Midt i København ligger 9 fredede rækkehuse. Èt af dem skiller sig dog markant ud

– Dem, som ejede huset, havde flyttet køkkenet op i stueetagen, og det her er det eneste af de ni huse, som har det – det må man ikke etablere nu.

– Det er dejlige køkkener hos alle de andre, og det er kun 45 cm, der er under jorden, men man bruger jo meget tid i køkkenet, især når man har tre børn som os, så dets placering var afgørende for, at vi faldt for huset, fortæller Ann-Birgitte Langkilde Gregersen om hjemmet, hun deler med manden Ole Gregersen og parrets tre børn.

Et fredet hus

Familien overtog huset i 2016 og brugte et års tid på at renovere det hele, på nær kælderen.

Og med et fredet hus skal man være på stikkerne, for der er en del restriktioner, som man bliver nødt til at overholde.

– Spisestuen udgør tilsammen med kabinettet køkken-alrummet – her måtte vi søge om særtilladelse til at etablere den dobbelte fløjdør imellem de to rum, og den er lavet efter tegninger af fløjdøre i de andre huse, forklarer Ann-Birgitte og uddyber tankerne om indretningen af køkkenet:

– Vi valgte at lave den lange køkkenø med marmorplade, fordi vi forestillede os, at det var her, der engang var et langt spisebord. Vi snakkede frem og tilbage om, hvordan den skulle vende: Skulle vi placere den, så vi kiggede ud ad vinduerne eller ind i spisestuen? Vi vurderede, at vi skulle kigge ind på spisepladsen for at kunne bibeholde kontakten mellem dem derinde og dem, der er i køkkenet. Det var den helt rigtige beslutning.

Farver som den røde tråd

Med køkken og spiseplads i stueetagen har familien beholdt stuer på førstesalen, forældresove- og badeværelse samt familiens yngstes værelse på anden sal, og øverst oppe har husets to teenagere fået hvert sit værelse i de tidligere pigekamre og en stor fælles stue i det rum, der engang var tørreloft.

Og når man skal indrette sit hjem på så mange etager, kræver det nogle elementer, der binder det hele sammen. Det er i høj grad farvevalget, der sørger for sammenhæng.

– I trappeopgangen har vi valgt en mørk sandfarve, så man får følelsen af, at de rum, man træder ind i på hver etage, er lyse og store. I køkken, spisestue og på alle børnenes værelser er der en lysgrå, der faktisk minder lidt om hvid – den giver en stemning af hygge og intimitet. Til stuerne har vi valgt en farve, som passer tonemæssigt, men som er lidt mere beige, da vi syntes, at de rum godt kunne tåle en lidt mere varm nuance.

At bo i et stykke historie

Det med at bo lyst er vigtigt for familien og især for Ann-Birgitte, der faktisk har haft det øverst på prioriteringslisten, siden hun og Ole flyttede sammen i sin tid.

– Min mand sendte den ene salgsopstilling efter den anden, og de blev degraderet af mig med det samme, alene på grund af grundplanen, for de var alle østvendte. Jeg kan simpelthen ikke bo uden lys. Vi endte i en lejlighed ved Søerne, som var sydvestvendt med masser af lys. Så den måde, vi bor på nu, er meget lig sådan, vi gjorde tidligere. Jeg synes, det er superflot at bo farverigt, men herhjemme ved vi, at når vi kommer hjem fra job, så har vi brug for, at det ikke larmer for meget, siger Ann-Birgitte.

Og det engelske rækkehus er virkelig blevet et hjem, hun sætter stor pris på – fra top til bund.

– Jeg er da en smule stolt og føler mig enormt privilegeret over, at vi får mulighed for at bo i et lille stykke historie, som huset er. Og det oplever vi også, at verdenen udenfor lægger mærke til; eksempelvis når trafikken stopper på grund af Amalienborg, hvor mange af turisterne lige lister rundt om hjørnet og kigger ned ad vores gade. Her er virkelig også hyggeligt.