"Alle gik ud fra at vi ville rive huset ned og bygge nyt. Selv ejendomsmægleren solgte den til os som en grund"
Det var ikke lige til at se det ... men Rasmus Lermark og Søren Kousgaard kunne. De spottede mulighederne i en mildest talt nedslidt villa, og med intuition, stædighed og masser af knofedt er de i dag i mål med det hjem, de drømte om.
AfVilla Kamma står statelig, hvid og nypudset med sine sprossede vinduer, sit funklende tegltag og sit smukke træværk. Haven er grøn og sirlig, og en frodig pergola af efeu og guldregn fører op til hoveddøren. Man fornemmer elegance og overskud. Men sådan har det ikke altid set ud her.
– Ejendommen var nedslidt, utrolig dårligt vedligeholdt og, ja, faktisk grim. Vi kunne dog alligevel med det samme se potentialet i “den gamle dame” og kunne visualisere den pragtvilla, huset ville kunne blive til. Men det var vi nok de eneste, der kunne, for alle gik ud fra, at vi ville rive huset ned og bygge nyt – selv ejendomsmægleren solgte den til os som “en grund”, husker Rasmus Lermark om huset, som han og Søren Kousgaard købte for tre år siden.
Renoveringen kostede mere end huset
Villaen havde været til salg længe, og prisen var langt under gennemsnittet for husene i området nord for København. Ingen havde øjensynligt mod på at kaste sig ud i så stort et renoveringsprojekt eller nybyggeri. Men Søren og Rasmus, som netop havde været igennem et andet renoveringseventyr, tog opgaven på sig og gik i gang med – skulle det vise sig – et projekt, der endte med at koste mere, end de havde givet for selve huset.
– Alt var slidt helt ned. Vi forudså et kæmpe arbejde med at få villaen tilbage til fordums stolte tider, men vores intuition sagde os, at vi havde fat i noget ægte og gedigent, og så var der jo også lige beliggenheden, som er uovertruffen med både skov og strand som nabo, fortæller Rasmus.
De høje træpaneler, stukken og rosetterne er huset ikke født med, men er detaljer, som parret har tilføjet for at understrege den herskabelige fornemmelse. Væggene over panelerne er malet i en grå nuance, som fremhæver træværket og går igen i alle tre stuer. Spisebordet er fra Bolia, og stolene er sortlakerede Y-stole. Lysekronen er Miira 8 fra Nuura.
Huset har tre stuer en suite, og de er indrettet til henholdsvis bibliotek, stue og en spisestue, som er det største rum i midten.
I deres indretning af boligen har Søren og Rasmus haft fokus på en gennemført rød tråd, der binder de mange rum sammen, så de opleves som en helhed. De har eksempelvis valgt egetræsparket i sildebensmønster i alle rum, på nær i badeværelser og køkken, hvor der er lagt ens, grå fliser.
I spisestuen er der blevet installeret en svensk kakkelovn, der opvarmer det meste af stueetagen, og som er en del af en større energirenovering: Hvor huset tidligere var opvarmet med olie og el, er det i dag blevet totalisoleret og har fået nye vinduer og en energivenlig varmepumpe.
Køkkenet ligger i den oprindelige bygning, som er “baghuset”, der blev bygget i 1895. Baghuset skulle vise sig at være den “slemme overraskelse”: Det var så medtaget af råd og slitage, at næsten alt måtte fjernes og bygges op på ny. Det gav mulighed for at lave nogle markante ændringer; bl.a. er en gang bag køkkenet blevet fjernet og har gjort plads til de dobbelte terrassedøre ud til gårdhaven.
Parret ville gerne give deres hus en wow-effekt og samtidig tilføre mere lys til entréen, så de fandt på at få lavet et hul, der går gennem loftet og op til 1. sal. Her har de monteret lysekronen Miira 6 fra Nuura, som er det første, øjet møder, når man kommer ind i huset. Der er kig helt op til den fritlagte kip på kvisten.
Også i stuen hersker en lethed, der giver plads til ikke kun at lade interiøret, men også selve rummet tale; geometriske mønstre, lysindfald, paneler og parketgulvet skaber tilsammen en spændende virkning. Sofaen er fra Furninova, og kunsten på væggen er reddet fra storskrald og derfor af en af parret ukendt kunstner.
“Biblioteket", som det kaldes, er personliggjort af en indbygget reol fra gulv til loft med plads til bøger, kunst, rejsefund og nips.
Soveværelset ligger under skråvæggene på villaens øverste etage med kig til skoven fra de mange vinduer, som er blevet etableret i stedet for det ene lille vindue, rummet oprindeligt var udstyret med. Her er helt enkelt møbleret, og sengen står som i en dybblå sø på gulvtæppet fra WeRug.
Badeværelset er holdt i næsten monokrome toner, mens farverig kunst, grønne planter og de fritlagte loftsbjælker tilfører rummet varme og sjæl.
Badekarret er fra Wellmore, maleriet på endevæggen er af Beth Mohr.
Den tidligere ejer brugte dette rum til soveværelse, og dengang havde facaden mod vandet blot et enkelt lille vindue. Det er nu blevet skiftet ud med et speciallavet, buet vinduesparti, der giver endnu mere kig ud over Øresund. De tidligere skunkrum under de skrå vægge er blevet inddraget, og fine, gamle spær er dukket frem. I dag bruger parret det lyse rum som en ekstra stue, hvor de bl.a. fordyber sig i musikken fra gamle LP'er.
Den store gårdhave bag huset har direkte udgang til skoven via en original stenportal og en buet træport. Parret har integreret gårdhaven med køkken-alrummet ved at fjerne en baggang og isætte dobbelte terrassedøre og vinduer fra køkkenet og ud mod haven. De har valgt at hvidkalke de gamle stenvægge og lægge en såkaldt rådhusbelægning af fliser omkranset med chaussésten. Lette havemøbler er arrangeret i forskellige hyggeområder.
Villa Kamma er bygget i 1895 og er blevet udbygget ad flere omgange siden. Huset er på 314 m2 plus 15 m2 vinkælder. Søren og Rasmus overtog huset 1. februar 2021, og renoveringen tog ca. halvandet år. Facaden er blevet isoleret, tag, vinduer og døre blevet skiftet, og spir og facadeudsmykninger genskabt.
