Se det lille, skæve hus på Østerbro

Alessandro og Yasmin i hjemmets centrale rum. Uret over dem er Sunflower Wall Clock designet af George Nelson for Vitra.

Lille lokal oase på Østerbro

Et stenkast fra det hektiske knudepunkt Trianglen på Østerbro ligger en lille gade fyldt med små huse, som er vinde og skæve. Her leger nabobørn med hinanden, og løber man tør for mel eller sukker, banker man bare på hos naboen.

I denne lille lokale oase har det kosmopolitiske par Yasmin Edgecombe og Alessandro Sarfatti for nylig slået sig ned med deres fire børn. Yasmin har rødder i Danmark, England og Caribien og arbejder med indretning, arkitektur og art direction gennem sit firma Yoye.

Alessandro er tredje generation af en berømt italiensk lampefamilie, hvor bedstefaderen, Gino Sarfatti, grundlagde lampevirksomheden Arteluce, faderen, Riccardo Sarfatti, grundlagde virksomheden Luceplan, og i dag bygger Alessandro videre på den stolte arv i sit eget firma Astep.

Sammen har det driftige par netop istandsat et lille skævt hus fra bunden, og resultatet tegner et nuanceret billede af de to verdensborgere, deres familie og de værdier, som de lever efter – både privat og i deres arbejde.

Udestuen, som ligger i forlængelse af husets køkken, er familiens mødested. Her snakkes, spises, leges, arbejdes osv. Den skulpturelle krukke er oprindelig en gammel vandkrukke fra Indonesien, købt i Rabens Saloner.

Historiske objekter

– Huset er 100 procent udformet, som vi gerne ville have det. Møblering, opdeling af rum, toiletter, fliser, badeværelser, vægge. Vi har lavet alting fra bunden, og vi føler virkelig, at det er vores hus, fortæller Alessandro, og Yasmin fortsætter: – Vi kan godt lide at lave projekter og smukke ting sammen. Vi har det sjovt, og vi er næsten enige om alt. På vores bryllupsdag var vi på kunstmuseet Tate i London. Vi stod og kiggede på en væg med 50 billeder, og for sjov bad vi hinanden udvælge to favoritbilleder hver. Af de mange billeder viste det sig, at vi havde valgt præcis de samme to billeder, fortæller Yasmin med et smil.

Parret deler, ud over smag, en særlig kærlighed for smukke objekter med historie. Måden, hvorpå de udstilles i hjemmet, vidner dels om deres forskellige kulturelle baggrunde dels om relationer til familiemedlemmer og venner.

Den lyserøde stol, Slow Chair af Ronan & Erwan Bouroullec for Vitra, er en af de eneste ting i hjemmet, som Yasmin og Alessandro ikke har været enige om. Alessandro bryder sig nemlig ikke om farven lyserød. Men ud over stolen har de været enige om alt fra gulvbrædderne fra Dinesen til farverne på væggene, møblering, belysning, rumopdeling osv. Fra udestuen er der adgang til en lille have, hvor de yngste frit kan lege, og hvor familiens ældste datter har sit eget lille anneks.

Gaden foran huset er en oase midt i byen. Her leger børnene med gadens andre børn.

Et hjem, der skiller sig ud fra mængden

– Jeg føler, at der er nogle nuancer i vores hjem, som adskiller sig lidt fra den mere nordiske måde at indrette sig på. Der er mange detaljer og mange ting, og vi viser dem. I den nordiske designtradition gemmer man ofte tingene væk for et mere enkelt og minimalistisk udtryk, fortæller Yasmin. Alessandro fortsætter:

– Når jeg kigger på Danmark, og den måde man indretter sig på og klæder sig her, så er det altid på et meget højt kvalitetsmæssigt niveau, og det er altid meget smukt, men det er også lidt homogent.

Pga vores baggrunde fra andre kulturer, skiller vores hjem sig nok lidt ud fra den klassiske danske stil, fortæller Alessandro. Han har en filosofi om, at gode produkter har sjæl, og de taler for dem, som står bag ved produkterne. Det er også en af grundene til, at parret har indrettet sig med lamper designet af Alessandros far, bedstefar og ham selv, såvel som man også rundt omkring i huset finder tæpper, puder, keramik og kunst af Yasmins mor.

I køkkenet ser man lamper af designeren Michael Anastassiades, som er en god ven af den lille familie. De udstråler, ifølge parret, samme elegance og præcision, som kendetegner ham som person, og derfor giver det mening for familien at have hans lamper side om side med lamper tegnet af familiemedlemmer.

For lige netop familien og familielivet har været temaet for det hjem, som Yasmin og Alessandro har skabt. Det var også ønsket om at skære ind til det fundamentale, hvor børnenes velvære var i centrum, som gjorde at parret besluttede sig for at flytte et par gader fra store luksuriøse stuer til det lille skæve hus.

Fra gården har Yasmin og Alessandro skabt en lige linje igennem huset til gaden, som sikrer at naturligt lys strømmer igennem boligen.

Plads til leg

– Da vi så huset for første gang, var det bestemt ikke kærlighed ved første blik. Vi kom fra noget, som var meget større, og pludselig stod vi med et lille hus, som var pilskævt. Til gengæld kunne vi se, hvordan det kunne blive et rigtig godt sted at bo, og nu, hvor det er færdigt, elsker vi det. Det er meget mere hyggeligt, og vores børn elsker det. I vores gamle hjem var børnene ikke frie til at lege, som de ville. Vi troede, vi boede klods op og ned ad børneområder, men der var slet ingen børn overhovedet. Vi savnede at være et sted, hvor de kunne lege mere frit, og det kan de her. Vores yngste har da også allerede proklameret, at han aldrig vil flytte nogen steder igen, fortæller parret med et stort smil.

Lampen er tegnet af Gino Sarfatti i 1951. Den er i dag i produktion hos Astep.

Miljøbevidste

Valget om at flytte fra noget større til noget mindre gik også godt i tråd med et emne, som ligger parret meget på sinde, nemlig drømmen om at leve mere ansvarsfuldt og passe bedre på den klode, som de kommende generationer skal overtage.

Dagligstuen er indrettet som en hyggelig lille krog, hvor den oprindelige dør, som gik fra gangen og ind til stuen, er lukket til, så man får fornemmelsen af at kunne søge hen i et roligt hjørne, hvor der er plads til fordybelse. Gulvlampen er fra Astep designet af Vittorianò Viganò og sofaen er designet af Antonio Citterio for Vitra.

Mindre plads medfører reducering af ting

Med vores nye hjem er vi kommet frem til det essentielle. Når man har masser af plads, begynder man at fylde det tomme rum ud med ting, som man egentlig ikke har brug for. Med flytningen har vi tænkt på, hvordan vi har kunnet reducere mængden af sko og tøj og give ting væk, som vi ikke bruger mere. Og selvom vi stadig er dårlige til at skille os af med ting, så er det en fin tanke, som vi gerne vil give videre til vores børn, fortæller Yasmin.

Alessandro stemmer i:

– Et nøgleord i forhold til, hvad vi gerne vil give videre til vores børn, er respekt. Respekt for andre mennesker, for materialer, objekter, naturen og vores omgivelser. Det er ikke altid let, men det er vigtigt. Yasmin tilføjer: – Og passion. Selvom det er svært at lære børn om passion, kan vi vise dem, hvad det er, i kraft af hvad vi gør. Vi viser dem, hvordan vi brænder for vores arbejde og for at skabe smukke ting i fællesskab. Huset her er det perfekte eksempel. Vi har lagt passion i huset, vi har valgt gode og langtidsholdbare materialer, som kun bliver smukkere med tiden, og alle de ting, som vi omgiver os med, er lavet af mennesker, som vi respekterer, og som er drevet af deres passion.

Fra udestuen er man både forbundet til køkkenet igennem de to åbne vinduer og til haven. Det store lyse rum skaber rammen om fællesskabet, hvor hjemmets øvrige, mindre rum er små oaser, som man kan søge hen i for at finde privatliv. Spisebordet af Jasper Morrison er fra det japanske firma Maruni. Bænkene er designet af Yasmin selv.

Lampen over bordet er model 2065 designet af Alessandros farfar Gino Sarfatti i 1950. Her ses den i en ny udgave med forbedret LED-teknologi udviklet af Astep. På bordet ses den ikoniske Georg Jensen-kande af Henning Koppel, kombineret med små personlige objekter.

Reolen i metal og glas udstiller en masse forskelligt hvidt porcelæn. Oprindelig havde Yasmin alle mulige forskellige ting udstillet, men hun fandt hurtigt ud af, hvor rodet det så ud i det åbne rum. Derfor lavede hun en regel om, at man må stille alt på reolen, så længe det er hvidt.

Køkkenet fra Boffi er helt rent og enkelt i sit udtryk, men med distinkte detaljer, som det forstørrede mellemrum mellem skufferne, som gør, at det skiller sig ud fra mængden. I loftet hænger lamper af
Michael Anastassiades, som er en privat ven af parret.

I hjørnet i stuen ses tre skulpturelle elementer, som på en gang komplementerer og udfordrer hinanden gensidigt. Værket til venstre er af Gianfranco Pardi, gulvlampen er af Gino Sarfatti, og værket til højre er af Kaja Skytte.

Den skulpturelle trappe er designet af Yasmin og binder husets fire etager sammen.

Lyset spiller en stor rolle for oplevelsen af huset, og Yasmin og Alessandro har arbejdet meget med både det naturlige og kunstige lys. I forhold til det naturlige lys er der overalt i hjemmet blevet nedbrudt vægge og skabt lige linjer, så lyset kan strømme igennem både vertikalt og horisontalt.

På badeværelset har Yasmin brugt fliser fra File Under Pop, og armaturet er designet af Citterio for Axor.

På førstesalen bor tre af de fire børn, og en lys gang forbinder både rum og etager.

Børnenes badeværelse har både badekar og udsigt til Brumleby og Parken. Den hvide håndvask er fra Agape, Lampen er fra Astep, og messing-armaturer er fra Axor.

Oppe under taget har Yasmin og Alessandro en lille hule af et soveværelse, hvor naturligt lys strømmer ind fra begge sider. Når mørket falder på, oplyses rummet af VV Cinquanta Suspension af Vittorianò Viganò for Astep. Sengetøj er fra Italienske SHUJ.

LÆS OGSÅ: Disse planter bør du have i dit soveværelse.

Alle skabe i hjemmet er tegnet af Yasmin og udført af Per Førby. Lampen på bordet er af Gino Sarfatti og produceres af Astep.

Overalt i boligen kan man finde små spor af Yasmin og Alessandros livs- og familiehistorier. Til venstre ses et akvarelbillede af Alessandros mor, og til højre en tegning af Yasmins mor.

Badeværelset er indrettet med vask fra Agape og armaturer fra Axor. Fliserne på væggene er af Patricia Urquiola for Mutina. Fra badet er der kig til trappen. Bagved den er en glasrude isat, så hjemmet åbnes op, og mere lys lukkes ind.