Majorca bolig
© Foto Birgitta Wolfgang Bjørnvad/The Sisters Agency Styling Rhubarb Studio

"Byggeteamet sagde heldigvis først noget om deres bekymring, EFTER det var lykkedes"

Kun 800 mennesker bor i byen med 3-4 barer og en håndfuld restauranter. Lisbeth er en af dem, og processen med at renovere det charmerende byhus var så god, at hun også købte nabohuset, da det kom til salg.

Fra gadesiden falder det lyse hus med lyseblå skodder charmerende i ét med den traditionelle arkitektur i landsbyen S’Arracó på Mallorca.

På den anden side af døren åbenbarer sig et stort, lyst rum, hvor sarte gule, falmede lyserøde og turkise nuancer folder sig ud på skulpturer og billeder mellem modernistiske møbler og store, antracitgrå vinduespartier.

– Jeg faldt for, at der er liv på den ene side af huset og fred og ro på den anden side. Jeg bevarede den originale facade, som man også skal, og valgte at renovere resten af huset meget moderne og stringent med elementer af det gamle, fortæller Lisbeth, der sammensætter modsætninger, så de mødes i et nyt harmonisk udtryk, der på en gang fremhæver og forener kontraster.

Overalt har hun bevaret originale detaljer som fx trappen med terrazzo og jerngelænder og mønstrede klinker, og trædøre og skodder på førstesalen er blevet pudset og poleret.

Gulvet er belagt med poleret mikrocement, og alle vægge er hvide.

LÆS OGSÅ

Byen med 3-4 barer og et par restauranter

Hun lever af at sælge huse på hele øen, primært som købers mægler, og blev selv præsenteret for det gode køb over en frokost med en advokat i Palma for otte år siden. Han nævnte, at han håndterede et konkursbo i netop den lille by, hvor hun drømte om at bo.

– Vi spiste frokost om fredagen, og han arrangerede, at jeg kunne komme til at se huset om mandagen. Der er mange attraktive steder på øen, men S’Arracó er lidt anderledes med en mere bohemeagtig stemning, sådan kunstnerisk og flippet på en skøn måde. Her bor kun 800 mennesker, og en del er kreative, som har været her siden 1960’erne og 70’erne. Vi har tre-fire barer og et par gode restauranter.

Da hun så huset, var hun ikke det mindste i tvivl. Beliggenheden gav den perfekte mulighed for at skabe en dialog mellem byliv og natur.

– Jeg havde taget en arkitekt med, og hun forsikrede mig om, at det, jeg gerne ville skabe, kunne lade sig gøre. Huset havde stået tomt i seks år, så det var noget med at starte helt forfra. Jeg havde aldrig før prøvet et stort renoveringsprojekt. Men jeg vidste, hvad jeg gerne ville have, og havde en god entreprenør og arkitekt, fortæller Lisbeth, der på det tidspunkt boede 3-4 km derfra og derfor let kunne kigge forbi byggeriet i løbet af det år, det tog at renovere.

– Det var mest overvældende, da vi skulle have store jerndragere ind for at holde huset, mens de store stålvinduer kom ind. Byggeteamet sagde heldigvis først noget om deres egen bekymring bagefter. I det hele taget var det et fint samarbejde, og vi fik det lavet, som jeg gerne ville have.

Både de nyere rammer og de mere patinerede detaljer skaber et samspil med den eklektiske samling af skulpturer, kunstobjekter og malerier. Da hun i 2002 kom til Mallorca, arbejdede hun for Patricia og Jacob Asbæks store moderne kunstcenter CCA i Andratx.

– Kunst skal røre mig på en helt bestemt måde. Jeg kan stadigvæk opdage noget nyt i meget af den kunst, jeg har. Det er svært at forklare, hvad jeg falder for. Men lige pludselig er der noget, der fanger mig på en speciel måde, fortæller Lisbeth.

Kunsten og glæden ved design fylder helt naturligt meget i hjemmet. Ligesom istandsættelsen hylder et møde mellem det lidt sarte og rå, er indretningen en balancegang mellem lette, lysere møbler og lidt mere volumen og tyngde som Le Corbusiers sorte lædersofa og de store vinduer ud mod bagsiden.

– Huset havde typisk for det lokale byggeri bittesmå vinduer for at holde lys og varme ude. Jeg ville gerne have så meget lys ind som muligt og fik mulighed for at få lavet stålvinduerne lokalt, siger hun.

Et cool visuelt valg, der også åbnede huset op ud mod terrasse, balkon, pool og have. Hele processen var så god en oplevelse, at hun købte nabohuset, da det kom til salg. Det er sat i stand og indrettet traditionelt med gamle antikke møbler fra øen. Når datteren og børnebørnene er på besøg, bor de delvist hos hende og i nabohuset, som hun også lejer ud.

– Det er skønt at bo her, og jeg føler mig privilegeret over, at jeg fandt huset og fik mulighed for at få det, som jeg gerne ville have det.

LÆS OGSÅ