Shortbreads med peber, citron og hvid chokolade

Shortbreads er en klassisk engelsk småkageopskrift – her i form af stjerner med et twist af hvid chokolade.

Shortsbreads er en klassisk engelsk småkageopskrift – her bliver den brugt til stjerner dyppet i hvid chokolade. Morter i marmor fra House Doctor.

© Foto: Tia Borgsmidt, Opskrift og styling: Lone Kjær

Shortsbreads med peber, citron og hvid chokolade

Ca. 35 stk.

En næsten klassisk shortbread bagt som en julestjerne med smag af spændende krydderier, citronskal og hvid chokolade.

Det skal du bruge:

  • 200 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 1 tsk. indisk pipli-peber
  • 270 g hvedemel
  • 30 g majsstivelse
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • Revet skal af 2 økologiske citroner
  • Ca. 100 g hvid chokolade

Sådan gør du:

  1. Rør smørret luftigt, tilsæt sukker, og rør massen cremet. Stød indisk peber i en morter. Vend hvedemel med majsstivelse og krydderier, og rør det i dejen sammen med revet citronskal. Rør, til dejen lige netop hænger sammen.
  2. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til ca. 5 mm’s tykkelse, og udstik til stjerner. Fordel forsigtigt kagerne på to bageplader med bagepapir, og bag dem ved 180° i ca. 15 min. Afkøl kagerne.
  3. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og dekorér kagerne. Opbevares kagerne i en beholder med låg, holder de sig sprøde længe.