Hvad ønsker redaktionen sig til jul?

Mangler du idéer til din ønskeliste? Så lad dig inspirere af BO BEDREs julegaveønsker.

Vi glæder os i denne tid

Julen er nær og ligeså er gaverne! Fælles for alle os her på redaktionen er, at vi ønsker os noget, vi synes, vil forbedre hverdagen eller gøre hjemmet en lille smule smukkere. Vi håber, du vil finde inspiration i vores ønsker, som du finder nedenfor.

Rigtig glædelig jul fra hele redaktionen bag BO BEDRE.

Erik Rimmers juleønske

Erik Rimmer, chefredaktør

– Jeg ønsker mig kultur ... et gavekort til Det Kongelige Teater.

Gavekort, Det Kongelige Teater.

May Kjærsgaards juleønsker

May Kjærsgaard, digital udviklingschef

– Jeg har længe ledt efter det helt perfekte runde bord til at stå i min karnap i spisestuen - og nu har jeg endelig fundet det! Det nye bord fra Broste Copenhagen kommer i flere farver, men den fine lyse blå vil passe perfekt ind hjemme hos mig. Jeg er ikke sikker på, jeg er på gave med nogen med så stort et gavebudget, men man har da lov at ønske.

Bord 'Oda', 7.595 kr., Broste Copenhagen

Stine Kirchheiners juleønske

Stine Kirchheiner, art director

– Åhh, jeg ønsker mig mest af alt, at vi passer på hinanden og miljøet. Men et stort juleønske er en af de fine håndlavede æsker, som er designet og udført af grafiker Molly Kyhl og møbelsnedker Lea Holtoug.

Håndlavet æske, priser fra ca. 1700 kr., Cabinet.

Lene Lykke Hovmands juleønske

Lene Lykke Hovmand, redaktionschef

– Jeg har længe ledt efter det helt rigtige glas til drinks og whiskysjusser – et med et spændende udtryk, som jeg vil nyde at kigge på i mange år frem i tiden. Og et med en god tyngde i hånden. Det har jeg fundet hos Forma-glassene fra Holmegaard, så de er på min ønskeseddel.

Forma-glas, 299,95 kr., Holmegaard.

LÆS OGSÅ

Mary Jo Haus juleønske

Mary Jo Hau, art director

– Jeg er flyttet til Annebergparken i Nykøbing Sjælland i foråret og er stadigvæk ved at falde på plads og indrette mit nye hjem. Da jeg så dette kunstværk, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle ønske mig til jul. Rikke Laursens værker er så fantastiske i sine former og fortolkning af naturlige bevægelser.

– Dette værk er så enestående og nytænkende. Det er storslået kunst, som jeg lige præcis ved, hvor skal stå! Hello Mr. Santa, are you listening?

Wave skulptur vase, 4.100 kr., Rikke Laursen.

Anna Løwes juleønske

Anna Løwe, digital redaktør

– Jeg ønsker mig Stoff Nagel lysestagerne i krom til stuen i min lejlighed, som jeg er i fuld gang med at renovere - jeg synes, den har et tidløst look, og så er det en god detalje, at man kan bygge videre på den, så den passer ind, dér hvor den skal bruges.

Lysestage, 329 kr., Stoff Nagel.

Iben Tendals juleønske

Iben Tendal, international digital redaktør

– I løbet af det seneste stykke tid har jeg virkelig fået øjnene op for, hvor meget livsglæde man får af en rigtig god kop kaffe. Derfor ønsker jeg mig den lækre espressomaskine fra Sage, og så er det da virkelig imponerende at have sådan en maskine stående på køkkenbordet!

Espressomaskine, 5.999 kr., Sage, forhandles hos Magasin.

LÆS OGSÅ

Signe Frøslev, produktionskoordinator

– Der er travlt i mit lille køkken, og derfor har jeg set mig lun på den fine keramiske brødskål fra KitchenAid. Man kan både måle af, røre sammen, lade dejen hæve og bage brødet i den (lidt ligesom et grydebrød), hvilket lyder virkelig praktisk. Og så er den samtidig pæn.

Brødskål, KitchenAid, 1299 kr. Find den her.

Josefine Hallenbergs juleønske

Josefine Hallenberg, studentermedhjælper

– Jeg håber meget på, at der ligger et sæt af Ferm Livings mundblæste glas under juletræet i år. Glasset har en karakteristisk og smuk riflet overflade, som vil fuldende ethvert middagsbord.

Ripple Low Glasses, 279 kr., Ferm Living.

Ida Langhedes juleønske

Ida Langhede, digital praktikant

– Til jul ønsker jeg mig denne ikoniske lysestage fra By Lassen. Jeg er vild med stagens tidløse og minimalistiske design. Den vil være perfekt til at lyse min stue op i disse mørke vintermåneder.

Kubus 4 lysestage, 1.179 kr., By Lassen.

LÆS OGSÅ

Mia Veseltofts juleønske

Mia Veseltoft, digital praktikant

– I år ønsker jeg mig det skønne Bæk&Bølge Sengetøj i 100% økologisk bomuld fra Juna. Det minder mig mest af alt om en smuk sommerhimmel - og hvem vil ikke gerne starte sin nattesøvn helt oppe i skyerne?

Bæk&Bølge Sengetøj, 699,95 kr., Juna.

Amalie Leths juleønske

Amalie Leth, international praktikant

– I år ønsker jeg mig fine, farverige keramik kopper, som kan give mit klassiske Royal Copenhagen stel modspil. Jeg elsker det unikke og lidt tilfældige udtryk, som mange keramikprodukter har - det giver borddækningen kant og personlighed.

– Jeg er særligt vild med denne flotte blå kop fra Studio Arhoj.

Mion Mug, €45.50, Studio Arhoj.

Emma Hennebergs juleønske

Emma Henneberg, studentermedhjælper

– Jeg ønsker mig dette smukke organiske spejl fra Ferm Living. Spejlet ville pryde min nymalede gang, der har fået en frisk eklektisk blå farve. Man får de flotteste refleksioner af at indrette med spejle samtidig med, at der skabes et større rum. Den organiske form på spejlet komplimenterer de mange farver i mit hjem.

Pond Mirror, 2.199 kr., Ferm Living.

LÆS OGSÅ