Spis din have
Det behøver ikke at være svært at dyrke sine egne frugter og grøntsager derhjemme.
Uanset om du har grønne fingre, en stor have eller en lille altan, så er der rig mulighed for at kaste sig ud i et grønt eventyr. Og der er intet bedre end at høste frugten af sit eget arbejde.
Trefarvet majs
‘Indianermajs’, skal forkultiveres i potter i april og plantes ud, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Alternativt kan de sås direkte på voksestedet i maj. De skal stå tæt sammen for at opfange pollen. Høst kolberne unge, og gem et par stykker på planterne – de kan holde i flere år som pyntemajs, 28,75 kr., Fuglebjerggaard.
Broccoli
Brassica oleracea var. italica oleracea, kan sås fra april – optimalt i såkasser enten i drivhus eller udendørs, hvis der ikke er frost. Småplanterne plantes på friland, når de er til at håndtere. Det er vigtigt, at de har god plads. Der går ca. to måneder fra spiring til høst, 29,95 kr. pr. bakke, Home & Garden.