Lys, marmor og gelateria: Redaktionschef Trine Jørcks 7 designfavoritter lige nu
Trine Jørck er redaktionschef på BO BEDRE. Hver måned deler hun her ud af de objekter, designhistorier, bøger og lignende, som inspirerer hende, og som har gjort særligt indtryk. Denne første gang bærer præg af Milanos designuge og en særlig isbar.
Af
1. Kunst til gulvet
At tænke gulvet som et lærred for kunstnerisk udfoldelse synes at være det italienske tæppefirma CC-Tapis’ vision. De samarbejder løbende med en række prominente designere og kunstnere om at skabe kunstværker til gulvet, om man vil. Her er det et gulvtæppe af Destroyers/Builders.
2. Lys fra 1963
Tobia Scarpa, den legendariske italienske designer, er i dag 90 år gammel og stadig aktiv. I Milano i april præsenterede han fx sit oprindelige design fra 1963, gulvlampen SekiHan for Flos, i en ny opdateret version.
3. Skulpturel lyskilde
Nu vi taler om lamper, så var der fokus på lys og lamper under årets Milanomesse. Derfor var der masser af spændende nye lampedesign at gå på opdagelse i – bl.a. denne skulpturelle lampe, Cilia fra David Pompa.
4. Mastodontiske materialer
Jeg synes, at Milano Designuge altid bruger så meget energi på at fremhæve og fremvise sten, marmor og materialer i det hele taget. Ikke kun møbler og design, men også de materialer, som vi bruger i indretningen – både til møbler og diverse flader. En særlig vellykket udstilling af marmor var Hannes Peers udstilling Crash for Margraf.
5. Komfort på museum
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men billedet her forestiller altså en stol. Og ikke en hvilken som helst stol. Seconda er tegnet af den italienske designer Mario Botta, som i sin tid arbejdede sammen med både Louis Kahn og Le Corbusier. Stolen, som produceres af Alias, er et af hans mest berømte design og er udstillet på MoMA i New York.
6. Arkitekturens sprog
Jeg var engang på studietur i Berlin og så Daniel Libeskinds værk, det jødiske museum. På museet er der et rum formet som en trekant, hvor der helt oppe i hjørnet er et lille vindue, hvor lyset kan trænge ind. Jeg kan huske, at vi sad på gulvet i rummet og oplevede, hvordan arkitektur også kan være formidling. Kropslig og sanselig formidling.
I dette tilfælde er det historien om jøderne, der sad i fængsel og måske så et lillebitte håb i lyset, der trængte ind. Gennem kropslig erfaring kunne man måske nærme sig dem og forstå deres trængsler en lille smule bedre. Det gjorde stort indtryk. Derfor har jeg lige siden spidset ører, blik og pen, hver gang Daniel Libeskinds navn dukker op. Også her for Alessi, hvor han har lavet The Last Pot.
7. Georg Jensen gelateria
Tænk, at Georg jensen åbnede et gelateria under Milano Designuge. Der var for lang kø til, at jeg kunne nå hverken kaffe eller is, men smukt så det ud, og en sjov og anderledes måde at præsentere sine produkter på!
