, Ina på 8 år og Halfdan på 6 år. Oprindelig faldt familien Wirth Engelund for det klassiske arkitekttegnede hus, der er bygget oven på en høj, så man fra stuen har udsigt over alle øvrige hustage. Samtidig ville familien gerne kombinere køkken, stue, bad og værelser på samme plan. Og have store åbne rum. Derfor slog de det tidligere mindre køkken sammen med spisestue og entré, som blev til et stort køkkenalrum, der i dag er husets kerne. Loftet blev åbnet op til kip, og endevæggen blev erstattet af et stort vinduesparti med skydedør ud til terrassen. Også gulvet blev byttet ud til et nyt flydende betongulv, der med sæbebehandling har fået et varmt og levende udtryk.
– Køkkenalrummet er vores absolutte yndlingsrum, da det samler familien, og her er fyldt med lys, så længe årstiden tillader det. Og så er det rart at bo med et nyt og funktionelt køkken, som vi selv har udtænkt, samtidig med at vi har udsyn til alle de smukke gamle detaljer i huset som trappen, vindueskarmene i marmor og teaktræsdørene, fortæller Signe. Hun er uddannet herre-skrædder, men er i dag designer med firmaet by Wirth, der skaber håndlavede produkter i et miks af læder og træ.
– Jeg har altid været fascineret af samspillet mellem materialer, især naturmaterialer, der altid er i forandring og blot får en flottere patina, som tiden går. Derfor tænkte vi meget over materialevalget, da vi skulle bygge køkkenet om. For at virke naturligt skulle de passe ind i husets originale detaljer, udstråle kvalitet og skabe karakter i rummet. Jeg er fx vild med det rå betongulv, der smukt fremhæver køkkenøen i mørkt røget eg, siger Signe.
BILLEDE Mød en familie på to generationer der har valgt at bo i et moderne bofællesskab. Først flyttede Sune Engelund, Signe Wirth og deres to børn ind i en bolig fra 1959 på 140 m2 i Aarhus. Senere, i 2015, blev der lavet en tilbygning som en særskilt bolig, hvor Sunes forældre Yvonne og Nils Engelund bor på 115 m2 med 85 m2 kælder.

Huset på 140 m2 ligger placeret på en 1400 m2 stor grund, hvilket skulle vise sig at være et held. For et par år senere opstod idéen om, at Sunes forældre skulle bygge et hus ved siden af.
– Det var vores datters idé, at mine forældre skulle flytte herhen, eftersom de altid lå og kørte langt frem og tilbage, når de skulle passe børnene. Jeg er selv opvokset i bofællesskab, og min far er arkitekt, derfor var der ikke langt fra idé til handling, fortæller Sune.
Hele familien gik ind for tanken, og heldigvis var det muligt at lave en tilbygning og dermed et dobbelthus på grunden. I dag ligger de to huse side om side, som en ny og gammel bygning forbundet af en mellemgang af træ og glas. Det nye hus er bygget som kontrast til det eksisterende hus, men med samme materialer til vinduer, døre samt gulve og køkken, så de to bygninger fremstår som en helhed. Da tanken var to individuelle hjem med et fælles indgangsparti, har Signe og Sune ”vendt huset om”, og placeret hoveddøren på den anden side.
– På den måde kunne vi hver få vores egen private baghave, men et fælles indgangsparti, hvor børnene kan løbe over til farmor og farfar uden at skulle tage sko på.
BILLEDE Signe Wirth Engelund er designer og ejer af firmaet By Wirth, og Sune Engelund er direktør for Designbureauet Czoo.

En læseplads ved ilden har parret skabt med en Wegner-skalstol og Arne Jacobsen-læselampe. Vindueskarmene af marmor er husets oprindelige.

Bogkasser fra Bolia skaber et grafisk mønster omkring en ribbe, som Sune og børnene bruger til gymnastik. Kristian Vedels træfugle pynter på hylden.

I alrummet har parret brugt en Muuto-reol som rumdeler for at få en skarpere opdeling mellem spisepladsen og hyggekrogen. Spisebordet af lyst egetræ er designet af Peter Raubjerg fra Roomshop. Stolene er et miks af Muuto-stole og gamle Kay Kørping-stole. Lamperne er arvet, og billedet er malet af Hans Rønne. Den gamle Børge Mogensen teak-daybed er fra Signes bedsteforældre.

Et originalt gelænder, der er blevet pudset og olieret, står som smuk dekoration ned til underetagen, ligesom det skaber et varmt modspil til det grå betongulv. Maleriet er malet af Jesper Liengaard, og lampen med metalliske cirkler er designet af Verner Panton. Træstolen fandt parret på loftet, da de have købt huset.

Tunge stofgardiner sikrer, at det lyse soveværelse med de mange vinduer kan forvandles til en mørk og hyggelig hule. Sengetøjet er fra Ikea, mens sengetæppet er fra Broste Copenhagen hos Retro Villa. Pendlen Globen er designet af Verner Panton.

Køkkenet er tegnet og udført af Peter Raubjerg fra Roomshop, og de lyseblå barstole er fra Muuto. I alrummet er der åbnet op til kip og sat et glasparti med skydedør ved endevæggen. Sammen med loftsvinduerne sikrer det, at der altid er masser af dagslys. Hvid Troldtekt lydisolering sørger for en god akustik i det store rum. Sæbebehandlet beton udgør gulvet.

Yvonne og Nils Engelund havde ikke boet i deres nybyggede hus længe, før de startede helt forfra. Ikke kun med flyttekasser og flyttevogn, men helt tilbage til den første streg på tegnebrættet. Nils, der er arkitekt, tegnede også denne gang parrets nye hus på 115 m2 med 85 m2 kælder, der er lavet som en tilbygning til sønnen Sune og hans families hus. For trods nye rammer behøvede de ikke tænke længe over forslaget om at skulle dele adresse, for ideen om at have børn og børnebørn som nabo gav god mening.
– Det var lidt vemodigt at skulle flytte fra vores nye hus, som vi havde brugt lang tid på at planlægge og tegne. Men som arkitekt drages man af at prøve noget nyt og bygge videre på de erfaringer, man har gjort sig gennem livet. Det er især spændende at eksperimentere med ideer og materialer, når huset er til dig selv, siger Nils.
Da huset skulle bygges på en høj skråning, blev det et avanceret puslespil at få niveauforskellene til at gå op med deres ønske om ikke at ville bo helt nede ved vejen, men oppe i højden med udsigt. Samtidig skulle huset have et fælles indgangsparti med nabohuset. Derfor hævede de huset hele fire meter over grundplan, med kontor, værksted og bryggers nederst og en toværelsesbolig øverst. De udvendige byggematerialer er et miks af træ, aluminium og en betonklods, der er bærende for overetagen, der er bygget som en let konstruktion med aluminiumspaneler.
– Lige så mange timer jeg har brugt på at tegne huset, lige så kort tid var byggeprocessen. Det tog faktisk kun få dage at få huset sat op, da det primært er lavet af færdigbyggede træ- og betonelementer, forklarer Nils, som så det som en spændende udfordring at lave et funktionelt og interessant hus, der samtidig skulle spille sammen med det tætliggende nabohus.
– Den eksisterende bolig med sort skiffertag, gule teglsten samt sorte vinduer og døre danner grundlag for farvevalget i den nye bygning. Oprindelig havde jeg planlagt at skeje ud med en gul hoveddør, men den idé ville nok have skilt sig for meget ud.

Som en rød tråd mellem etagerne har Nils brugt beton på både vægge og gulve, enkle hvide flader samt indrettet med forskellige træsorter. I kontoret er der en mere rå stemning med cement på alle flader, mens det store køkkenalrum, er indrettet mere bekvemmeligt. Her har Nils sat mørk Troldtekt-lydisolering i loftet for at tynge rummet og gøre det rart at være i. Køkkenet er designet som et møbel i rummet, og det diskrete ydre tillader rummet at føre an som en hyggelig dagligstue. Selve indretningen består primært af danske designmøbler, ukendte såvel som klassiske. Nils især har en svaghed for møbelarkitekter, som næsten ingen kender.
– Det er en sjov interesse, for man får hermed et helt anderledes design end de fleste. Jeg er ligeglad med prestige og køber aldrig efter navn. Jeg går efter funktionalitet, og om det er godt design. Og den holdning har givet mig rigtig mange gode kup på nettet gennem tiden, fortæller Nils.
BILLEDE En karnap overfor køkkenet har Nils leget med lys og forskellige vinduesformer. Et panoramavindue sørger for udsigt, mens et lavt vindue skaber vægplads til billeder og syn til grønne trætoppe. Malerierne er af Henrik Godsk og Søren Elgaard, og stolene er Le Corbusier. Lampen Radon er designet af Hans Sandgren Jacobsen.

Køkkenet fra Roomshop er som et møbel i rummet. Den funktionelle del af køkkenet med vask og kogeplade er holdt i hvidt, mens rammen er af røget eg. Spiseafdelingen er indrettet med et spisebord fra Kartell og Caravaggio-pendler designet af Cecilie Manz. Stolene med trådnet er designet af Niels Jørgen Haugesen, mens de andre er af Bernt Petersen.

I soveværelset kan man trække sig tilbage på en lille Wegner-briks. Stolen er designet af Bernt Petersen, og væglampen fra Donegarni.

Hoveddøren ligger i underetagen, hvor der også er soveværelse og kontor. En lang trappe fører op til resten af huset.

Kommoden har Nils lavet. Han er oprindelig uddannet møbelsnedker, men blev siden arkitekt. Malerier af Arne L. Hansen.

Underetagen fungerer som Nils' kontor. Kevi-kontorstole bliver brugt ved arbejdsbordet, hvor arkitektlampen er fra Bolia, og kultegningen er af Svend Wiig Hansen. Mødebordet og stolene er fundet på auktion og understreger med deres stramme design rummets modernitet og rå ramme.

Et råt og neutralt farve- og materialemiks af beton og lys finer huserer i soveværelset. Sengetæppet fra Broste er fundet hos Retro Villa, og strikpuden fra Aperie og den stribede hørpude er fra Havsteen.

57-sofaen er designet af Finn Juhl og står som en skulptur i stuen. Sofabordet er fra Bolia, og stagerne er fra By Wirth. Sofabordet er fra Bolia.