Lysets mester lever ikke længere, men det gør hans design, der koster op mod 80.000 euro
Tyske Ingo Maurer var lysets troldmand, indtil han døde i 2019 og efterlod et righoldigt skatkammer af lys. Hans firma lever i bedste velgående og i Ingo Maurers ånd med nye finurlige løsninger for at indfange det usynlige.
AfListen er lang ... og hvor skal man egentlig begynde?
Med strudselampens tegneserieudtryk, opvaskehandsken lavet om til en lampe med fem pærer i enden af fingrene, de svirrende insekter om en pære eller det svævende stearinlys a la Hogwarts’ store hall i Harry Potter-filmene?
Ingo Maurer har ikke kun sat fingeraftryk, men har været den lysdesigner i verden, som altid udfordrede og skabte fabulerende nyheder på lampefronten.
Denne artikels skribent mødte Ingo Maurer flere gange og opfattede ham som lidt af en krydsning mellem Salvador Dalí og Georg Gearløs – nogle gange skabte han kunst, nogle gange tekniske finurligheder, men udfordrede altid grundlæggende, hvad lys er for en størrelse. Som da han under en møbelmesse i Milano havde iscenesat Den sidste nadver med svævende stearinlys, hvor de tynde wireholdte lys vitterlig skabte en fabelagtig illusion.
Det svævende lys, Fly Candle Fly, vakte stor opsigt, da det blev præsenteret i Milano i 1996. Et stearinlys ophængt i en tynd wire, som er næsten usynlig for øjet.
Akrylglas og ægte guld får denne lampe, 1000 Karat Blau, til at funkle.
– Lys kan være venligt og humoristisk, men som vi viste i det lysdesign, vi engang lavede til en opførelse af Wagners Tristan og Isolde i München, kan det også være ødelæggende. Vi brugte meget stærke lyseffekter der.
– Teknologien bruger vi, når den er nødvendig. Vi laver meget forskning og udvikling, men vi er ikke interesserede i at vise det. Vi var blandt de første til at bruge halogener og til kreativt at programmere LED’er. Og vi har også eksperimenteret med lysende stoffer. Teknologien forbliver dog et værktøj til at give form til det immaterielle materiale, fortæller Axel Schmid.
På fabrikken i udkanten af München ser vi, hvordan japansk papir bliver behandlet for at opnå det foldede look på lamperne Poul Poul og Samurai. Man kommer uvilkårligt til at tænke på Issey Miyake, og med fotoforbud overværer vi en del af arbejdet på den spektakulære Porca Miseria – eksplosion i et køkken, som den også kaldes. Tre mænd er på stiger i gang med at skabe en lysekrone af ituslåede porcelænstallerkener og kopper, og en anden sidder og filer stykkerne, så man ikke skærer sig på dem. Lysekronen laves kun i limited edition, og vi overværer tilblivelsen af nr. 108, som bliver sat sammen stykke for stykke for at passe til det rum, den er købt til. I et hjørne venter porcelænet til nr. 109 – en lang række erotiske porcelænsfigurer fundet på et marked i Hongkong, og som med tiden skal pryde et loft i et soveværelse. Sådan er Ingo Maurer. Finurlig og altid udfordrende.
Insekterne på lampen Butterflies dreaming bliver lavet af en amerikaner, som tidligere lavede insekter til gyserfilm i Hollywood.
Lampampe designet af Ingo Maurer i 1980 er efterhånden lidt af en nyklassiker.
Som en eksplosion i et køkken er idéen bag Porca Miseria, hvor porcelæn er slået præcist i stykker og derefter med polerede kanter danner en lysekrone. Alt lavet i hånden og specifikt til det rum, hvor den skal hænge. Her er en udgave med buddhafigurer. Værket laves kun i limited edition og koster omkring 80.000 euro.
En rigtig æggeskal udgør den nye lampe Reality med LED-lys indeni fastgjort til en wire. Det handler om at finde skønheden i det skrøbeligere.
Et af Ingo Maurers allerførste design er lampen Bulb fra 1966.
Mezzaninen på den centrale undergrundsstation Sendlinger Tor i München blev åbnet i slutningen af december 2023. Efter næsten syv år skal ombygningen af transport knudepunktet være afsluttet i sommeren 2024. Ingo Maurer udviklede lys- og farvekonceptet til moderniseringen og står for lysdesignet.
Den fabelagtige installation på Residenztheater i hjertet af München består af næsten 3000 stykker papir møjsommeligt belagt med ægte sølv omkring et skelet, hvor motorer sørger for, at den fortidslignende figur bevæger sig. Projektet er et eksempel blandt flere, hvor Ingo Maurer har skabt fantastiske installationer til stedsspecifikke adresser.
Den sidste nadver er iscenesat sammen med Flying Flames, som er et LED-lys med tilfældigt formede flammer. Designet af Moritz Waldemeyer og Ingo Maurer i 2012.
Den nye MoodMoon framed af Sebastian Hepting skifter hele tiden farve og form – 17 forskellige stemninger – under det japanske papir.
