Kunstnerisk bord og design-selv lysskulptur: Redaktionschef Trine Jørcks 7 designfavoritter lige nu
Trine Jørck er redaktionschef på BO BEDRE. Hver måned deler hun her ud af de objekter, designhistorier, bøger og lignende, som inspirerer hende, og som har gjort særligt indtryk. Denne gang er hun faldet for smukke borde og helt særlige lyskilder.
Af
1. Design-selv lysskulptur
Milano designuge er for længst overstået, men dens indtryk sidder fast. Det er især de mange fantastiske lamper præsenteret på Euroluce – lysmessen – som jeg har svært ved at slippe. Særligt imponerede det italienske lampefirma Luceplan, som præsenterede et hav af både nye design og tilføjelser til eksisterende serier.
Limetry-serien af Alessandro Zambelli er et lyssystem, som kan sættes sammen på et hav af forskellige måder, og som giver både et indirekte og direkte lys. Tilmed kan man opbygge sin egen lysskulptur, tilpasset det specifikke rum, hvor den skal hænge.
2. Bord eller kunst?
Kan man være forelsket i bord? Det er måske så meget sagt. Men mine øjne fangede det her smukke glasbord i Milano, og jeg drømmer stadig om, at det stod i min stue. Egentlig er det vel lidt mere et kunstværk, end det er et møbel. Her er aftegninger af bambusgrene, som udgør et negativt rum i en blød blå resinoverflade. Bordet, eller værket, om man vil, er lavet af østrigske Laurids Gallée for Gucci.
3. Farvespil
Og nu er vi er ved kunstfærdige borde, så er jeg fascineret af firmaet Kreeo, som laver de smukkeste kreationer af marmor i alverdens farvespil. Se bare Crown af Christophe Pillet.
4. Udtryksfuldt lys
Den her lampe kan noget! Ud over dens lyskilde spiller den også sammen med det naturlige lys, som reflekteres i glasset, og på den måde er det en lampe, som hele tiden skifter udtryk. Serien hedder Anthenors og er udviklet af Apolline Morel-Lab.
5. Atypisk stol
KNOLL lancerede under Milano Designuge et, i min optik, atypisk design fra deres hånd, nemlig en skulpturel træstol. Muecke Wood Collection er designet af arkitekt og skulptør Jonathan Muecke.
6. Legesyg showstopper
En anden såkaldt showstopper i Milano var Michael Anastassiades’ udstilling i Fondazione Danese, hvor man bl.a. kunne se den her gulvlysekrone, som han kalder den. Den er legende, smuk, og så minder den mig om formsprog, man kan se foldet ud i mange facetter hos Fondation Maeght i Sydfrankrig, hvis samling både rummer Miró og Alexander Calder.
7. Et poetisk pusterum
Intermezzo bruges i musik til at beskrive en musikalsk overgang fra et musikstykke til et andet. Det kan også repræsentere et mellemrum, et pusterum, en pause mellem to hektiske modpoler. Det var i hvert fald sådan, det føltes at træde ind i L.A.-baserede Atelier de Troupes installation Intermezzo i Milano.
Her hang en tyk røg i luften, som skabte et fantastisk lys og skyggespil på det dramatisk kuraterede interiør. Det føltes lidt som at træde ind i en anden verden. En verden af poesi, eftertænksomhed og altså også lidt drama. Sådan tror jeg godt, jeg kunne bo, måske lige med undtagelse af røgmaskinen ...
