Årets store event i designverdenen, designugen i Milano, var fuld af eventyrlighed, leg og farver.
Der var universer med snørklede grenagtige formationer, som Torneroses tjørnehæk, lysende glasskulpturer, der imiterede et vinterlandskab, som i Snedronningen, og surrealistiske stemningsmættede universer, som var som at falde ned i kaninhullet i Alice i Eventyrland.
Flere steder var der arbejdet med papirfly og drager, både som motiv og i konkret forstand. I år var der også lysmesse, så masser af nye lamper blev introduceret.
Vi så i øvrigt masser af bøger overalt som rekvisitter i udstillingsdesign. I en verden, som i tiltagende grad bliver mere kompleks og mere mørk med krig og uro, synes der fra designverdenen at være en modbevægelse, som er fuld af lys, farver, umiddelbar barnlig glæde og eventyrets fortryllende kraft. Alt det kan naturligvis også anskues som en eskapisme.
Om det er det ene eller det andet, eller begge dele på samme tid, må man selv vurdere - vi kigger op mod dragen, som flakser og danser på himlen over Milano, og kommer lidt tættere og mere opløftede hjem.
Herubder tager vi jer med på en lille tur igennem de indtryk og tendenser, som vi har taget med os fra Salone del Mobile i Milano – den bedste i mange år.
1. Lys og leg i himmelflugt
Fra den cypriotisk-fødte designer Michael Anastassiades over den franske designer Erwan Bouroullec til den danske lampemager Tom Rossau og til det italienske luksusbrand Gucci – næppe har Milano set så mange drager og papirfly til én designmesse.
Symboler på himmelflugt, drømme og barnlig leg sås også i andre former, som fx i Davide Groppis månelignende lampe, i glasfirmaet Barovier & Tosos dansende lette glasinstallation og i Catellani & Smiths nye lampedesign Pòta!, som fik en til at tænke på den italienske videnskabsmand Leonardo da Vincis fascination af både lys, optik og astronomi.
2. Bøger, bøger og atter bøger
Under årets designuge var der bøger her, der og allevegne. Den britiske kunstner og scenedesigner Es Devlin havde lavet Library of Light, hvor man kunne lade sig oplyse i både konkret og overført betydning, overalt i Tacchinis både showroom og messeudstilling var der bøger, i en udstilling hos Rossana Orlandi var bøgerne muret ind i udstillingsdesignet og Miu Miu holdt en Literary Club under temaet “A Woman’s Education” med udgangspunkt i Simone de Beauvoirs og Fumiko Enchis forfatterskab.
Alessi havde brugt bogen som motiv for en æske i stål, og Belmond-forlaget havde overtaget en bladkiosk med deres bøger. Gennem alle tider har bøger været en måde at tilbyde os en anden verden på, når den omkring os står i brand, men den er også kilden til at udvide vores horisont og tænke i nye baner. Overalt synes der at være en længsel efter dybde, mening og ånd.
En surfer i en lampe hos Ingo Maurer. En kæmpe fisk. Et overdimensioneret æggebæger, som viser sig at være en lampe. En rød reol, som ligner en lille mand. En ufo, der er landet på jorden. Jo mere du kigger efter tegneseriens formsprog og sjove animerede figurer, desto mere ser du dem overalt, hvor du kigger i Milano.
Tendensen folder sig ud i spektret mellem legesyge formsprog til deciderede figurer, som er som taget ud af en japansk tegnefilm. Endnu et eksempel på en alternativ verden, som både kan skabe glæde, men som også kan være en eskapisme.
4. Modig farvelade
Farver har gennem flere år været på vej tilbage på designscenen, og når man taler Milano Designuge, er der skruet endnu mere op, da de generelt er lidt mere modige med farver, end vi er her på de nordiske breddegrader. Der er altså spækket med alle regnbuens farver alle steder, men især grønne, orange og blå nuancer – eller eksklusivt limegrønt marmor fra Iran hos Kreoo.
Primærfarver sås også mange steder, som fx hos Cassina, hvor Charlotte Perriands klassiske stole blev relanceret i rød, grøn og blå. Det er, som om vi er gået tilbage til vores første farvekridtsæske og har genfundet en barnlig glæde ved at lege med farver.
5. Eventyrlige objekter
Der var engang en parallelverden fyldt med kringlede grene, perlemor, flaksende fugle og sølvkonkylier på havets bund. Milano Designuge var fyldt med eventyrets og naturens ikonografi. Finurlige stemningsfortættede universer åbnede sig for én, en efter en, og man lod sig fortrylle og opsluge.
Det er, som om mennesker i en krisetid finder et behov for at opbygge alternative verdener, som man kan søge tilflugt i, og det var sådanne verdener, man så udfoldet i Milano i stor stil, hvor også det surrealistiske billedsprog syntes at være en stor inspirationskilde.
6. Byg din egen rede
"Put dig ned i din seng, nu er det sovetid. Slumrefår hjælper dig, så natten, den bli’r god og blid.” Linjen her er fra et program på DR, som hedder Visselulleland, og den bliver sunget i den blideste, bløde tone og har nok til formål at få små børn til at sove.
Samme følelse og effekt kan man få, når man går rundt i Milano, hvor det ene brand efter det andet tilbyder store, bløde, omsluttende universer, som skærmer dig mod alt ondt, fx med en stor seng af Patricia Urquiola for Cassina. Tydeligst kom det til udtryk hos Marimekko med den New York-baserede multikunstner Leila Gohars udstilling All the things we do in bed, som med én kæmpemæssig seng foreslår, at du kan leve hele dit liv i en seng.
7. Nye og vovede vævninger
At vi ser flere og flere tæpper i indretningen – både inde og ude – er ikke nogen nyhed, men at designerne og væverne bliver ved med at finde nye udtryksformer og bliver mere og mere kreative og legesyge, var alligevel overraskende.
Temaet om det eventyrlige går også igen i tæppernes verden fra CC-Tapis over Radici til Yves Salomon Edition x Pierre Maries tusind og en nats eventyrudstilling, og så var der også tråde tilbage til pioner Anni Albers med Dedars udstilling Weaving Anni Albers, hvor hendes oprindelige design var genfortolket.
8. En verden af glas
Er man til glaskunst, er Milano Designuge stedet at være. Både på messen Salone del Mobile og på de mange udstillinger inde i byen fandt man imponerende glas- og lampekunst i alle afskygninger.
Mest imponerende var udstillingen Two-Fold Silence af 6:AM Glassworks, som havde indtaget en gammel svømmehal, og i de oprindelige omklædningsbåse fandt man det ene imponerende kunstværk i glas efter det andet. Med et tilhørende lydværk og en dunkel belysning var der skabt et univers, som var på en gang foruroligende og smukt.
