Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Se den farverige lejlighed, hvor kunstværkerne afgør væggenes farve

Den italienske fotograf Max Tomasinelli overtog både passionen for kunst, farens kunstsamling og sit barndomshjem i Torino. Kom indenfor i et hjem, hvor kunst og farver mødes i et elektrisk og inspirerende miks.

Max Tomasinelli og Sara Barbieri

© Mads Mogensen - Max Tomasinelli og Sara Barbieri foran værker af Richard Smith, øverst, og Fabrizio Plessi nederst.

© Mads Mogensen - Påfugleblå og det originale marmorgulv danner rammen for entréen, der også bruges som udstillingssted. Værket på væggen er af Hans Hartung og sat i en ramme fra det 17. århundrede – det stammer fra Max’ fars samling. Foruden en muranovase af Venini indeholder det store glasmøbel af Gallotti & Radice også værker af Fillìa (pseudonym for Luigi Colombo), Arman, Andrea Casalegno Marro og Günther Uecker.

Kunstelskerens drømmesamling

Den italienske fotograf Max Tomasinellis far var en af de mest anerkendte kunstsamlere i det nordlige Italien. I dag har Max overtaget både passionen for kunst, farens samling og sit barndomshjem i Torino, hvor kunst og farver mødes i et elektrisk og inspirerende miks.

© Mads Mogensen - Læg mærke til, hvordan farver delvist brugt i kunstværkerne bliver reflekteret i væggenes farve, som her med Alessandro Piangiamores hvide værk i cement og Mattia Sinigaglias gul-grønne værk 'Glastårer'.

© Mads Mogensen - Ved at fjerne døren mellem køkken og gang får lyset mulighed for at komme ind og ditto kig til balkonen og naturen udenfor. Stolen, der harmonerer med vægfarven, er vintage af Marco Zanuso, og værket i baggrunden er Piero Dorazios 'Vertice'

Eksponeret for kunstverdenen fra barnsben

Selvom Max Tomasinelli og Sara Barbieri i dag har totalrenoveret den lejlighed, der var Max’ barndomshjem, så forbliver minderne de samme. Især om Max’ far, der af profession var tandlæge, men af passion var en af de mest anerkendte samlere i det nordlige Italien af kunst fra det 20. og 21. århundrede, og som igennem hele Max’ opvækst sørgede for, at han og hans søskende blev eksponeret for kunstverdenen. Ofte kom kunstnere forbi hjemmet for at aflevere værker og blev hængende for at diskutere filosofi og kunst – og for at få en bid mad med.

– Selvom vi ikke altid helt forstod, hvad der foregik, så smittede atmosfæren uden tvivl af på os og har været med til at forme os som mennesker, forklarer Max Tomasinelli og fortsætter med at fortælle sin yndlingsanekdote om sin far, der allerede fra en tidlig alder genkendte kunst, når han så det.

– Som 14-årig var min far på ferie hos sine bedsteforældre i Sydfrankrig, og en dag, da han var ude at cykle, genkendte han Henri Matisse, der stod i vejkanten og malede. De snakkede sammen, og Matisse sagde til min far, at han kunne købe maleriet for 2000 franc. Desværre ville hans bedstefar, min oldefar, ikke låne ham pengene, og det blev ikke til noget.

Køkken

© Mads Mogensen - Det moderne grønne køkken står i stærk kontrast til de barokke arvestykker. Lampen er Foscarinis Big Bang, og det runde værk i forgrunden er af Torino-kunstner Salvo. De grønne skamler hedder Lix og er fra Sklum.

© Mads Mogensen - Grøn med grøn i et lille udsnit af stuen, hvor der også sker en masse andre ting med glasbord af Marco Zanuso for Zanotta, lænestol i bøgetræ med grafisk print af Jindrich Halabala og Marco De Sanctis’ kobberværker på væggen.

© Mads Mogensen - Væggene er blevet malet, men ellers har Max' fars kontor fået lov til at stå som i gamle dage. Dengang var det altid aflåst, fordi det også rummede en samling af erotisk kunst, som ikke var for børneøjne. Det er i sig selv også et studie i vintage design, som Mid-Century-stolen af Charles og Ray Eames for ICF, 60’er-lampen på skrivebordet af Lupela, magasinholderen 4765 af Giotto Stoppino for Kartell og det antikke skrivebord.

En arvet kunstsamling

Da Max og Sara fik muligheden for at overtage hans forældres lejlighed, så de straks potentialet for at skabe deres egen base i boligkomplekset i Torino, komplet med et atelier og plads til at vise både Max’ egen kunstsamling og de dele af hans fars private samling, som han har arvet.

© Mads Mogensen - Det store vitrineskab, hvori der udstilles bøger, kunst og skulpturer, stammer helt tilbage fra Max' barndom – dengang stod det i stuen. Stolen er fra 60’erne og er af Aksel Bender Madsen for Bovenkamp, og lampen i loftet er designet af Vibia.

© Mads Mogensen - Soveværelsets neutrale vægfarve danner smuk baggrund for både kunst og design. Sengen har Paola Navone lavet for Gervasoni, sidebordet er italiensk design fra 1960erne fundet på auktion og lampen er fra Made Studio. Over sengen hænger et værk af Anselm Kiefer og ved siden af det, øverst, Tom Wesselmann og nederst, David Oxtobys 'Harlem Sweet' fra 1975.

© Mads Mogensen - Døren ind til farens gamle kontor er gemt bag et forstørret foto, som Max har taget. Entréen bruges som udstillingsrum for et miks af både Max’ og hans fars samlinger.

Kun ét rum har hvide vægge

Foruden at have lavet rumfordelingen om er det især på to parametre, at lejligheden adskiller sig fra, da Max boede der som barn. For det første kommer der meget mere lys ind, noget, Max’ mor var meget påpasselig med, da hun boede der, for at beskytte værkerne. For det andet er næsten samtlige vægge blevet malet i eklektiske farver, der harmonerer med den kunst, de danner baggrund for.

– For mig er farver lig med glæde. Jeg har researchet meget grundigt i forhold til sammensætningen, og det er kun væggene i mit atelier, som er hvide. Resten af lejligheden er malet, ud fra hvilke værker væggene skal fremhæve – som eksempelvis i stuen, som har fået en mørk, grøn farve, hvor kunsten alt sammen er noget, der har referencer til naturen, forklarer Max.

© Mads Mogensen - På badeværelset samles farver, design og kunst, her med værker af bl.a. Luigi Mainolfi og Santo Cinalli og lamper fra Flos. Vasken er fra San Marciano og armaturet er fra Paffoni.

© Mads Mogensen - Max i sit atelier derhjemme, et af de eneste rum med hvide vægge. Omkring ham hænger hans igangværende projekt, 'Incomprehensive Writings'.

Støvet gul, dyb påfulgeblå og sart terrakotta

Derudover finder man farver som dyb påfugleblå i entréen og gangen, støvet gul op mod køkkenet, sart terrakotta i soveværelset og lys okker i Max’ fars gamle kontor – begge værelser rummer Max’ fars samling. Selv dørene, der har et meget barokt udtryk og er en gave fra Max’ bedstemor, er blevet malet over – både for at give dem et mere moderne udtryk og for at sørge for et overordnet kohærent udtryk.

Hvad der engang var spisestuen, er nu køkkenet – her har parret revet tapetet ned og ladet væggene stå helt rå, så de mikset med et moderne køkken og adskillige vintage pieces fremstår helt unikke.
– Vi ville gerne have skabsfrie vægge og et køkken, der føles som en naturlig forlængelse af stuen og spisestuen, fortæller Max og fortsætter: – Vi har fyldt lejligheden med barokke arvestykker, vintagefund og moderne kunst og design, nøje udvalgt til at komplementere hinanden, farverne og vores liv.

Håndplukket til dig