Pastadej med spinat
Antal: 4 personer
Det skal du bruge
- 125 g frisk spinat
- 400 g italiensk hvedemel, tipo 00
- 3 æg, str. M/L
- 1 tsk. fint salt
Sådan gør du
- Skyl spinaten, og damp den i det vand, som hænger ved. Vrid spinaten helt fri for vand. Afkøl spinaten, og hak den fint.
4. Hæld melet ud på bordet, og lav en fordybning i midten. Tilsæt spinat, og slå æggene ud i fordybningen. Drys med lidt salt.
5. Ælt mel, æg og spinat sammen. Ælt i hånden, til dejen er fast og elastisk. Når dejen er glat og ensformig, lægges den i en skål med et fugtigt klæde over i ca. 45 min.
Udrulning
6. Tag dejen ud på bordet. Del pastadejen i 4 lige store dele, og tryk dem lidt flade. Kør den derefter igennem pastamaskinen, først på det trin, som er tykkest. Kør pastaen igennem maskinen, mens den gradvist bliver tyndere. Du kan sagtens nøjes med at køre pastaen igennem én gang på hvert trin, men du kan også gøre det flere gange. Hvis nødvendigt tilsættes lidt mel undervejs, så mærk dig frem. Dejen skal være fint tynd, uden at den er for melet eller går i stykker.
7+8. Jeg plejer at rulle ét stykke dej igennem maskinen ad gangen. Når pastaen har den rette konsistens, ruller jeg det igennem en sidste gang, fx til fettuccine eller tagliolini. Alternativt skærer jeg pastaen op til lasagneplader eller i brede bånd til pappardelle.
9. Opbevar den færdige pasta på et stativ, så den ikke klumper sammen.
10. Lader du pastaen tørre en timestid, kan du efterfølgende forsigtigt folde den sammen til “reder”.
Kogning
- Sæt en stor gryde over med rigeligt vand tilsat salt. Når vandet bulderkoger, tilsættes pastaen, som skal koges i ca. 3 min. Afdryp pastaen.