
Det stiller krav, når man overtager et hus tegnet af selveste Ole Palsby. Men så er det godt, man er Maria og Peder
En arkitektonisk perle med udsigt over Øresund, hvor indretningen understøtter den arkitektoniske helhed. Kig indenfor her.
AfArkitektparret Maria Christine Saxe Hansen og Peder Elgaard var ikke i tvivl, da de fik tilbudt designeren Ole Palsbys tidligere hjem.
Beton, glas og stål er hovedelementerne i den minimalistiske og japansk inspirerede villa.
Det er en arkitektonisk perle, bygget på en skrånende naturgrund med udsigt over Øresund. Kom med indenfor i det lyse og åbne hjem, hvor indretningen understøtter den arkitektoniske helhed.
Ole Palsby var en af Danmarks helt store designere. Han står bl.a. bag Eva Trios potter og pander, samt den kuglerunde Alfi Termokande, der med sit ikoniske design er blevet en af de mest sælgende termokander nogensinde.
Villaen, vi besøger her, er bygget i 2004 efter Ole Palsbys egne tegninger.
Intentionen var at skabe nogle rammer, hvor Ole Palsby og hans kone, keramikeren Bente Hansen, både kunne bo og arbejde.
Underetagen rummer parrets soveværelse, badeværelse og walk-in closet. På kommoden fra Ikea står et kunstværk af Hans Hansen købt på Lauritz.com. Briksen er specialfremstillet til Ole Palsbys gamle værelse.
Huset tager afsæt i modernismens formsprog, hvor enkle linjer og glas er gennemgående elementer.