I en lejlighed midt i København emmer det af charmerende, parisisk caféliv

Hjemme hos Julie Sascha Lee Dann er der ingen indretningsregler, og tidsperioder, materialer og historier mødes i ét skønt sammensurium. Se den elegante lejlighed her.

Marlene Toldbod Jakobsen

— 23. marts 2022

#boligreportager

Smukke ting og godt håndværk

Julie Sascha Lee Dann holder af smukke ting og godt håndværk, hvilket er tydeligt i hendes københavnerlejlighed, der er en eklektisk smeltedigel af farver, moderne design og vintage klassikere. Køkkenet i særdeleshed er et prima-eksempel herpå.

Selv siger Julie, at der gerne må være lidt épicerie over det (det franske ord for købmand, red.).

– Idéen er at have lidt varer på hylderne som pasta eller sardindåser i fine emballager, som man også kan lade sig inspirere af og nyde som levende elementer, der er med til at skabe en stemning. Køkkenet må gerne være et leverum, fortæller hun.

Og der er virkelig mange forskellige ting, stilarter og tidsperioder at finde i køkkenet.

Under renoveringen af lejligheden blev der åbnet op mellem rummene, så stuen i dag ligger i forlængelse af køkkenet. Den indbydende sofa har Julie designet til Beau Marché. Med sin faste ramme og bløde polstring er den inspireret af 1970’erne. Bordet er antikt fra Japan, og glasskulpturen derpå er fransk vintage. I vindueskarmen står en rokokolampe, som Julie har fået af sin farmor. Meribel-stolen med fletsæde er designet af Charlotte Perriand, og den høje lampe er spansk design fra 1980’erne.

Thonet-stolen er en designklassiker, og Julie elsker, hvordan den runde form passer sammen med Schwalbes svungne signatur på billedet over.

Et mikset køkken

De hindbærrøde elementer er designet af Julie selv i samarbejde med Martin Lindholdt, som er køkkenspecialist, med en terrazzobordplade lavet af Lotus Concrete. De hvide fliser med mørke fuger på væggen er inspireret af New Yorks subway, krystallysekronen er af schweizisk oprindelse, bordet er Bouroullec-brødrenes værk, og de franske fletstole, kendt fra Paris’ caféer, er fra Julies butik, Beau Marché.

– Jeg kan godt lide at blande materialer, og jeg vil kalde køkkenet et miks imellem industriel og landlig stil. Som man kan se, kan jeg godt lide farver, og det er min erfaring, at hvis man sætter farve på en større flade, kommer det til at virke mere roligt. Jeg ville gerne have åbne hylder med masser af plads til alt det, jeg bruger – hyldeknægtene i galvaniseret stål er købt i et byggemarked, og de giver en rå kontrast til glashylderne.

Smukke ting og farver

Farver på store flader finder man også på sofaen, der er designet af Julie selv, og på det klassiske løvefodsbadekar i badeværelset.

– Når man begynder at bruge mange farver, så føler man sig ikke så begrænset. Jeg har ingen stramme regler og går med hjertet, for tingene skal leve og bruges. Nyt behøver ikke at være nyt – jeg køber vintage og har en nydelse i hverdagen af at bruge smukke ting – også selvom det er en tallerken med skår i.

Køkkenet er sat sammen, så man kan gå på opdagelse i alle detaljerne, og er fyldt med forskellige materialer: glas, fliser, flet, træ og højglans.

Selvom badeværelset er lillebitte, måtte Julie bare have et badekar – det og armaturet er importeret fra England. Det store spejl på modsatte væg er med til at skabe dybde i rummet og illusionen om, at det er større, end det ser ud. Gulvet er lagt af de samme, som har lavet bordpladen i køkkenet, Lotus Concrete, og terrazzostenene er lagt med større sten for et mere moderne udtryk

En smuk patineret glød

Julie har boet i lejligheden i indre København i otte år og totalrenoverede den ved overtagelsen. Det betød bl.a. at åbne de 83 m² mere op for at få trukket nogle lange linjer igennem hjemmet.

De fleste ting i Julies hjem har en historie – som den store gamle biografplakat for Woody Allens The Purple Rose of Cairo, som Julie har fået af sin far, eller Charlotte Perriands Meribel-stol, der oprindeligt blev lavet til et skisportssted af samme navn i De Franske Alper, og som med tiden har fået en smuk patineret glød, for ikke at tale om spejlet over vasken i badeværelset, som Julie fandt i Paris, og som måske er et Mathieu Matégot.

– Jeg er også ret vild med det lille bord i mit soveværelse, som er fra Pulpo, designet af Sebastian Herkner. Når jeg ligger i min seng og kigger på det, er det, som om den tykke glasplade er fyldt med glimmer. Jeg synes, det er virkelig spændende med objekter som det, der både har en funktionalitet og er et stykke kunst i sig selv.