Familie på fem fandt roen: Skiftede storbyen ud med Mols Bjerge

Fra hamsterhjul til sensommer-sol

I 2016 besøgte Sofie og Espen for første gang Sølballegaard. Sofie havde tilfældigvis set et opslag på Facebook fra en bekendt om, at stedet var til salg. Selvom parret egentlig ikke gik med planer om at flytte ud af byen, så skrev hun med det samme og fik arrangeret, at de kunne komme forbi den efterfølgende weekend.

“På det tidspunkt havde vi et sommerhus i Odsherred, hvor vi var begyndt at bruge mere og mere tid. Vi tænkte, at når vi blev gamle kunne vi måske flytte dertil. Men det var jo i virkeligheden absurd at tale om, hvad vi vil, når vi bliver 70, når vi kun var i 30'erne. Så der var noget, der trak i os, men vi tænkte slet ikke, at det skulle være nu,” siger Sofie, og fortsætter:

“Men det var august, og vi var lige landet i byen og var ramt af en mild depression over at skulle i gang med hamsterhjulet igen. Sølballegaard er ufattelig smuk, især i et blødt og varmt augustlys, og vi blev budt velkommen af en blid sensommer-sol, familiens søde hundehvalp og æbletærte serveret i haven. Det var kærlighed ved første blik,” fortæller Sofie med et stort smil om det første møde med deres kommende hjem.

Måtte slå til

Den umiddelbare forelskelse var så stærk, at der ikke var langt fra tanke til handling. Selvom parret hver især var godt i gang med deres karrierer som henholdsvis partner og CEO i et reklamebureau og selvstændig konsulent indenfor ledelsesudvikling, så vidste de, at de måtte slå til.

“Vi var her i en time, og da vi tog herfra havde vi kun set halvdelen af gården. Men vi var enige om, at det skulle vi bare, og resten måtte vi finde ud af,” siger hun.

Et fælles familieprojekt

Efter eget udsagn kørte parret på daværende tidspunkt “et liv i overhalingsbanen” med fart på karrieren og tre børn.

“Vi havde boet på indre Frederiksberg i 13 år og troede, at det var der, vi skulle være, men vi levede et liv, hvor vi skulle ud ad døren kl. 8 og først så hinanden igen 17.30,” siger Sofie, og fortsætter:

“Vores sociale liv og arbejdsliv kørte på et niveau, hvor der var noget andet, der begyndte at trække i os. Vi mærkede et behov for ro, som vi i dag føler, når vi sidder på toppen af vores bænk og ser på vandet og glenten, der flyver forbi. Her er vi meget mere sammen. Selvom vi har travlt hver især, så er det et fælles familieprojekt.”

Rigtig slidt

Rykket til Mols Bjerge og den gamle gård var dog ikke uden omkostninger. Den ca. 1200 kvadratmeter store bygning var nemlig “rigtig slidt”, og det krævede mere end bare en gang maling at sætte stedet i stand.

Flere af længerne havde ikke været brugt til beboelse længe, hele trækonstruktionen var rådden, og der var fodertrug i gulvene fra dengang, det havde været stald. Kun stuehuset var i nogenlunde stand.

“Vi har været igennem hver en centimeter. Vi har været respektfulde for den oprindelige arkitektur, og vi har værelser med teglstensgulv fra 70'erne, som vi har valgt af bevare. Men mange steder var vi nødt til at starte forfra, fordi det var i for dårlig stand,” siger den 42-årige direktør, og fortæller, at området er totalt fredet, så alle ændringer skal godkendes af myndighederne.

Fik hjælp udefra

Til at hjælpe med istandsættelsen tog familien fat i arkitekt Mads Stokholm Carlsen, arkitekt og designer Natalia Sanchez/Spatial Code og ikke mindst en flok dygtige lokale håndværkere.

“Da vi flyttede herud, boede vi i den del, der havde været den tidligere ejers hjem, og startede med at renovere områderne til gæster. Først tre år senere, stod vores eget hjem helt klart.”

Et behov for åndehuller

Udover familiens private bolig, indeholder Sølballegaard i dag 10 værelser, der bliver lejet ud, flere workshop- og mødelokaler og en koncertsal. Helt fra starten var det familiens tanke at skabe et sted, der også kunne bruges af andre.

“Der er en ro i naturen, som vi selv kan mærke, og som jeg også tror kalder på andre. Mange oplever en længsel efter ro, som kan være svær at finde, når du er omgivet af høj puls og midt i et travlt arbejds-og familieliv. Der er et behov i tiden for åndehuller, og sådan ét vil vi gerne have, at Sølballegaard er,” siger Sofie.

Æstetik, kultur og natur

Hun omtaler den firlængede gård som “en kreativ legeplads”, og fortæller, at det først og fremmest er et sted, hvor virksomheder kommer i løbet af året, når direktioner, ledergrupper eller bestyrelser har brug for at mødes under andre former. Derudover kan man leje sig ind og holde bryllup, og i sommermånederne bliver værelserne lejet ud til private som bed and breakfast. Endelig afholder de intimkoncerter igennem året med navne som Alberte, Fallulah og Marie Key.

“Vi vil gerne være et sted, hvor man kan være sammen på andre måder, hvor man har samtaler, der lige går et spadestik dybere, og hvor mennesker mødes om æstetik, kultur og natur. Et sted, der er med til at gøre verden til et lidt bedre sted,” siger Sofie.

Et sted, man føler sig hjemme

For værterne på Sølballegaard er det vigtigere at være tæt på de gæster, der kommer her, end at få mange gæster igennem.

“Vi prøver at være på fornavn med alle og have et nærvær. Jeg håber, vores gæster oplever, at vi gør os umage. Og at de synes, at her er uhøjtideligt, hyggeligt og rart. Sølballegaard skal være et sted, man føler sig hjemme,” siger Sofie, og fortsætter:

“Nærværet og fællesskaber er det vigtige her i livet, og det prøver vi at inspirere til, og jeg tror også, det er det, vores gæster tager med herfra.”

Naturen har hovedrollen

Stilen på Sølballegaard er enkel i sit udtryk, og det er tydeligt, at der er truffet et bevidst valg om at lade naturen få fokus. Der er brugt masser af naturmatrialer i indretningen, og trækonstruktionen er synlig flere steder. Her er både rå Douglas i rødlige nuancer og Dinesen plankegulve, hvor træets karakter træder frem.

“Sølballegaard er en meget idyllisk firlænget stråtækt gård, og vi var meget bevidste om ikke at falde i en romantisk fælde og køre for meget småblomstret hyggestil. Vi ville gerne lade naturen være hovedpersonen,” siger Sofie.

Rolige nuancer

Der er intet i indretningen, der larmer. Farverne er dæmpede og varme, og gården er ikke hvidkalket, men mere hvid, der er knækket over i sand.

“Alt omkring indretningen prøver at spille sammen med det fantastiske landskab, og vi har valgt ikke at bruge kontraster, men rolige nuancer,” siger Sofie.

På værelserne er der redt op med hør-sengetæpper naturindfarvet med lyng fra Københavns Plantefarveri. Og kunstner og designer Signe Kirk - der i øvrigt også bor på Mols - har skabt relieffer til værelserne, der er inspireret af istiden, som også er det, man ser i landskabet omkring Mols Bjerge, hvor der er kuperet terræn og vindblæst natur.

Derudover kan man finde tekstiler fra Kvadrat, og værker fra keramiker Louise Gaarmann og snedker Nikolaj Engrob på den fine gård.

Nye bekendtskaber

Selvom det har været hårdt arbejde at sætte gården i stand, så er der ingen tvivl om, at familien er glade for deres beslutning om at skifte storbyen ud med Mols Bjerge.

“Vores bekymring om, hvorvidt vi forlod alt socialt, da vi rejste fra byen, blev meget hurtigt gjort til skamme. Efter en uge blev vi inviteret til bryllup hos naboen. Og jeg, som gerne ville starte en virksomhed, blev hurtigt inviteret ind i en kreds af andre iværksættere. Vi har mødt mange skøre, skæve og kreative iværksætter, og alt det vi havde frygtet om at blive ensomme på landet, blev gjort til skamme,” siger Sofie.

Udover nye bekendtskaber fortæller hun, at hendes mor efterfølgende er flyttet til Ebeltoft, og svigerforældrene er rykket ind i nabohuset.

“Vi er flyttet ud i et lillebitte samfund, hvor der er et nært fællesskab både for vores børn og for os. Storbyen har en anonymitet over sig på godt og ondt, men her kender man alle og man kerer sig om hinanden,” siger Sofie.

Varmt og dejligt

Det er tydeligt at høre begejstringen i stemmen, når Sofie fortæller om Sølballegård og deres nye liv og mon ikke, at familien på fem har fundet deres helt rigtige plads i livet.

“Her kan være skidetravlt og hektisk, men her er grundlæggende dejligt, og Sølballegaard er et meget varmt og venligt sted at være. Bare det at kigge ud af vinduet og befinde sig i så meget smuk natur midt i Danmark, det er noget af det, jeg sætter allermest pris på,” siger Sofie og fortsætter:

“Vi havde ikke en femårsplan, da vi købte stedet. Et skridt har taget det næste. Og sådan bliver det nok ved.”