Kunstelskerens drømmesamling
Den italienske fotograf Max Tomasinellis far var en af de mest anerkendte kunstsamlere i det nordlige Italien. I dag har Max overtaget både passionen for kunst, farens samling og sit barndomshjem i Torino, hvor kunst og farver mødes i et elektrisk og inspirerende miks.
Eksponeret for kunstverdenen fra barnsben
Selvom Max Tomasinelli og Sara Barbieri i dag har totalrenoveret den lejlighed, der var Max’ barndomshjem, så forbliver minderne de samme. Især om Max’ far, der af profession var tandlæge, men af passion var en af de mest anerkendte samlere i det nordlige Italien af kunst fra det 20. og 21. århundrede, og som igennem hele Max’ opvækst sørgede for, at han og hans søskende blev eksponeret for kunstverdenen. Ofte kom kunstnere forbi hjemmet for at aflevere værker og blev hængende for at diskutere filosofi og kunst – og for at få en bid mad med.
– Selvom vi ikke altid helt forstod, hvad der foregik, så smittede atmosfæren uden tvivl af på os og har været med til at forme os som mennesker, forklarer Max Tomasinelli og fortsætter med at fortælle sin yndlingsanekdote om sin far, der allerede fra en tidlig alder genkendte kunst, når han så det.
– Som 14-årig var min far på ferie hos sine bedsteforældre i Sydfrankrig, og en dag, da han var ude at cykle, genkendte han Henri Matisse, der stod i vejkanten og malede. De snakkede sammen, og Matisse sagde til min far, at han kunne købe maleriet for 2000 franc. Desværre ville hans bedstefar, min oldefar, ikke låne ham pengene, og det blev ikke til noget.
En arvet kunstsamling
Da Max og Sara fik muligheden for at overtage hans forældres lejlighed, så de straks potentialet for at skabe deres egen base i boligkomplekset i Torino, komplet med et atelier og plads til at vise både Max’ egen kunstsamling og de dele af hans fars private samling, som han har arvet.
Kun ét rum har hvide vægge
Foruden at have lavet rumfordelingen om er det især på to parametre, at lejligheden adskiller sig fra, da Max boede der som barn. For det første kommer der meget mere lys ind, noget, Max’ mor var meget påpasselig med, da hun boede der, for at beskytte værkerne. For det andet er næsten samtlige vægge blevet malet i eklektiske farver, der harmonerer med den kunst, de danner baggrund for.
– For mig er farver lig med glæde. Jeg har researchet meget grundigt i forhold til sammensætningen, og det er kun væggene i mit atelier, som er hvide. Resten af lejligheden er malet, ud fra hvilke værker væggene skal fremhæve – som eksempelvis i stuen, som har fået en mørk, grøn farve, hvor kunsten alt sammen er noget, der har referencer til naturen, forklarer Max.
Støvet gul, dyb påfulgeblå og sart terrakotta
Derudover finder man farver som dyb påfugleblå i entréen og gangen, støvet gul op mod køkkenet, sart terrakotta i soveværelset og lys okker i Max’ fars gamle kontor – begge værelser rummer Max’ fars samling. Selv dørene, der har et meget barokt udtryk og er en gave fra Max’ bedstemor, er blevet malet over – både for at give dem et mere moderne udtryk og for at sørge for et overordnet kohærent udtryk.
Hvad der engang var spisestuen, er nu køkkenet – her har parret revet tapetet ned og ladet væggene stå helt rå, så de mikset med et moderne køkken og adskillige vintage pieces fremstår helt unikke.
– Vi ville gerne have skabsfrie vægge og et køkken, der føles som en naturlig forlængelse af stuen og spisestuen, fortæller Max og fortsætter: – Vi har fyldt lejligheden med barokke arvestykker, vintagefund og moderne kunst og design, nøje udvalgt til at komplementere hinanden, farverne og vores liv.
