2021s havetrends
Pinterest har set på årets helt store havetrends ud fra brugernes søgninger.
Vi har udvalgt fem af de populære trends - og hvem ved, måske du finder inspiration til et haveprojekt, som du kan begive dig ud i.
1. Genbrug i haven
Man kan bruge paller til mange kreative projekter, og hvorfor ikke også i haven? En gammel palle kan få nyt liv i haven ved at hænge blomster, krydderurter eller andre planter op på dem.
Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du vælger at hænge planter. Du kan for eksempel hænge potter på siden eller lave små hylder, som planterne kan placeres i.
2. Altanhave
Det er ikke alle, som har en stor have - det præger også søgningerne på Pinterest. Mange har nemlig ledt efter inspiration til, hvordan man indretter en lille have på altanen. Bare fordi man ikke har meget uderum at gøre godt med, er det ikke ens betydende med, at det ikke kan gøres hyggeligt!
Ved at vælge planter og blomster i forskellige farver og størrelser, kan man hurtigt skabe sig en lille oase.
3. Den bæredygtige have
Bæredygtighed er vigtigere end nogensinde før, og fylder meget i vores tanker om haven. Og haven er faktisk et af de steder, hvor vi kan gøre en klimavenlig indsats.
Du kan for eksempel gøre din have mere bæredygtig ved at plante store træer, vilde arter eller tænke regnvand ind i havens design. Videre sparer egenproduktion af frugt og grønt også plastikemballagen, som man ellers ville have taget med hjem fra supermarkedet.