3 gode grunde til at pryde hjemmet med naturlige elementer

Drømmer du om at skabe en bedre forbindelse mellem din bolig og naturen? Vi har samlet tre gode grunde til at invitere naturen ind i hjemmet.

De fleste af os ønsker, at vores hjem skal fungere som en hyggelig, varm og indbydende base, der emmer af ro, personlighed og æstetik. I den forbindelse er det oplagt at zoome ind på naturens mange gode egenskaber, og hvordan vi kan tilføje dem i vores hjem.
Her har vi samlet tre gode grunde til at pryde hjemmet med naturlige elementer – og giver dig samtidig konkrete tips til, hvordan du nemt kan løfte din boligindretning ved at bringe naturen tættere på.

1. Tag naturens ro med ind i hjemmet

Findes der noget bedre end følelsen af at kunne slappe af i naturens stille ro? Naturens elementer har en helt særlig evne til at skabe et rart og trygt tilflugtssted med rig mulighed for at lade op efter en lang dag på farten.

Når vinteren banker på døren, er det dog ingen hemmelighed, at de fleste af os ofte har tendens til at være mere inde end ude. Derfor kan du med fordel skrue op for boligens naturlige elementer, der kan være en god og nem måde at invitere naturen og roen indenfor.
For at bringe naturens beroligende stemning ind i hjemmet kan du eksperimentere med naturmaterialer som træ, sten, uld og andre organiske materialer. Brug f.eks. træbakker, overflader i sten eller kurveflet til at give rummet varme og tekstur. På din indretningsjagt kan du med fordel lade kreativiteten række ud over anskaffelsen af flere planter og friske blomster. Du behøver nemlig slet ikke at skulle tænke på udskiftningen af blomstervand for at få naturen ind i dit hjem.

2. Muligheden for at skabe en hyggelig oase

Indretning handler i høj grad om at bygge et hjem op om elementer, der kan være med til at skabe den rette følelse i et rum. Ved at indrette hjemmet med naturmaterialer, har du – udover de gavnlige effekter af naturens ro – mulighed for at skabe en skøn oase med en både varm og naturlig æstetik.
Hos belysningsvirksomheden LEDVANCE har man i den seneste lampekollektion, LEDVANCE Decor, arbejdet med at forene unikke og naturlige materialer som raffia, bambus, papir, stof og ler. Det innovative design har en klar forbindelse til naturen og er skabt ud fra en ambition om at kunne tilføre varme og elegance til ethvert hjørne af hjemmet.

Ovenover ses loftslampen Decor Bamboo Paper, der ligesom resten af serien, er lavet af naturligt materiale. Det elegante udtryk kombineret med brugen af bambus giver lampen det ekstra plus, at dens lys og varme kan minde om naturligt sollys.

3. Et tidløst, men personligt touch

Naturmaterialer er en tidløs klassiker til hjemmet og harmonerer godt med forskellige indretningsstile og tendenser. Med de smukke lamper fra LEDVANCE har du derfor rig mulighed for at kombinere lamperne med alt fra et moderne til et traditionelt udtryk.
På den måde kan du bruge de naturlige elementer i din boligindretning til at skabe dit eget udtryk – og med LEDVANCE-lamperne kan du kombinere æstetik og funktionalitet. Det er en oplagt mulighed for at tilføje noget unikt, der både fungerer praktisk og samtidig giver hjemmet et personligt præg.