10 velgørende julegaver
Gaverne, der bliver ved med at give.
Julen er hjerternes fest
I julen er vi ofte ekstra gavmilde og forkæler vores nærmeste med skønne julegaver. Dog er det ikke alle mennesker, der er lige så privilegeret. Vi har samlet en masse lækre gaver, der ikke kun vil gøre modtageren glad, men kan gøre en forskel for vores medmennesker.
En blød pakke
Tæppet er ikke kun utrolig smukt, men også varmt, da det er lavet af uld i bedste kvalitet. Ferm LIVING har designet dette bløde tæppe til Røde Kors for at hjælpe udsatte familier fra hele verdenen.
Det er specielt den kolde årstid vi går i møde, der er hård mod lidende familier. Med dette tæppe kan du hjælpe disse familier, da ferm LIVING donerer hele overskuddet til Røde Kors. Pengene bruger Røde Kors til at dele tæpper ud til familier, der har hårdt brug for dette i den kolde tid.
Tæppe, 549 kr., ferm LIVING.
Et lys i mørket
Igen i år har Le Klint fornyet deres Love & Light Project. Tine Mouritsen har designet de engleformede lys, Angel lights. Englene symboliserer julens værdier i form af kærlighed og næstekærlighed. Dette er passende, da en del af overskuddet går til et velgørende formål.
Englene findes både som kvinde og mand, da designeren hylder sine forældre, der begge er gået bort. Englene skaber et blidt lys, der vil give en hyggelig stemning samtidig med at dekorere hjemmet. Englene kan købes i tre størrelser og kommer i hvid lampefolie, lys eg og er inkl. ophæng og lyskilde.
Lampe, fra 1095 kr., Le Klint.
#Makeapromise
Armbåndet, Silver Lockit, er et samarbejde mellem Louis Vuitton og UNICEF, som har til formål at støtte børn i særligt udsatte steder.
Der bliver doneret 750 kr. til UNICEF for hvert armbånd, som indtil videre har indsamlet over 17 millioner kroner til børn i nød.
Armbånd, ca. 1900 kr., Louis Vuitton.
Læbestiften som når ud til mænd, kvinder og børn
Hvis du køber en af læbestifterne fra serien, VIVA GLAM Lipsticks, så donerer du automatisk penge til MAC VIVA GLAM Fund. Hele overskuddet går ubeskåret til at hjælpe og støtte hiv- og aidsramte mænd, kvinder og børn.
Læbestiften fås i fem flotte farver.
Læbestift, 170 kr., MAC Cosmetics