
Politiker Ole Birk Olesens hightech hjem oser af overskud og elegance
Hjemme hos Ole Birk Olesen er alle tænd-sluk-kontakter erstattet med teknologiske løsninger. Se de imponerende erstatninger her.
AfI Københavns pulserende bymidte har familien Meincke Olesen skabt et hjem, hvor de nyeste tech-løsninger smidigt blander sig med en legende Moulin Rouge-æstetik og personlige artefakter, der vækker minder og fortæller historier.
Fotograf Sif Meincke og hendes mand, Ole Birk Olesen, som er politiker i Folketinget for Liberal Alliance, flyttede i maj måned ind i deres nye lejlighed midt i København sammen med deres to drenge, Frede på 17 år og Bjørn på 13½ år.
Efter at have boet 18 år i et hus i Vanløse syntes de, at det var på tide at starte et nyt kapitel. Et kapitel, hvor byen skulle blive en mere aktiv del af hverdagen, og hvor de sammen havde mulighed for at skabe nye traditioner og minder. Men selvom de gerne ville starte på en frisk, ville de dog ikke give afkald på alt det, de kom fra.
De ønskede at skabe et hjem med personlighed og historie, og den store herskabslejlighed blev således malet i farver fra Flüggers stilhistoriske farvekort udviklet i samarbejde med Nationalmuseet og indrettet med møbler, objekter og kunst med en personlig fortælling.
Værket på væggen er et fotografi taget af Sif. Det forestiller Damhusengen i tåge. Familien boede der i 18 år, før de valgte at flytte ind til byen.
Yndlingspladsen med udsigt ud over havnen. Her står Google Home klar til at servicere med alt fra musik til lys, vejrudsigt osv.
Spisestuen er holdt i en okseblodsrød fra Flüggers historiske farver. Overalt spottes lyd og lys, som kan styres via Google Home og stemmestyring.
Velourpuffen på gulvet fra Jotex får selskab af en rød Arne Jacobsen-gulvlampe fra Louis Poulsen samt en New Wave Optic-væglampe fra Design By Us.
Nathylden er en Ikea/Sonos højtaler, som kan styres via Home Connect-appen. Den tænder for radioen om morgenen til den indstillede tid.
Eftermiddagsluren nydes i hængekøjen på altanen. Planterne er købt og fragtet direkte til altanen af Plantetorvet.dk. De gav i øvrigt familien god vejledning til, hvilke planter der gror hurtigst op ad muren og langs gelænderet, så det kunne blive til en grøn oase midt i al tech-indretningen.