"Man kan ikke få en vinterdepression i det her hus"

Praktiske artkitekttegnede funktioner

For at få huset til at passe ind i omgivelserne tegnede Baki et toplanshus, som er trukket et stykke ind på grunden. På den måde virkede det ikke anmassende på naboerne, og samtidig fredede de et stort, gammelt æbletræ, hvis æbler smagte fantastisk, og som fungerede som et socialt omdrejningspunkt i kvarteret, fordi alle naboer hvert år ville komme forbi og spise et æble.

På nederste plan lukker huset til mod gaden og åbner op mod haven. På øverste plan åbner det op mod gaden, hvorfra der er kig til havet, og lukker til mod haven, så man ikke beglor de små kolonihaver.

Desuden er huset bygget i to forskudte planer, som giver det en skæv og anderledes form, som passer godt ind i de eklektiske omgivelser. Den særegne form har samtidig en praktisk funktion.

Har ladet huset og haven smelte sammen

– Det var et stort ønske for familien at kunne være så meget udenfor som muligt. Med de forskudte planer får man i stuen en overdækket terrasse, så man kan være ude næsten hele året rundt, og på første sal får man en lille terrasse, som man kan gå ud på. Overdækket skygger desuden imod den akutte sol om sommeren, når den står højt på himlen, og om vinteren lader det den lavthængende sol varme stuen op. På den måde fungerer formen på huset som et naturligt klimaanlæg, forklarer Baki.

Det har været et grundlæggende princip for husets udformning at lade grænserne mellem inde og ude smelte sammen for at imødekomme familiens ønske om at være tættere på naturen.

De store panoramavinduer sikrer, at huset er oplyst fra morgen til aften året rundt, og ovenlyset i bygningens tag sørger for, at intet hjørne i huset efterlades i mørke. Næsten overalt i huset kan man desuden åbne døre og gå ud, og på det flade tag er der plantet sukkulenter, som er med til at optage regnvandet.

Resultatet af reducering og optimering

– Lysindfaldet fungerer rigtig godt. Man kan ikke få en vinterdepression i det her hus. Der er bare frisk luft og lys, og det indbyder til, at man åbner dørene og lader naturen komme ind. Her er et helt fantastisk indeklima, og man har den her følelse af at kunne ånde lettere, fortæller Jette.

Familiens ønske om at bo simpelt uden nogen overflødige m² var et andet grundlæggende dogme for Bakis arbejde.

– Her var det ligesom noget med at reducere og optimere så meget som muligt. Det betød, at vi måtte gentænke nogle af rummene, som måske på papiret virker små, men som pga. de meget store vinduesåbninger, de flydende grænser imellem rummene, den svævende, lette trappe samt “kassen”, som ligesom popper ud ved køkkenet, får huset til at virke meget større, end det egentlig er, forklarer Baki, og Jette supplerer:

– Vi kan godt lide at være sammen i vores familie, så derfor havde vi ikke behov for så meget plads. Man kan sagtens trække sig tilbage i nogle af de her nicher, men der er ikke nogen lukkede døre. Det er vores drømmehus, og det er blevet meget bedre, end vi havde forventet.