© Pia Enghild

Sønderjyske småkager: Opskrift på Gode Råd

Gode Råd er en sønderjysk småkageklassiker, der ofte serveres til jul. I gamle dage gik gårdene til smeden og fik lavet deres helt eget gode råd-jern, så de kunne servere de sprøde småkager med deres eget lille våbenskjold.

Gode råd

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 stk.

Det skal du bruge:

  • 20 g kagemel
  • 10 g rørsukker, lyst
  • 10 g koldt smør i tern
  • ¼ æg
  • ¼ tsk. kardemomme
  • ¼ tsk. vaniljesukker

Sådan gør du:

  1. Smuldr sukker og smør til en grynet masse. Tilsæt æg, vaniljesukker og kardemomme og rør melet i lidt ad gangen.
  1. Form dejen til små kugler på størrelse med en valnød. Læg en kugle på den bageste tredjedel af underdelen af et gode råd-jern.
  1. Luk jernet og bag kagerne én ad gangen, til de er smukt lysebrune.
  • Med gammeldags gode råd-jern, som opvarmes på komfuret, blev det anbefalet at smøre både over- og underdel indvendigt med en flæskesvær mellem hver bagning.
  • Et moderne teflonjern burde ikke have brug for andet end en anelse smør eller olie ved de første par bagninger, men faktisk giver det en dejlig krydret smag i den færdige kage at bruge flæskesværen, som hermed er anbefalet!
  • Gode råd skal være lysebrune, helt tynde og sprøde. De opbevares bedst i stabler i en lufttæt kagedåse.

LÆS OGSÅ