14 læselamper som både er praktiske og dekorative
Vi inspirerer dig til smukke læselamper til både soveværelset og stuen. Ud over at være praktisk giver en læselampe også en flot finish til ethvert rum.
Klassisk design med et moderne tvist
Le Klint har med denne fine læselampe formået at forene moderne design med et klassisk retro-look.
Læselampen er fremstillet i lakeret stål, som giver den et råt look, mens de fine messingdetaljer og det olierede amerikanske valnød bløder udtrykket op.
Lampen er rigtig fin at have stående ved siden af lænestolen i stuen, hvor den samtidig kan danne rammerne om en hyggelig og fredelig krog med plads til læsning.
Carronade læselampe fra Le Klint, 8.995 kr., find den her.
Læselampen der blender perfekt ind i indretningen
Hvis du er på udkig efter en neutral læselampe, som er let at få til at blende ind i den øvrige indretning, så er her et rigtig godt bud fra IKEA.
Den enkle, hvide lampe er stilren og fylder meget lidt på væggen. Samtidig er den praktisk, da man let kan flytte lampens arm alt efter, hvordan man ønsker lyset.
Nymåne lampe fra IKEA, 249 kr., find den her.
Gubis smukke læselampe
Lad Gubis populære pendel hænge fra loftet og kaste et smukt og varmt lys over din stue, samtidig med at den skaber de perfekte rammer for et læsehjørne.
Læselampens skærm kan roteres, så lyset på den måde kan varieres alt efter behovet.
Multi-Lite Pendant fra Gubi, find den her.
Organiske former og varm valnød
Denne unikke læselampe er især kendetegnet ved de smukke ben i valnød og den globeformede skærm i mundblæst opalglas, som sikrer, at lyset spredes i hele rummet.
Placer den smukke læselampe ved siden af din yndlingslænestol i stuen eller ved natbordet i soveværelset og lad den give dig et dejligt, varmt læselys.
U5 Hiti Gulvlampe fra FDB Møbler, find den her.
Minimalistisk læselampe
I pulverlakeret stål og ask pynter den minimalistiske læselampe til væggen fra Normann Copenhagen flot ved siden af sengen.
Lampen er særligt praktisk, da skærmen kan roteres, så man kan bruge den både som læselampe og hyggelig belysning i rummet.
Rise lampe fra Normann Copenhagen, 799 kr., find den her.
Læselampe fra Verner Panton
Lad denne Flowerpot læselampe pryde på dit natbord eller på skrivebordet. Den populære lampe, som er designet af Verner Panton for &Tradition, fås i et væld af smukke og modige farver, herunder denne sarte lyserøde farve, som i den grad kan bidrage til at definere din stil.
Lampen giver et godt læselys, som samtidig skaber en hyggelig stemning i rummet.
FlowerPot VP3 lampe fra &Tradition, 2300 kr., læs mere her.
Håndlavet og smuk
Denne smukke, håndlavede læselampe passer med dens stilrene design til såvel et hyggeligt hjørne i stuen som ved skrivebordet på hjemmekontoret.
Særligt for lampen er den smukke marmorfod, der giver lampen et solidt og stabilt fundament. Denne læselampe giver dig på én og samme tid råhed, en klar silhuet, rene linjer og et blidt lys.
Line One Floot Lamp fra Norr11, 4.999 kr., find den her.