Kom med indenfor i et fredet rækkehus midt i København

Ann-Birgitte Langkilde Gregersen og Ole Gregersen bor i et fredet hus, hvor de historiske detaljer spiller smukt sammen med familiens lyse og klassiske indretning.

Marlene Toldbod Jakobsen

— 04. april 2022

#boligreportager

Der er fine, afstemte lyse nuancer på vægge og møbler i stuen. Værket på væggen er af Christian Lemmerz, standerlampen på tre ben er Rosy Angelis, loungestolen er af Le Corbusier, og begge borde hedder Giro og er designet af Anna Deplano. Den smukke grå sofa er fra italienske Zanotta, designet af Damian Williamson. Tæppet, der binder det hele sammen, er fra Jacarandra. Loftslampen hedder Heracleum og er mere tænkt som en dekoration end egentlig belysning.

Den fine lampe over spisebordet har Ann-Birgitte arvet fra nogle af hendes forældres venner. Det er en Zettel’z af Ingo Maurer, og børnene har også fået lov at skrive på nogle af sedlerne for at gøre den mere personlig. Omkring PK54-bordet står Egon Eiermann-stole fra Please Wait to be Seated, spejlet på bagvæggen er fra Philippe Starck, og reolen 2R er fra Paustians egen kollektion.

Ét hus skiller sig ud

Den originale grundplan blev lavet efter upstairs-downstairs-princippet: tjenestefolk i top og bund, ejerne i de mellemliggende etager. Det vil sige, at der lå køkken og et soveværelse til kokkepigen i kælderen, spisestue og kabinet i stueetagen, to stuer på førstesalen, to soveværelser på anden sal og øverst oppe to pigekamre og et tørreloft. Fordi husene blev fredet i 1970’erne, ser grundplanen stadig sådan ud i dag i alle husene. På nær ét.

– Dem, som ejede huset, havde flyttet køkkenet op i stueetagen, og det her er det eneste af de ni huse, som har det – det må man ikke etablere nu. Det er dejlige køkkener hos alle de andre, og det er kun 45 cm, der er under jorden, men man bruger jo meget tid i køkkenet, især når man har tre børn som os, så dets placering var afgørende for, at vi faldt for huset, fortæller Ann-Birgitte Langkilde Gregersen om hjemmet, hun deler med manden Ole Gregersen og parrets tre børn.

Et fredet hus

Familien overtog huset i 2016 og brugte et års tid på at renovere det hele, på nær kælderen. Og med et fredet hus skal man være på stikkerne, for der er en del restriktioner, som man bliver nødt til at overholde.

– Spisestuen udgør tilsammen med kabinettet køkken-alrummet – her måtte vi søge om særtilladelse til at etablere den dobbelte fløjdør imellem de to rum, og den er lavet efter tegninger af fløjdøre i de andre huse, forklarer Ann-Birgitte og uddyber tankerne om indretningen af køkkenet:

– Vi valgte at lave den lange køkkenø med marmorplade, fordi vi forestillede os, at det var her, der engang var et langt spisebord. Vi snakkede frem og tilbage om, hvordan den skulle vende: Skulle vi placere den, så vi kiggede ud ad vinduerne eller ind i spisestuen? Vi vurderede, at vi skulle kigge ind på spisepladsen for at kunne bibeholde kontakten mellem dem derinde og dem, der er i køkkenet. Det var den helt rigtige beslutning.

Farver som den røde tråd

Med køkken og spiseplads i stueetagen har familien beholdt stuer på førstesalen, forældresove- og badeværelse samt familiens yngstes værelse på anden sal, og øverst oppe har husets to teenagere fået hvert sit værelse i de tidligere pigekamre og en stor fælles stue i det rum, der engang var tørreloft. Og når man skal indrette sit hjem på så mange etager, kræver det nogle elementer, der binder det hele sammen. Det er i høj grad farvevalget, der sørger for sammenhæng.

– I trappeopgangen har vi valgt en mørk sandfarve, så man får følelsen af, at de rum, man træder ind i på hver etage, er lyse og store. I køkken, spisestue og på alle børnenes værelser er der en lysgrå, der faktisk minder lidt om hvid – den giver en stemning af hygge og intimitet. Til stuerne har vi valgt en farve, som passer tonemæssigt, men som er lidt mere beige, da vi syntes, at de rum godt kunne tåle en lidt mere varm nuance.

Tre ud af fem fra familien Gregersen: Ann-Birgitte og børnene Asger og August.

Teeanageafdelingen på øverste etage har sin egen stue, som bliver flittigt brugt, når der er venner med hjemme. Sofaen er fra Ikea, bordet er fra Hay, tæppet er fra Woodnotes, gyngestolen er en Eames, lampen på gulvet hedder Global, og maleriet har Ann-Birgitte malet.

Et lyst hjem som førsteprioritet

Det med at bo lyst er vigtigt for familien og især for Ann-Birgitte, der faktisk har haft det øverst på prioriteringslisten, siden hun og Ole flyttede sammen i sin tid.

– Min mand sendte den ene salgsopstilling efter den anden, og de blev degraderet af mig med det samme, alene på grund af grundplanen, for de var alle østvendte. Jeg kan simpelthen ikke bo uden lys. Vi endte i en lejlighed ved Søerne, som var sydvestvendt med masser af lys. Så den måde, vi bor på nu, er meget lig sådan, vi gjorde tidligere. Jeg synes, det er superflot at bo farverigt, men herhjemme ved vi, at når vi kommer hjem fra job, så har vi brug for, at det ikke larmer for meget, siger Ann-Birgitte.

Ann-Birgitte er blevet inspireret til badeværelsets luksuriøse indretning fra hoteller i Hamborg og Spanien. Der er en mur imellem de to glasdøre; til venstre er toilettet, og til højre bruseren.

Ligesom med køkkenet er det også Boffi, der har lavet forældrebadeværelset, som man træder direkte ind i fra soveværelset. Spots og lysskinne er fra Delta Light og matcher dem, der findes i køkkenet.

Et lille stykke historie

Og det engelske rækkehus er virkelig blevet et hjem, hun sætter stor pris på – fra top til bund.

– Jeg er da en smule stolt og føler mig enormt priviligeret over, at vi får mulighed for at bo i et lille stykke historie, som huset er. Og det oplever vi også, at verdenen udenfor lægger mærke til; eksempelvis når trafikken stopper på grund af Amalienborg, hvor mange af turisterne lige lister rundt om hjørnet og kigger ned ad vores gade. Her er virkelig også hyggeligt.