Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Tre førende lyseksperter: Her er vores bud på fremtidens lys

Tre af Nordens dygtigste lyseksperter giver deres bud på fremtidens lys. Læs, hvad du skal vide om indretning med lys i hjemmet her.

Væglampe CicloItalia Flex W1 fra Catellani & Smith

© Catellani & Smith - Væglampe CicloItalia Flex W1 fra Catellani & Smith

Jesper Kongshaugs

Jesper Kongshaugs er kendt for sit arbejde med lyssætning af berømt arkitektur og store sceneproduktioner. Han har blandt andet skabt lyd til K.B. Hallen, Blixen balletten på Det kongelige teater og Tivoli.

Jesper Kongshaugs - prisvindende scenograf

Hvis du har set lyset i Tivoli, i og omkring den nyrestaurerede K.B. Hallen, Den Blå Planet, Det Kongelige Teaters opsætning af balletten Blixen eller musicalen Lyset over Skagen, så er du bekendt med den prisvindende scenograf og lysdesigner Jesper Kongshaugs' arbejde.

For ham handler lys om øjeblikkets flygtighed, og han finder det helt vidunderligt, at mange flere mennesker er begyndt at gå op i lys. Han vil gerne lave al belysning om hjemme hos sig selv, for boligen er ifølge ham det sværeste sted at lyssætte.

KB Hallen

© Niels Nygaard - KB Hallen

Nordens lys

Hvad er dine tanker om lysets natur?

– Jeg har lagt mærke til, at vi har en særlig lysbevidsthed i Norden. Vi værdsætter lyset og værner om det og har en forståelse for det, fordi vi ser lysets vandring tydeligt heroppe. Jeg oplever ikke samme bevidsthed i andre kulturer, når jeg taler om lys med folk fra resten af verden. Vores designtradition har måske i virkeligheden sine rødder i, at vi meget tidligt får et forhold til lys og orienterer os imod det. Der er meget af vores adfærd, der har med lyset at gøre.

– Lys er et forhold, vi bevæger os efter. Hvor tit har man ikke hørt eller selv sagt: Nu bliver det mørkt, nu skal vi hjem. Så vores forhold til lyset, når det ikke er der, er også nuanceret og gennemtænkt. Ethvert lysøjeblik handler om tid. Man forholder sig til, hvad der var før, og hvad der kommer om lidt.

– Jeg synes, at den viden om, at tingene forandrer sig og vandrer, er smuk. Når man eksempelvis fastholder et øjeblik på scenen, så er man klar over, at det er noget midlertidigt. Der er en flygtighed, og derfor forbinder vi lys med stemninger.

Det er ret paradoksalt, at hjemmet er et af de vanskeligste steder at sætte lys

Jesper Kongshaugs
Lys

© Henrik Stenberg

Teknologien har påvirket vores lysbevidsthed

Fortæl, hvad dit arbejde går ud på.

– Jeg undersøger, hvad lys kan bidrage med til et givent projekt. Kan det nok, eller gør det for meget? Jeg arbejder med lyssætning på eksempelvis scener og i arkitektur i det offentlige rum og er med på det hold af arkitekter, ingeniører og designere, der skaber en fælles forståelse af materialer og rumligheden, hvor lys indgår i sammenhængen.

– Nøglen er, at jeg taler om lys og får det formidlet, så der opstår en enighed mellem alle involverede parter om, hvad vej vi skal gå. I virkeligheden er det et felt, hvor alle sanser er med, ikke kun øjnene.

Hvornår startede din egen fascination af lys?

– Mit eget forhold til lys startede, fordi jeg som ung tog billeder og arbejdede i mørkekammer. Uden at jeg egentlig fik sat ord på, forstod jeg, at hvis jeg fik styr på lys, fik jeg styr på alt fra spejlinger til kontraster.

Hvordan oplever du udviklingen inden for lys?

– I dag har mange mennesker et tættere forhold til og ved meget mere om lys. Jeg tror i høj grad, det skyldes, at vi ser så mange ting, der er lyssat på vores skærme. Det nye med lys er, at man kan uddanne sig selv, og det er kommet helt hjem i boligen, hvor man kan iscenesætte rum med forskellige lyskilder. Nu ser vi ikke bare på lys, nu er vi selv en del af at skabe det.

– Vi lever meget mere med og glædes ved det. Jeg kan mærke, at folk snakker meget mere om glæden ved lys nu. Det er helt vidunderligt.

Nimb Aften

© Lasse Salling - Tivoli

Dos and don'ts

Hvad er dine dos and don’ts, når det kommer til lys i hjemmet?

– Med led-lamperne skal man tænke sig om. Man skal ikke købe de billigste, men heller ikke nødvendigvis de dyreste. Man skal sikre sig, at lyset ikke fremstår gustent og blændende. I stedet for at kigge på en lampes udseende kan man tænke over, hvad det er for et lys, der kommer fra den.

– Lige når man står i butikken, kan det være svært, men det, der kommer til at afgøre, om lampen bliver en succes derhjemme på den lange bane, er, om den leverer det rigtige lys. Det er en god idé, hvis man bygger nyt, at tage lys med ind i planerne, for det er svært at komme efterfølgende med en god løsning.

– Blænding er en faktor, både derhjemme og i det offentlige rum. Blænding er, når der udgår for meget lys fra et for lille område og ind i øjnene, i forhold til hvor det i virkeligheden skulle lyse hen. Man føler sig meget mere tryg, hvis man ikke bliver blændet, for så kan man bedre orientere sig.

– Man skal også tænke sig om, når man lyssætter udenfor. Man bliver nødt til at tage hensyn til naboerne, så det ikke generer dem. Hvis ikke man gør det ordentligt, så bliver alle nødt til at sætte mere og mere lys.

– Hvis det er tryghed, man søger, er det bedre at gå efter en sensordrevet lampe, der kun tænder, når den registrerer bevægelse.

Hvad med hjemme hos dig selv, er der noget, du gerne vil fikse lysmæssigt?

– Ja, det hele. Der er ikke så meget, der fungerer, og det får jeg også at høre for. Det er ret paradoksalt, at hjemmet er et af de vanskeligste steder at sætte lys. Bl.a. fordi lampens udseende spiller så stor en rolle. I større byggerier afgiver man loftet til det praktiske som lys, og det kan vi ikke på samme måde derhjemme.

– Det betyder, at vi må frigøre lyset, og pendlen og de væghængte lamper bliver dem, der skal fungere både som lyskilde og rumligt objekt – og det kan være svært at få til at spille. Det er en knivskarp balance, for derhjemme vil man gerne hygge sig, samtidig med at det skal se godt ud.

Hvad er din egen bedste lysoplevelse?

– Min tur til Grønland, hvor jeg så dagens rytme og lyset sammen med sneen. Det skærpede min oplevelse, at lyset stod helt urørt og bare var i naturen.

Michael Anker

Michael Anker

Michael Anker - Grundlægger og ejer af Anker & Co

Michael Anker oplever, at interessen for lys er eksploderet: Alt lige fra erhvervsliv til offentlige institutioner og private kunder har pludselig fået øjnene op for lysets kvaliteter.

Selv bliver han drevet af treenigheden æstetik, funktion og teknik, som på ingen måde behøver at være svært at få til at gå op, og drømmer om lamper skabt af lyskunstnere som Enzo Catellani, Michael Anastassiades, John Pawson, Ilse Crawford og Inga Sempé til hans hjem.

LOLA T af Catellani & Smith.

© Catellani & Smith - LOLA T af Catellani & Smith.

Sammensmeltning af æstetik og teknik

Hvor lang tid har du arbejdet med lys?

– Jeg kommer ud af en familie, hvor, så længe jeg kan huske, og siden jeg har kunnet sidde med omkring et bord, der er blevet snakket om design og i særdeleshed belysningsdesign. Mine forældre startede et agenturfirma tilbage i 1978 med forskellige agenturer inden for lys og møbler og har altid haft fokus på moderne internationalt design.

– Jeg har selv været i branchen siden 1985. Grunden til, at jeg stiftede firma i eget navn, var for at kunne kuratere nogle af verdens bedste producenter inden for lys.

Hvordan arbejder I mere specifikt med lys hos Anker & Co?

– Jeg plejer at sige, at vi faciliterer og tænker lys. Vi designer og leverer lys til både hoteller og restauranter, private hjem og flere og flere skræddersyede lysløsninger til erhverv og kontorer. Vi har opbygget en ret stor viden på tværs af faggrænserne, så vi er i stand til at bygge bro imellem arkitekter og ingeniører.

– Vi observerer tit teknisk lys, som ikke er særlig kønt, eller en dekorativ lampe, som giver et helt forkert lys. Derfor har jeg altid været fascineret af, hvordan man får æstetik og teknik til at smelte sammen. Vi har lige leveret belysningen til et hotel for Nobisgruppen i Stockholm i samarbejde med Wingårdhs-arkitekterne.

– Bygningen er tegnet af den kendte svenske arkitekt Sigurd Lewerentz i 1930’erne. Undervejs fandt man nogle lamper, som han havde designet til huset. Dem ville vi have med, så de blev renoveret og opdateret teknologisk, så de kunne integreres i samspil med det nye lys. Når noget er så meget en del af et hus’ historie og sjæl, er det vores fornemmeste pligt at få det integreret, så det respekterer fortiden og samtidig peger ind i fremtiden.

Skygge er det vigtigste værktøj, når vi laver lys

Michael Anker
Lederam W af Catellani & Smith.

© Catellani & Smith - Lederam W af Catellani & Smith.

Den yngre generation søger noget unikt

Hvad oplever du rykker mest inden for lys lige nu?

– Bl.a. at erhvervslivet fortæller, at de ikke kan tiltrække de rigtige folk, hvis ikke de kan tilbyde de rigtige omgivelser med alt, hvad det indebærer – derfor er der kommet meget fokus på god belysning og lysscenarier. På privatmarkedet er der også sket et kæmpeskred, fordi folk er blevet mere individualistiske.

– Det er især den yngre generation, der søger noget unikt. Mange har også fået øjnene op for arkitektonisk lys – det vil sige, at hvis man bygger nyt, tænker man i højere grad arkitektonisk lys ind fra starten. Vi oplever ofte, at de lysdesign, vi anvender i vores hotel- og restaurantprojekter, efterfølgende danner mode i private indretninger.

– Det giver god mening, for man prøver altid at lave noget unikt for en restaurant, fordi det skal være et sted, der inspirerer.

Og hvad kommer fremtiden til at byde på?

– Vi arbejder meget med det, der hedder dynamisk dagslys, som betyder, at vi kan ændre farvetemperaturen på lyset indenfor. Vores hjerne producerer et hormon, der hedder melatonin, som gør, at så snart solen går ned, eller lyset er for mørkt, bliver vi trætte.

– Det viser sig, at mange af de kontorer, vi sidder i otte til ti timer om dagen, enten har for lidt lystryk eller for varme farvetemperaturer, så hjernen automatisk producerer melatonin, og vi bliver trætte. De eneste, der ikke har noget imod det, er vel kaffeproducenterne.

– Vi har fået unik erfaring med dynamisk lys fra et tæt samarbejde med professor Anders Smith og arkitekt Jørgen Juul nogle år tilbage, da de skulle udvikle belysning til Copenhagen International School i Nordhavn. Her ønskede man at indføre dynamisk lys i alle klasselokaler. Det er ud fra en tese om, at børnenes indlæringsevne bliver forbedret, hvis lyset er optimalt afstemt til aktiviteterne i rummet.

– Hvis der eksempelvis er meget larm, kan lyset tunes, så det bliver mere varmt og lægger en dæmper på energiniveauet på grund af melatoninproduktionen. Hvis der omvendt er meget stille i en klasse, og koncentrationsniveauet er højt, så kan lyset indstilles til dagslysniveau, så alle vågner mere op.

Mobile Chandelier 13 af Michael Anastassiades.

© Michael Anastassiades - Mobile Chandelier 13 af Michael Anastassiades.

Vertigo 3 af Michael Anastassiades.

© Alexandros Pissourios - Vertigo 3 af Michael Anastassiades.

Kontraster er vigtige

Hvordan kan man gøre det derhjemme?

– Selvom det lyder paradoksalt, så er skygge det vigtigste værktøj, når man skal opnå en god belysning. Det ensartede lys er uinspirerende at være i, og man bliver mere passiv – så sørg for at skabe nogle kontraster i rummene. Så skal man huske på, at hvis et rum skal ændre stemning alt efter aktivitet, så handler det om bl.a. at kunne fortætte lyset.

– Det er ikke bare et spørgsmål om at skrue op og ned eller om varmt og koldt lys. Et fortættet lys zoomer ind der, hvor du sidder. Det forstærker oplevelsen af nærvær. Så lyskilderne skal indstilles både efter deres placering og funktion, og efter hvordan de spiller sammen og samler hele rummet. Stigende kvadratmeterpriser i storbyerne betyder, at vi kommer til at bo mindre fremadrettet. Så hver kvadratmeter tæller.

– Belysning i en spisestue skal kunne tilpasses mange forskellige behov som eksempelvis kontor, lektielæsning, spiseplads og hyggerum. Samtlige behov opfyldes bedst ved et stemningsskift, og er der noget, der kan hjælpe det på vej, så er det lyset.

Hvad ønsker du dig selv lige nu?

– Jeg har fået det tekniske lys opdateret i vores eget hjem, så nu har jeg lyst til at få nogle lamper, der har en mere skulpturel rolle. Det kunne godt være nogle af de unikke lamper fra Michael Anastassiades’ studiokollektion – de er meget kunstneriske, samtidig med at de giver et blødt og hyggeligt lys. Jeg er også meget betaget af Enzo Catellani, som er en italiensk lyskunstner og producent, der bliver ved med at overraske mig.

Oscar Nyström

Oscar Nyström

Oscar Nyström - leder for Art of Light

I mere end tre årtier har den svenske lysdesigner Oscar Nyström rejst verden rundt for at skabe lys til eksklusive hoteller og storslåede private boliger.

I dag driver han lysdesignvirksomheden Art of Light sammen med Dennis Lundell, og ifølge Oscar Nyström er magien ved det rigtige lys, at det kan få selv de grelleste omgivelser til at fremstå afbalancerede og smukke. Selv vender han altid tilbage til én bestemt lyskilde: stearinlyset.

Hotel Airelles Saint-Tropez, Château de la Messardière

© Renée Kemps - Oscar Nyström har i årevis beskæftiget sig med at designe lysløsninger til hoteller og liebhaverboliger verden over. Her er det hotel Airelles Saint-Tropez, Château de la Messardière, hvor han har forestået lyssætningen på hele hotellet.

Forskellige forståelser for naturligt lys

Hvad er din tilgang til lysdesign?

– De første faktorer er altid kunden og projektet. Jeg bliver nødt til at forstå kundens vision, hvad end det drejer sig om en privatpersons hus, en hotelkæde eller arkitekten eller interiørdesigneren, som forestår projektet. Så kommer det også an på, hvor i verden jeg skal lave lys. Det naturlige lys er helt anderledes på den sydlige halvkugle, og man lever med dagslyset på en helt anden måde, end vi gør i Norden.

– I Mellemøsten og Asien foretrækker de ofte et koldere og skarpere lys, modsat Skandinavien, hvor vi helst vil have, at vores lys skal være varmt. Der findes to kategorier inden for belysning: teknisk lys og dekorativt lys. Førstnævnte bruges til at skabe en atmosfære, uden at lyset tiltrækker sig opmærksomhed – det skal være diskrete lyskilder.

– Sidstnævnte er alt det, vi gerne vil se – loftspendler samt gulv- og bordlamper. I mit arbejde skal jeg som regel kombinere de to.

Hvordan blev du tiltrukket af lys?

– Jeg kunne sige “lampe”, før jeg kunne sige “mor” eller “far”, og har samlet på lamper og pærer, siden jeg var barn. Jeg voksede op i Sydfrankrig, og jeg plejede at lave lysinstallationer i træerne i vores have, når mine forældre holdt middage. Min far var maler, og jeg var altid med, når han skulle sætte lys på de gallerier, han udstillede på.

– Jeg var ikke specielt god i skolen i Frankrig, og mine forældre fandt en skole i London, hvor jeg kunne studere scenografi. Senere arbejdede jeg for en af Sveriges mest berømte lysdesignere, Hans-Åke Sjöquist. Jeg bliver 48 i år og har arbejdet med lys, siden jeg var 16.

Spa-afdelingen på hotel Airelles Saint-Tropez

© Renée Kemps - Spa-afdelingen på hotel Airelles Saint-Tropez, Château de la Messardière, hvor indirekte lys indbygget i væggene er med til at sætte den helt rigtige, afdæmpede stemning.

Godt lys er mere en følelse end noget, man kan se

Oscar Nyström

Kontrolleret lys

Hvad er godt lys for dig?

– Når man kommer ind i et rum, og alting virker afbalanceret. Det er mere en følelse, end det er noget, man kan se, og det er magien ved godt lys. Jeg siger altid, at jeg arbejder bag scenen, fordi lyset skal ikke være i centrum. Det skal tværtimod fremhæve alt det gode i et rum – arkitektur, kunst, møbler, farver og materialer.

– Godt lys kan få selv det værste rum til at se fantastisk ud. Og omvendt kan et smukt rum, der er dårligt belyst, være en komplet katastrofe. Og så skal lyset være nemt at bruge. Når jeg laver lys til et projekt, hvad end det er et hotel eller et privat hjem, arbejder jeg altid med et kontrolsystem, hvor lyset er programmeret til at indrette sig efter solopgang og -nedgang.

– Det kan godt være, at teknikken bag er avanceret, men brugeren skal kun kunne trykke på en knap, for at det virker.

Hvad skal man tænke over, når man sætter lys op i hjemmet?

– Tænk over lyskvaliteten, når du køber pærer – kig efter, om det, vi kalder colouring rendering index, er over 95 %. Colouring rendering index (CRI) afgør, i hvor høj grad lyset er i stand til at gengive farver i sin reneste form. Og overvej, om du ønsker koldt eller varmt lys. Lad være med at blande forskellige slags lys; det bliver noget værre rod, hvis farvetemperaturerne stritter i alle retninger.

Hvad er dit eget yndlingslys?

– Det er et levende lys, der bevæger sig. Stearinlyset er den smukkeste lyskilde, der findes.

Håndplukket til dig