Gåture og teltovernatning på grunden blev vejen til det perfekte hus for Saga og Edouard

Et svensk-fransk arkitektpar har bygget deres drømmehjem diskret gemt i den vilde svenske natur, som i høj grad har været en definerende faktor i skabelsesprocessen. Det ses tydeligt indenfor, hvor huset overrasker med gennemtænkte løsninger, gode materialer, håndplukket design og mageløs udsigt over sø og skov i et naturreservat tæt på Göteborg.

Den glitrende sø, vilde bevoksning, høje træer, stilheden i den krystalklare luft, og alt det, man forbinder med svensk skovidyl, er til stede her på Saga Karlsson og Edouard Boisses 2300 m2 store naturgrund midt i Vättlefjäll-reservatet, kun en halv time fra Göteborg.

Lige så smukt stilheden spreder sig mellem de slanke birketræer i vildnisset på en solskinsdag, lige så dramatisk rusker det på en blæsende nat.

Naturens skiftende stemninger året rundt har spillet en stor rolle for udformningen af huset og forklarer, hvorfor det svensk-franske arkitektpar valgte at bygge et monolitisk hus uden vinduer på facaden til den ene side og med en træbeklædt nedgang til huset.

Et hus, der fra den ene side ikke syner af meget, men som åbner op til et overraskende lyst hjem med atrium i midten samt storslået udsigt mod søen, skoven og himlen på den anden side.

På mange måder lyttede de til naturen og lod idéen vokse gradvist frem forstået på den måde, at de ikke ankom med en fiks og færdig plantegning. Masser af gåture, ophold på grunden og ikke mindst en blæsende nat i et telt fik dem til at tænke i helt andre baner end den oprindelige idé om et glashus.

Efter adskillige tegninger, blandt andet en skæg idé om et tårn, der blev kasseret af praktiske grunde, designede de et hus, der visuelt trækker sig tilbage fra naturen.

Et ungt arkitektpar der ved, hvad de vil

Da de oprindelig fandt den smukke grund, stod der en gammel jagthytte, der ikke var værd at bevare.

– Vi var egentlig på udkig efter et fritidshus, men havde ikke råd til at have to boliger, og tanken om at bo her hele året optog mere og mere plads i vores bevidsthed. Jeg kommer fra det nordlige Frankrig og elsker storbyen, men var også ved at få lidt nok og blev tiltrukket af den friske luft og muligheden for at leve et meget enklere liv, siger Edouard Boisse og fortæller, hvordan forventningerne er blevet indfriet.

Børnenes hverdag er blevet roligere med dagpleje med udsigt til heste, skolen er syv kilometer derfra, vennernes besøg fra byen og det bedste af begge verdener for parret, der nyder kontrasten mellem arbejdet i byen og hjemmelivet i skoven.

– Jeg er ikke en ekstrem naturmand eller typen, der hiker med rygsæk. Men det behøver vi ikke; vi bor midt i naturen, dyrene kommer tæt på vores hus, og vi oplever hele tiden de ekstreme skift i vejret, som er en del af skønheden her. Vi skal ikke gøre noget særligt for at nyde naturen, forklarer Edouard.

Ejernes tilgang til hele projektet har været en nøje gennemtænkt balance. Intet er gjort med en “se på mig-attitude”. Det er det muliges kunst, men samtidig skal man heller ikke tage fejl af, at her bor et ungt arkitektpar, der ved, hvad de vil, og som ubetinget har fulgt deres egne idéer og drømme.

– Vi har ikke tegnet huset for andre. Det er bygget til os – som et familiehus og et drømmeprojekt, som er nede på jorden. Vores måde at gøre drøm til virkelighed på har været en balancegang mellem æstetik og funktion og behov og budget. Vi har afvejet detaljer og kvalitet og havde et budget, som vi ikke havde råd til at overskride – hvilket er realiteten for de fleste, bemærker han.

– Vi har lavet flere fejl

De prioriterede at satse på tidløse materialer, der i første omgang måske er lidt dyrere, men holder på den lange bane. Facaden og gode vinduer rangerede højt.

– Vi har lavet flere fejl. Nogle rum kunne have været mindre, og andre større. Men der er forskellen på at tegne og bo i et hus. Det kommer aldrig til at lande helt perfekt.

Overordnet set ramte de plet med valget af en enkel form med kvadratisk grundplan og i alt 162 m2. De stræbte efter at gøre huset så lille som muligt inspireret af den oprindelige jagthyttes grundplan. De tegnede ganske enkelt en kasse og tilføjede en atriumgård i midten. Edouard er helt med på, at mange måske vil sige, at det er helt ude af kontekst at lave en asiatisk inspireret gård i midten af et hus i en svensk skov.

Men begge valg var optimale i forhold til at arbejde med proportioner og symmetri, og resultatet er en god cirkulation i hjemmet, interessante linjer, udsyn, gode rum og opdeling af huset uden at spilde m2 på gange. Den altafgørende motivation var at skabe lys.

Gården i midten er med til at skabe lysgennemstrømning, og uden den ville den ene side af huset være i mørke det meste af tiden. Nu kan man både se himmel, skov og sø. Væggene er helt bare, da omgivelserne er så maleriske, at den svenske natur sørger for skiftende udstillinger året rundt.

– Og så måske lidt fordi vi ikke har råd til kunst, som han siger.

Indretningen med deres personlige skandinaviske designfavoritter og ikoniske møbler fra Harry Bertoia, Konstantin Grcic, Paulo Mendes da Rocha og Eames understreger med overvejende organiske og minimalistiske former og naturlige materialer, at naturen er hovedpersonen her.