Confiterede andelår med cherrytomater, ricotta, rucola og pappardelle
Prøv denne skønne opskrift med hjemmelavet pasta som tilbehør.
Af
Lone Kjær
— 06. december 2021
Pastaen er her tilbehør til de stegte andelår. Baggrunden er af kunstner Sofie Børsting. Keramiktallerkener fra The Travelling Band, skærebræt i oliventræ fra Andrea Brugi, kobbergryde privateje.
Confiterede andelår med cherrytomater, ricotta, rucola og pappardelle
Antal: 4 personer Comfortfood i verdensklasse. De confiterede andelår købes færdige og lunes i ovnen med løg og cherrytomater. Servér med saltet ricotta og et drys rucola til den friske hjemmelavede pasta.
kør den igennem maskinen, indtil du har fire lange pastaplader.
Skær pastaen ud i brede bånd på ca. 3 cm med en skarp kniv. Hæng evt. pastaen på et stativ, indtil den skal koges. Så undgår du, at den klistrer sammen.
Confiterede andelår med cherrytomater
Tænd ovnen på 200° varmluft.
Pres hvidløgene. Pil løget, og skær det i tynde både.
Fordel andelårene i et ovnfast fad. Tag lidt af fedtet fra, og smelt det på en pande.
Svits løg og hvidløg i andefedtet et kort øjeblik. Tilsæt tomater, og drys med oregano. Ryst panden lidt, og rist det et par min.
Kom tomaterne i fadet til andelårene, og lun dem i ovnen i ca. 12 min.
Smag ricottaen til med flagesalt. Skyl rucolaen, og slyng den tør.
Pappardelle
Sæt en gryde over med masser af vand tilsat salt. Når vandet bulderkoger, koges pastaen lidt ad gangen i ca. 3 min., hvorefter den afdryppes.
Servering
Anret pastaen i en skål, og dryp olivenolie over. Krydr med flagesalt og peber. Servér med confiterede andelår toppet med ricotta og rucola.