
Amanda kan trylle med papir som få og har designet for Le Klint og vundet priser for sit håndværk. Hendes hjem beviser hvorfor
Vi er især imponeret over den fortryllende adventskrans, der bestemt ikke ser hjemmelavet ud.
AfJulepynten hos arkitekt Amanda Betz er klippet af papir med virkelighedstro motiver som bærgrene, gran og stjerneskud, men også med mere eventyrlige og finurlige motiver.
Selve juleaften holdes hos skiftende familiemedlemmer fra Amandas og hendes mand Fridolins store, forgrenede familie.
Kunstnerisk udført papirklip, der med 3-d-effekt efterligner virkelighedens materialer, fungerer som juledekoration i arkitekt Amanda Betz’ lejlighed i København.
Hun er gift med komponist og musikproducer Fridolin Nordsø, som hun har to drenge med. Det er dog hende alene, som står for julens kreative udsmykning i hjemmet.
Gennem livet har Amanda nemlig papirfoldet sin vej frem til at designe for Le Klint, vinde priser og udstille på kuraterede udstillinger og museer med sit utrolige formsprog, og derfor er det med den største naturlighed, at Amanda hvert år fylder hjemmet med smukke papirklip efter gammel skik.
Det er nu ikke hende selv, der står for selve juleaften, for den løber af stablen skiftevis hos hendes svigerfamilie og hendes egen familie, hvor der også er flere skilsmisseled.
Med sin borddækning har Amanda efterstræbt at skabe en poetisk stemning med fine små detaljer, som man kan gå på opdagelse i. Hendes udgangspunkt for at dække bord er, at man skal gøre sig umage, så folk føler sig velkomne. Med de forskelligt farvede lys fra ester & erik har Amanda skabt en fin farvepalet, hvor tonerne passer til bordpladen, der har farve fra forskelligt træ. Stjerneglassene fra Holmegaard har Amanda fået af en veninde, og bestikket er fra Iittala.
De levende blomster er hos Amanda erstattet af foldede, origamilignende kuvertbuketter. De gør indtryk med de mange lag og vidner om, at bordpynt kan opstå i
mange former, så længe man har fantasi.