5 smarte gadgets til haven, du ikke vidste, at du manglede

Mangler du at få købt en gave til havenørden, der har alt - eller bare ikke vil gå ned på haveudstyr? Så har vi lavet en guide til geniale gadgets, der gør det lidt sjovere at være i haven.

M20 Teglgård havestol
© FDB Møbler

Havestol skræddersyet til det danske sommervejr

FDB Møbler har for nyligt lanceret en miljøvenlig havemøbel-kollektion, skabt i samarbejde med den danske miljøorganisation Verdens Skove.

Denne gang er det duoen Kasper Salto og Thomas Sigsgaard, som har designet stolen Teglgård. En havestol i børstet, rustfrit stål med farverige detaljer af vævet snor i polyester – skabt til at modstå det lunefulde, danske sommervejr. Kombinationen af materialer gør, at den kan tørre hurtigt – selv efter en længere sommerbyge.

M20 Teglgård havestol kommer i farverne sort, grå, grøn og brun.

M20, 1.799 kr., FDB Møbler

Robotplæneklipper
© Husqvarna

Ny generation af robotplæneklippere

Husqvarna har lanceret den næste generation af robotplæneklippere til haveejere. Automower 310 Mark II og 315 Mark II er opgraderede versioner af producentens bedst sælgende robotplæneklippere – og der er nok at glæde sig til.

Automower 310 Mark II og 315 Mark II kan klippe græsplæner på henholdsvis 1.000 m2 og 1.500 m2 med adskillige forhindringer og højdeforskelle.

Faktisk er der ikke rigtig noget, der kan stå i vejen for den nye generation af robotplæneklippere. De bestiger hældninger på helt op til 40%, mens de store, grove hjul altid kan få robotten fremad – også når jorden er glat eller mudret.

Vejledende pris: fra 11.799 kr.

Læs mere på hjemmesiden

Frostlines Duo L9
© Frostline

Den mobile vandhane

Kan en udendørs vandhane overhovedet være et designitem? Svaret er ja. Og hvis du skal vande, hvorfor så ikke vande med stil?

Tap vandet fra Frostlines frostsikre vandhaner, der er designet til de kvalitets- og designbevidste, der ikke vil gå på kompromis med stilen.

Og så er vandhanerne praktiske. For du kan stille dem, hvor du vil. Midt ude på græsplænen, hvis du vil det. Installationen af vandhanerne kræver ikke strøm og kan derfor placeres og monteres steder, hvor det ellers ville være svært. De skal blot tilsluttes en vandledning.

Alle vandhaner er drikkevandsgodkendte.

Duo L9, fra 11.050 kr., Frostline

Solcellelanterne
© Eva Solo

Lad lyset brænde

Solcellelanternerne fra Eva Solo forlænger og indrammer aftenerne med deres stemningsfyldte glød. De energivenlige solcellelanterner er lette at tage med rundt på altanen, terrassen eller i haven, hvor de skaber en hyggelig stemning omkring havebordet og forlænger sommeraftenen, når familie og venner samles om grillen.

Solcellelanternen er 100% soldrevet med praktiske funktioner; 3 behagelige lysstyrker, skumringssensor og strømbesparende autosluk efter 6 timer.

Solcellelanterne findes i to størrelser.

Solcellelanterne, 499,95 - 799,95 kr., Eva Solo

En robotplæneklipper uden kabler i jorden
© Husqvarna

Fremtidens robotplæneklipper

Er du blandt dem, der har drømt om en kabelfri robotplæneklipper? Så kan du godt begynde at glæde dig. For i 2023 lancerer Husqvarna en robotplæneklipper til haveejere – uden kabler.

Sidste år kom Husqvarna med den første kabelfrie robot til det professionelle marked. Nu finjusterer producenten løsningen, så den passer til private haver.

Læs mere på deres hjemmeside

LÆS OGSÅ