Annette har ført villaen fra 1884 tilbage til storhedstiden med guldkøkken(!) som kronjuvelen
En villa fra 1884 på Frederiksberg trængte til omsorg, og der er ikke én kvadratmeter, som ikke har været under kærlig behandling, ude såvel som inde.
AfDa Annette Kjærulff overtog sit hus, var det oprindelige udseende blevet ændret en hel del af de tidligere ejere: Der var ikke noget konsekvent valg af vinduer og døre, og taget var en blanding af tagpap, rød tegl og gamle, porøse skiferplader. Villaen var forsømt og trængte til en fuld renovering på stort set alle de store linjer som vinduer, facade og udskiftning af tag.
– Vi tog udgangspunkt i husets originale plantegning fra 1884 og har skiftet taget og renoveret facaden. Vinduerne er genskabt med respekt for arkitekturen, samtidig med at vi har tænkt meget over, at facaden mod vejen blev, som den var engang. Bl.a. var ovenlysvinduer sat tilfældigt ind på forsiden af huset, så de blev flyttet om på siderne og i lodret forløb, så et stort loftsrum har fået udtryk af atelier, fortæller Annette Kjærulff.
Indvendigt blev der lavet nye vægge, lagt nye gulve og restaureret paneler og radiatorskjulere, og alt træværk blev genskabt; det samme gjorde stuk og ornamenter over døre og på lofter. Ombygningen indenfor indbefattede også fuld renovering af kælderen, så den blev beboelig. Førstesalen, som havde været udlejet som en selvstændig lejlighed gennem mange år, skulle også inddrages til familien, så her blev køkkenet skiftet ud med et stort badeværelse, og det gamle tårnværelse kom til ære og værdighed igen som læseværelse for hendes tre børn. Planløsningen er lavet om, så villaen nu fungerer, som den i sin tid var tegnet til: at huse en enkelt familie. Alle de større beslutninger i huset er blevet vendt og drejet med arkitekten, som Annette har haft en hotline til, som eksempelvis da hun skulle bestemme sig for, hvilket køkken der skulle sættes ind.
– Da arkitekten foreslog at lege med en kombination af messing og stål, var jeg solgt, for jeg vidste, at jeg ikke ville have en marmorbordplade, hvor der ikke kan skæres citroner, uden at der kommer pletter, fortæller Annette, der endte med at vælge en løsning fra Blinkenberg Møbelsnedkeri.
Maleri af den mexicanske kunstner Pablo de Gortari. Det store litografi er af Cathrine Raben Davidsen. Skrivebordet har været i familiens eje i over 100 år. Snoopy-lampen er fra Flos.
Vasen er fra Anissa Kermiche, altid med friske afskårne blomster, og står på en konsol fra Gubi. I baggrunden ses Den Trætte Mand-stolen, et bord fra Etage Projects samt en arvet bronzeskulptur. Lampen i loftet er af Paola Navone fra Gervasoni.
I en tilstødende dagligstue hænger der et værk af Julie Lænkholm, som Annette holder meget af. Den store lysekrone er fransk og er fra Fil de Fer, fundet brugt på Den Blå Avis. Det franske Louis Philippe-messingspejl fra 1800-tallet er købt på loppemarkedet i Tisvilde og medbragt fra familiens gamle sommerhus. En lang, dyb Eilersen-sofa i cremefarvet tekstil har plads til alle, og kunstplaiden er lavet af Wes Lang fra V1 Gallery.
Huset er holdt i milde og blide toner, egentlig ikke bevidst afstemt, men på pudsig vis er alt kommet til at komplementere hinanden undervejs. Når man står og laver mad ved køkkenøen, er der god kontakt til spisebordet, hvor børnene og venner ofte sidder “ved foderbrættet”, som Annette kalder det. Stabelreolen er fra Frama CPH, og stuk i loftet og over dørene er fra Møller Stuk og var ifølge Annette begrænsningens svære kunst. Spisebordet er designet af Poul Kjærholm, og de rosa velourstole er fra Gubi med kanter i sennepsgul og søgrøn. Vaser fra henholdsvis Rikke Laursen og Tage Frandsen.
Køkkenøen er juvelen i rummet: Den fanger øjet med det sølvfarvede rustfrie stål på bordpladen og det guldfarvede messing på fronterne under. De høje Dulton-stole med traktorsæder i forkromet stål er af den japanske designer Yasuaki Sasamoto og købt brugt fra Lot Particulier. Lysekronen er fundet på en auktion. På den ene væg er alle højskabe, vinreoler og køleskabet pakket ind i håndstrøget malet egetræ; kun ovnen er synlig og over børnehøjde. På den modsatte væg er der åbne reoler med glas og kogebøger, så de er let tilgængelige i hverdagen. Døren i midten af reolen, der leder ud til en tilbygning med et gæstetoilet. Køkkenet er lavet af Blinkenberg Møblesnedkeri.
Der hersker en florlet stemning i soveværelset. Sengen er fra Dux, sengelamperne i messing er fra Gubi, og natbordene er fra Blinkenberg & Scheel. Gardinerne kommer fra Botex Frederiksberg.
Blinkenberg møbelsnedkeri har også håndbygget den store walk-in-garderobe efter anvisninger fra Annette. Den store puf er fra Gubi, kjolen er fra Cecilie Bahnsen.
De lange gardiner er fra Botex Frederiksberg, og trådreolen er en Verner Panton og er også i messing. Fliser lagt i sildeben på gulv og karrets side passer godt til husets ånd.
På badeværelset er der lavet en hotellignende stemning med de to smukke håndvaske på messingstativer fra Lemérand, spejle fra Gubi, lamper fra Nuura og messingarmaturer.
