
Pop-up bageri bringer kvalitetsbagværk til Odsherred
Holder du ferie i Nordvest-Sjællands skønne sommerhusområde, så må du næsten tage en tur forbi glampingstedet Lillero, hvor den københavnske bager, Bageriet Benji sælger ud af deres lækre surdejsbrød, signatur spandauere og andet delikat bagværk.
AfSurdejsbrød til sommerhusgæster
Vi kender Benji fra Nørrebro, hvor den tidligere Noma-kok Rasmus Sjødahl sidste år åbnede det lille charmerende bageri på Fælledvej. Nu kan du altså også som sommerhusgæst få et godt brød til morgenbordet ude i sommerlandet.
En stigende kvalitetsbevidsthed hos det danske folk har fået flere bagerier til at rykke ud i landet til de små sommerhus-samfund for at servere svampede snurrer og sprøde croissanter til kaffen.
Hos glampingstedet Lillero i Odsherred har Bageriet Benji startet en pop-up butik, og vi har i den forbindelse fået lov til at stille et par spørgsmål.
Hvis du gerne vil have mere inspiration til skønne glampingsteder i Danmark, så kan du læse vores store guide til glamping på de danske øer.